Brøndby vandt søndagens derby mod FC København med 3-1.

Her er hjemmeholdets karakterer fra B.T.s udsendte på stadion:

Den sværeste at bedømme, forstået på den måde, at han næsten ikke blev sat på nogen prøver sådan for alvor. En enkelt gang var han ude og bokse en bold halvskævt væk og parerede også Santos' skud, og samtidig han var uden skyld i selvmålet. Ellers en rolig kamp. Karakter: 6

Kaninen i Niels Frederiksens startopstilling har været dømt ude og færdig, men ikke desto mindre var han som skræddersyet til den gameplan, der udspillede sig mod FCK. Blev allerede halvvejs inde i første halvleg rykket ind i et fem-mands-forsvar og udnyttede sin størrelse bedre end på backpladsen. Karakter: 7

Så uheldig ud på selvmålet, da han rettede den overraskende ind bag sin keeper og bragte FCK tilbage i opgøret. 3-1-målet betød tydeligt meget for ham. En assist, hvor han tæmmer den i feltet og spiller den ind til scoring. Gjorde meget rigtigt og var igen rolig med Rosted ved sin side. Pakkede Bendtner ind og vandt de slåskampe, han ellers skulle. Karakter: 8

Mange har været i tvivl om, hvor meget fodbold der egentlig var i nordmanden. Ret meget. De mange dueller blev suppleret med flere sjældne vellykkede driblinger, og så var det også hans og makker Maxsøs fortjeneste, at FC Københavns spillere ikke kom frem til noget nævneværdigt.  Karakter: 7

Befinder sig godt i en position, hvor han ikke skal forsvare. I dag var det solidt og uden nogen koncentrationssvigt som set tidligere i både sidste sæson og dette efterår. Femmandsforsvaret styrker troen på, at tyskeren igen viser sine bedste kvaliteter frem. Karakter: 6

Kommer til at sove rigtig godt i nat. Var wingback og over det hele på højrekanten. Også til tider helt oppe og afslutte som en af de forreste. Lønnen er givet godt ud for den kamp. Hans klart bedste kamp i sæsonen, og Johan Larsson får svært ved at komme tilbage på holdet, hvis det fortsætter fra Mensah på denne måde. Karakter: 8

Det blev dag for en spiller, der ofte også spiller som natten. I dag var Radosevic venner med bolden og havde en stor andel i føringsmålet, da han hurtigt spillede den lange bold i dybden til Simon Hedlund. Tacklingerne sad også i et skab, hvor der også var plads til en masse fight. Karakter: 8

Brøndbys bedste spiller i denne sæson tog sig en dag uden at markere sig, indtil han uforvarende fik en Wieghorst, da Rasmus Falk fik direkte rødt for at sparke ham i hovedet. Flængen var dog for stor til, at han kunne spille videre, men på den måde blev han igen kampafgørende. Karakter: 7 (Ud: 69.)

Der går nok nogle kampe endnu, før Hany Mukhtar rammer det tårnhøje topniveau, vi har set ham have. Men han nærmer sig med små skridt, og mod FC København havde han en stor andel i afgørelsen, da han svingede frisparket over til Maxsø i stedet for at fyre kanonen af. Karakter: 6 (Ud: 88.)

Kampafgørende svensker med en flot scoring og assist. Men også med temperament. Lynhurtige Hedlund takkede for Jens Stages gigantiske gave med en hævnaktion, der også blev afleveret til den tidligere Lyseng-spiller i stedet for Fischer, der havde givet ham et ordentligt skub. Karakter: 9 (Ud:80.)

Topscoreren i Superligaen scorede sit første og andet mål i to måneder i åbent spil, da han først snød FC Københavns offside og blev spillet sublimt fri af Simon Hedlund. Anden gang smadrede han den bare køligt ind. De kliniske afslutninger og sædvanlige arbejdsradius belønner sig. Karakter: 8

Indskiftere:

Kom på banen i stedet for sin bloddryppende tyske kollega, Dominik Kaiser, men egentlig var det planen, at Hedlund skulle være skiftet ud først. Svenskeren kaldte den i hvert fald inden. Frendrup fik ikke markeret sig særlig meget. Karakter: 6 (Ind: 69.)

Ind (80.) Karakter: UB

(Ind (88.) Karakter: UB