Lettelsen var tydelig, da Brøndby fejrede sejren over AGF, som om det tabte mesterskab fra den forgangne sæson alligevel blev sikret forleden.

Det forstår man godt. For det, der typisk fejres, er i høj grad det, man slipper for. Tænk, hvad et nederlag ville have ført med sig for Brøndby!

Bortset fra de tre vigtige point og et superflot mål var der ikke meget at fejre for et Brøndby-hold, der var bedst - men ikke gode mod AGF.

AGF var heller ikke gode, men havde sine muligheder undervejs. De burde midt i 1. halvleg have fået tilkendt et straffe, som dommeren utroligt nok ikke kunne se. Her dummede Jung sig i den ene situation, hvor AGFs ellers anonyme Mmaee glimtede, og også efter 35 minutter, hvor Schwäbe totalt fejlvurderede et indlæg. Se højdepunkter fra kampen herunder:

Målet blev korrekt annulleret, men det kunne godt være gået galt for Brøndby.

Fejlene var mange, og få spillere var gode for Brøndby. Endnu færre var gode nok hos AGF. Begge hold er langt fra det niveau, de bør befinde sig på, med de ressourcer, de råder over.

Og det er ikke kun vurderet på kampen i går, de kendte fakta taler sit eget tydelige sprog.

Fælles for de to hold er også, at alt for mange nøglespillere slet ikke burde spille på de to mandskaber.

Mikael Uhre. Lars Møller

Zoringer udtalte efter kampen, at han havde fået de spillere, som han ønskede, men det vidner måske mest om, at man ikke altid bør få alt det, man peger på.

Den bedste for Brøndby var Vigen, som var eneste startende dansker på holdet, og Brøndby blev markant forstærket, da Mikael Uhre erstattede den uduelige Ante Erceg.

Det er godt for dansk fodbold og afgørende for klubber som Brøndby og FC København, at de kan hæve deres niveau med udenlandske spillere, men disse spillere skal være bedre end dem, der kan findes i Danmark. Det er for mange af Brøndbys udlændinge ikke.

Og dem, man finder rundt omkring i Danmark, bør i øvrigt være bedre end dem, man kan finde i egne ungdomsrækker.

AGF-målmand Oscar Whalley blev udvist mod Brøndby. Lars Møller

Både Brøndby og AGF bruger heldigvis mange penge og ressourcer på udvikling og uddannelse af egne spillere, men forsvindende få slipper gennem nåleøjet til førsteholdet. Det er ikke godt nok hverken for AGF, Brøndby eller dansk fodbold.

Der er umådelig store krav både til Brøndby og AGF, så der er ikke plads til romantik, hvor man mest for syns skyld benytter sig af spillere fra egne rækker. Det er indlysende.

Men begge klubber er begunstiget af, at ingen danske spillere hellere vil spille for andre danske klubber end Brøndby, AGF og FC København.

AGF og Brøndby bør kunne få mere ud af med de muligheder, de har på den front.

Begge klubbers udenlandske målmænd og angribere, som er helt afgørende positioner for succes, er eksempelvis alt for dårlige. Og på samme måde forekommer mange af forsvarsspillerene på begge hold mere eller mindre udtjente.

Brøndby spiller jo populært sagt overfaldsfodbold med meget højt pres og genpres, men med langsommere stoppere og ordinære målmænd er det livsfarligt.

Sælg Hermannsson og Röcker, mens de stadig ligner brugbare fodboldspillere. Arajuuri, Jung og begge målmænd kan med fordel ryge med i købet.

Hent Grytebust i Odense og Okore i Aallborg, og spil så med dem og Kabongo i det centrale forsvar. Det vil lynhurtig blive en kæmpegevinst for Brøndby.

De mål, som et nyt Brøndby-forsvar formentlig vil koste i starten, kan let udlignes ved at spille med to målfarlige angribere i modsætning til nu, hvor kun Wilczek kan score.

Den opgave bør Ebbe Sand kunne få løst til vinter.

I AGF skal vi altid høre om, at Backmann desværre er skadet. Mikanovic mener selv, at han er klar til en større klub, men den klub, han er i nu, er allerede for stor til ham og hans niveau.

Farvel og tak til begge.

Hent Jens Martin Gammelby i Brøndby, hvis de vil slippe ham, og eventuelt også Mikael Uhre, hvis man ikke mener, han kan lave nok mål i Brøndby. Mmaee ser i hvert fald ikke ud til at kunne score nok for AGF.

Martin Spelmanns tid har længe været forbi, og kan med fordel erstattes af Mustapha Bundu, som ofte er farligste AGF’er. Det koster ikke noget – tværtimod. Og han kommer fra egne rækker!

Med Mikael Uhre, Mustapha Bundu og Tobias Sana, Jakob Ankersen og en Youssef Toutouh i form kunne AGF skabe et angreb, der kan spille dem op i top 6, hvor de hører til, men meget sjældent befinder sig.

Med PC's store indsigt i både dansk og skandinavisk fodbold bør det ikke være vanskeligt at finde en stjerne-stopper, der kan spille sammen med Pierre Kanstrup i midterforsvaret.

De nuværende centrale midtbanespillere er gode nok med noget styring bagfra, og hvis den nytilkomne Oscar Whalley viser sig at være dobbelt så god som hans seneste præstationer vidner om, er man på plads og gode nok til top-6 i AGF.

Således kan både AGF og Brøndby med relativt få justeringer begge nå i mål med deres respektive målsætninger allerede i år: Brøndby kan blive nummer 3, og AGF nummer 6.