Det er to markante afsløringer, B.T. Sport er kommet med torsdag.
FC København har sendt købstilbud af sted til ærkerivalerne fra Brøndby i håbet om at fravriste dem Simon Tibbling på transfervinduets sidste dag, og netop Tibbling har haft en fysisk konfrontation med Alexander Zorniger.
Det sidste er alvorligt for Brøndbys cheftræner.
Da Brøndby gik fra banen i slutningen af oktober 2017 med en 3-1-sejr over Randers FC i bagagen, havde Simon Tibbling og Alexander Zorniger en konfrontation. Det endte fysisk med et dask fra Zorniger i nakkeregionen på Tibbling.
Der kan være forskellige opfattelser af, hvilken karakter den konfrontation havde. Tibbling mente ét, Zorniger noget andet. I denne sammenhæng må svenskerens opfattelse dog vægte tungest.
Det kan godt være, at Alexander Zorniger selv mener, at der ikke er tale om en overskridelse af grænserne, men det er sådan set fuldstændig underordnet.
Hvis en spiller føler, at en personlig grænse er overtrådt, så er det hans opfattelse - og dermed hans virkelighed. Den virkelighed kan Zorniger ikke redigere.
Det er jo bare fodbold, en helt anden verden, og i udlandet gør man sikkert det samme, vil nogen måske sige. Men nej, det er ikke okay at overskride grænserne over for sine medarbejdere, selv om fodboldbranchen er en særlig slags, og der ofte sker voldsomme udfald i det daglige.
Faktum er, at Simon Tibbling har været mærket mentalt af episoden, ellers havde han ikke kontaktet sportsdirektør Troels Bech. Det kan ikke negligeres, og det bør det ikke.
Jeg har i flere klummer skrevet om Alexander Zornigers nuværende situation i Brøndby. Holdet fungerer ikke i øjeblikket, det kan alle se. Og efter min bedste overbevisning er en del af forklaringen, at Zorniger har mistet en del af opbakningen fra omklædningsrummet.
Episoder som den med Simon Tibbling er ikke med til at styrke Brøndby-træneren.
I gode tider fungerer hans kontante ledelsesstil, det har vi jo set. Men når problemerne kommer, skal der ikke meget til, før spillergruppen mister tilliden. Sådan er det, når spillerne arbejder under frygt og ikke i grundlæggende respekt for deres tyske cheftræner.
Alexander Zorniger arbejder med en fejlfinderkultur. Intet er godt nok, og sejrene fejres sjældent. Der har ellers været anledning til at løfte hænderne i vejret for spillerne under hans ledelse, det er bare ikke blevet tilladt.
Her tror jeg, Zorniger har fejlvurderet mekanismerne i spillergruppen. Hvis alt bliver seriøst uden plads til glæde, tæmmes energien på et fodboldhold. Den lever spillerne også af og skal i høj grad bære gruppen igennem tider med udfordringer.
Sådan en periode gennemlever Brøndby nu.
Flere af spillerne synes pressede af Zornigers væremåde og omgangstone i medierne. Her skåner han ingen, og Brøndby-træneren sætter gerne navn på de personer, der ikke performer.
Som medie kan vi ikke tillade os at pege fingre ad Alexander Zornigers vilje til at være konkret, vi beder selv om den ærlighed. Men derfor kan det for spillerne stadig gøre ondt at blive hængt til tørre offentligt, for enkelte kan det sågar gøre det svært at performe.
Og hvorfor er buddet fra Ståle Solbakken og FC Københavns opsigtsvækkende?
Jo, i Danmark ser vi nærmest aldrig topklubberne handle hos hinanden. Solbakken ville aldrig gå efter Simon Tibbling, hvis han ikke havde fået forståelsen af, at Tibbling kunne rykkes. Den opfattelse var til stede hos nordmanden, derfor sendte han et bud af sted til Troels Bech og Brøndby i transfervinduets afslutning. Simon Tibbling ville, og vil stadig, væk fra Brøndby.
FC Midtjylland og FC København var bekendt med Simon Tibbling og Alexander Zornigers konfrontation og den situation, den efterfølgende bragte med sig. Brøndbys rivaler så en mulighed for at hive en dygtig spiller væk og drage fordel af den interne splid.
Det afspejlede sig konkret i FCM's tilbud, mens FCK's mere flugtede med prissætningen i markedet. Hvis klubber i udlandet var kommet med et bud i FCK-størrelsen, havde Troels Bech nok takket ja. Den gik bare ikke med rivalerne fra Østerbro.
Zorniger er en fremragende træner, der har rykket Brøndby med en hastighed, ingen troede var muligt. Det kan man ikke tage fra ham, og bedriften aftvinger respekt. Det er det fodboldfaglige, noget andet er hans lederegenskaber - dem kan der sættes spørgsmålstegn ved.
Alexander Zorniger er en tromler, og måske han efterhånden har kørt for mange over. Tiden vil vise, om Brøndby kan leve med hans stil, eller om den har slidt klubben op indefra.
