Nul mål betød ikke kedeligt i Parken.

For topopgøret var intenst, og det var gæsterne fra FC Midtjylland, der tog teten fra start. FCK kom godt med, men særligt en – igen – stærk indsats fra den midtjyske defensiv var med til at pille glansen af hjemmeholdets stjerner.

Offensivt stod stolpe og keeper i vejen for gæsterne, der havde flere gigantiske chancer søndag aften.

Her er B.T.s dom over midtjyderne:

Han har store dele af sæsonen haft et sandt plankeværk foran sig. Og de gange, det sprækkede, viste FCM-keeperen, at både fødder og hænder sidder sikkert skruet på. Som da han koldt nappede en afslutning fra Fischer i en duel mellem de to. Karakter: 6

Som en ægte brandmand slukkede han rigtig meget. Han var flere gange redningsmanden med en vigtig fod, når FCK-offensiven nærmede sig det midtjyske mål. Det flød med highfives fra Jesper Hansen, og det var fortjent, for Andersson var svær at komme forbi. Karakter: 8

Fik en vigtig fod på en Jens Stage-afslutning tidligt i første halvleg. FCM-kaptajnen var også manden, der sendte bolden i kassen i modsatte ende efter et frispark, men den blev annulleret for offside. Sviatchenko var ikke enig. Styrede og dirigerede sit mandskab stærkt. Karakter: 8

FCM-maskinen blev i luften blandt andet styret af Scholz, som var en fremragende pilot. Han vandt sine dueller og gjorde det sikkert. Også da det kostede en på skallen, og han måtte en tur i græsset efter et sammenstød med Sotirou. Det slog i første omgang ikke styrmand-Scholz ud, men han måtte udgå i pausen. Karakter: 7

Hvis der er noget, han kan, er det at bruge fysikken – og løbe. Dal Hende kæmpede godt, men han blev også snydt et par gange ude på kanten. Et par indlæg blev lige en tand for sløsede, men ellers viste han stor fight. Karakter: 6

Hold nu op for et spark, der sidder i Evanders støvle. Flere missiler blev sendt mod FCK-målet – blandt andet et velplaceret frispark, der ikke manglede ret meget. Defensivt var han smule udfordret, men i den anden ende gjorde han i den grad sit i forsøget på at få alle tre point med hjem til Herning. Karakter: 7

Det var på ingen måde decideret dårligt fra Onyeka, det var bare heller ikke vanvittigt prangende og blev til tider en smule for flagrende. Han gjorde sig i starten dog bemærket med en god clearing, men offensivt manglede der lige det sidste. Der er meget mere i ham. Karakter: 5

FCK-fansene kunne i hvert fald godt huske ham, og hold da op for en pibekoncert. Kunne have svaret igen med en lynscoring, men der stod en svensk keeper i vejen. Ivrig, gode aflevering og mange farlige situationer var med den nye FCM-spiller som en af aktørerne. Karakter: 7

Han kunne have startet aftenen forrygende med et mål, men alene igennem blev han vinket offside. Den så tvivlsom ud, men Andersson nåede at afslutte – dog upræcist og lige på Johnsson. Lidt karakteristisk for hans aften i Parken. Der manglede lidt. Karakter: 5

Han lå konstant og lurede i offensiven og var flere gange tæt på. Det blev dog ved lige-ved-og-næsten for nyindkøbet, der dog var med i mange farlige ting. Var vildt uheldig ikke at score i midten af anden halvleg, da hans hovedstød på vanvittig vis tog indersiden af stolpen og endte i Johnssons favn. Karakter: 7

Han var med i meget, men der kom en smule for lidt ud af det. Fine idéer, men nogle afleveringer blev af og til lidt for sløsede for Mabil. Han kæmpede dog bravt og havde flere lovende chancer. Dum udvisning til sidst. Karakter: 6

Indskiftere:

Sikkert indhop fra Nicolaisen, der kom ind efter pausen for at erstatte Scholz, der ikke kunne fortsætte. Rolig på bolden, sikker i sine indgreb og var med til at holde den ro, FCM-forsvaret ofte emmer af. Blev ikke testet vanvittigt meget. Karakter: 6

Følte sig snydt for et straffespark, da han røg i græsset efter en duel med Papagiannopoulos. Kehlets fløjte forblev tavs, og det frustrerede tydeligvis Isaksen, der kom ind med stor iver og energi, da det kogte allermest i Parken. Karakter: 6

Blev skiftet ind med lidt over 10 minutter igen. Karakter: UB

Han havde sat sit mandskab rigtig fint op til topbraget i Parken, og FCM var ikke blege for at tage teten fra start. FCK kom dog med, og det bølgede meget frem og tilbage. Forsøgte at piske sit mandskab frem særligt i anden halvleg, og det var de berømte marginaler, der stod i vejen. Karakter: 7