Superligaen er en mærkelig størrelse, og den er umulig at blive klog på.

Det ene øjeblik tyder alt på, at Vejle piver direkte ud af landets bedste række. Et par runder senere er missionen måske ikke helt umulig. En uge kan man næsten ikke tænke sig til en tættere guldduel, nu ligner det, den er afblæst. Og bedst som man tror, OB uden problemer holder Brøndby bag sig, er kampen om bronze i virkeligheden den mest spændende jagt at holde øje med i.

Denne uforudsigelighed er også en af årsagerne til, at Superligaen er interessant. Og her er tre ting, vi lærte af denne spillerunde.

1. Fischer kan have kickstartet et større opgør mod homofobi

Det lignede bare en klassisk Viktor Fischer, da han efter FCK-sejren i Odense kyssede hånligt ud mod OB-fansene. Provokerende og frisk på et slag tilbage mod de modstandere uden for banen, der skulle have igen efter tilråb. Det spil har vi set før fra Fischer, og personligt synes jeg blot, det giver lidt kulør til Superligaen. Men denne gang havde aktionen mere dybde i sig.

Efterfølgende har Viktor Fischer forklaret, at det skete, fordi personer på endetribunen havde udtrykt sig homofobisk i løbet af kampen. Det her var hans måde at gøre opmærksom på det og sige fra.

Aktionen kan være med til at begynde et større opgør mod homofobi på de danske fodboldarenaer.

Tidligere har der været søsat forskellige kampagner mod homofobi, og blandt andre Mathias Zanka Jørgensen har været meget aktiv i det arbejde, men der er måske behov for, at profiler som eksempelvis Viktor Fischer råber op og påpeger de homofobiske tilråb, så snart det finder sted i kamp. Ellers bliver det ikke fanget i øjeblikket.

Viktor Fischer (th.) under kampen mod OB søndag.
Viktor Fischer (th.) under kampen mod OB søndag. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Det gjorde han søndag, og det klædte ham. I timerne efter gik William Kvist ud og bakkede op, ligesom Silkeborg-spilleren Simon Skou Jakobsen og den tidligere OB-spiller Mathias Jørgensen var aktive på Twitter og tydeligt sagde fra over for homofobi.

Det er intelligente folk, og deres markante udmeldinger kan være med til at begynde en bevægelse. For jeg tror desværre ikke, vi kan isolere Odense til at være eneste sted i fodbolddanmark, homofobi sniger sig ind. Det fjerner ikke ansvaret fra OB's skuldre, men udfordringen er større end det, og vi bør alle være opmærksomme på problemstillingen.

Det skal ikke negligeres og pakkes ind i undskyldninger om, at vi jo ikke mente noget med det, når der bliver råbt svans eller bøssekarl efter spillere. Det er en slags hygge-homofobi, der har sneget sig ind i fodboldens machokultur, og det har for længe været tilladt og accepteret, fordi dinosaurerne i branchen har fnist ad det og parkeret debatten med formuleringer som 'jeg har da hørt ting, der er meget værre'.

Men vi lever i en anden tid, og vi gider ikke denne homofobi længere, ligesom vi i øvrigt heller ikke gider opleve racistiske udtryk. Faren er, at det får lov at eksistere, hvis vi ikke siger fra.

Se på Italien i sidste uge, hvor Juventus' stortalent Moise Kean blev udsat for abelyde, og holdets forsvarsstjerne Leonardo Bonucci ikke klart bakkede sin unge holdkammerat op, men i stedet udtalte, at skylden for de racistiske tilråb kunne deles 50/50 mellem modstandernes fans og Moise Kean.

Når en rutineret spiller som Bonucci ikke tydeligt siger fra i sådanne situationer, så rykker vi os aldrig. Det samme gør sig gældende herhjemme i forhold til homofobi, og derfor var det glædeligt at opleve Viktor Fischers opråb. Det er netop første skridt på vejen til at ændre kulturen.

2. Det ligner en afblæst guldduel

Med FC Københavns sejr over OB og FC Midtjyllands uafgjorte mod Esbjerg har københavnerne nu slået et hul på fem point i guldkampen. Det er meget, og det kan give FCK en stor portion ro. Presset fra FCM mærkes ikke længere så kraftigt.

Midtjyllands Erik Sviatchenko efter Esbjergs udligning til 2-2 ved Rodolph Austin til venstre.
Midtjyllands Erik Sviatchenko efter Esbjergs udligning til 2-2 ved Rodolph Austin til venstre. Foto: John Randeris
Vis mere

FC Midtjylland var ikke overbevisende mod Esbjerg, og midtjyderne havde ikke fortjent de tre point, det erkendte de også selv. Måske kan de forsvarende danske mestre dog bruge indsatsen som et sidste wakeupcall.

Hvis ikke FCM omgående strammer op, glider FCK langsomt fra dem.

Sidste sæson skulle midtjyderne først op på samme pointafstand til Brøndby, før de vågnede, og for FC Midtjyllands vedkommende er det tid til at fatte alvoren.

3. Er Vejle på vej mod miraklet?

Vejle har hele foråret lignet rent kaos, og man skulle nok være hardcore fan for at tro på, at det ville ændre sig inden for kort tid. Mod Sønderjyske så vi alligevel glimt af noget holdbart og interessant.

4-1 hjemme over det hold, Vejle desperat jagter, er flot. Det er også overraskende, og mon ikke Glen Riddersholm og Bo Henriksen pludseligt er begyndt at bekymre sig langt mere om Vejle, end de gjorde for få uger siden.

Dengang tydede alt på, at Pulje 1 var isoleret til at handle om, hvorvidt AGF, Horsens eller Sønderjyske skulle løbe med de to pladser, der sikrede overlevelse hurtigt.

Nu er Vejle blevet en joker i puljen. Ikke fordi holdet henter AGF eller Horsens, men fordi Vejle har givet Sønderjyske noget nyt at tænke på, og det kan smitte af i Pulje 1.