Egentligt sad man med en fornemmelse af, at det netop godt kunne være sådan en søndag, Brøndby ville vinde over FCK, selv om det efterhånden var lang tid siden. For med det tryk, Brøndby leverede i opgørets indledning, lignede det en af de dage, hvor viljen ville overvinde kvalitet.

Med Simon Hedlunds scoring efter bare ni minutters spil eksploderede stadion og Brøndby, og i den næste periode af kampen havde hjemmeholdet momentum. Men i stedet for at fastholde det og sikre sig det vigtige 2-0-mål gik Brøndby i stå og lukkede FCK indenfor.

Reelt havde københavnerne ikke skabt noget som helst alvorligt i første halvleg, og Ståle Solbakkens mandskab så ikke overskudsfyldte ud. Men så er det jo godt for dem, at de har Superligaens stærkeste sparker i Robert Skov.

Først bankede han resolut bolden ind til 1-1, og kort før pausen dukkede Viktor Fischer op og prikkede bolden ind til FCK-føring.

Netop her ligger forskellen også på de to mandskaber i denne sæson. Når FCK kæmper med spillet, kan de oftest regne med stærke individuelle præstationer hos en fast håndfuld spillere, mens Brøndby desperat savner mænd med evner til at ændre kampe.

Brøndbys problemer

Hany Mukhtar ligner en mand, der slet ikke har energien eller den selvtillid i sit spil, som ellers længe har drevet ham. Simon Tibbling fiser rundt, men det fører for lidt med sig. Dominik Kaiser er decideret dårlig. Og det er ikke fra Kamil Wilczek, det overraskende kommer. Så er det i hvert fald ikke bevidst. Simon Hedlund har det kreative og kampafgørende i sig. Men der stopper det desværre for Brøndby.

Forsvaret er en helt anden historie, og meget er galt bagude. Samlet set vidner det om, at der til sommer venter Brøndby-sportsdirektør Ebbe Sand en gigantisk opgave, når  han på kort tid skal rense ud i truppen og skaffe mere kvalitet. Det er helt afgørende. Selvfølgelig er det ikke en umulig opgave, men det er nu, Sand skal til sin store eksamen. Og Brøndby har ikke råd til at ramme forkert.

Et derby er sundt for Brøndby, da de helt oplagt kan bruges som pejlemærke i forhold til det niveau, klubben fremover skal nå op på, hvis de vil spille med om guldet igen. Og efter mødet på den københavnske Vestegn søndag kan de blå-gule konstatere, at der i sandhed stadig er lang vej. Rejsen tilbage begynder med et succesfuldt transfervindue, og det tunge ansvar hviler nu på Ebbe Sands skuldre.

Hany Mukhtar. Vis mere

To uacceptable hændelser

Uden for banen var der naturligvis også fokus på tilskuerne, og om de nu kunne finde ud af at styre sig oven på den seneste uges massive debat om homofobi på de danske fodboldarenaer.

Der var der desværre nogle Brøndby-fans, der ikke kunne. Da Viktor Fischer trådte ind på banen til opvarmningen, var sangen der nemlig igen:

»Fischer han er gay, Fischer han er gay, Fischer han er gay, alléz alléz.«

Under opgøret var der ingen højlydte tilråb fra en bred skare, kun når Viktor Fischer var bolden. Når det var tilfældet, gik Sydsiden på Brøndby Stadion amok, men det kunne lige så godt være sket til et normalt møde med rivalerne.

Da Viktor Fischer i første halvleg skulle sparke hjørne for FCK, tonsede en tosse dog fra den ene ende af tribunenafsnittet og helt ned til flaget, hvor Fischer stod. Derfra råbte han ellers homo. Det var klart for alle og kunne spottes fra lang afstand.

Samme scenarie fandt sted, da Viktor Fischer senere scorede FC Københavns andet mål.

Også hos FCK's medrejsende fangruppe var der problemer. Enkelt fans havde medbragt regnbuefarvede flag, men dem skulle en lille flok have truet de fremmødte med at få væk, hvis de da ikke skulle modtage en omgang prygl.

Begge hændelser er helt uacceptable, og det vidner om, at arbejdet med at få skubbet homofobi helt ud af stadion blot er begyndt. En kort kampagne og gode intentioner gør det langtfra. Trykket skal fastholdes i lang tid endnu.