OB er utroligt tæt på at have en ny venstre back i folden.

Det kan B.T. afsløre.

Der er tale om den norske venstre back Jürgen Skjelvik, fortæller kilder tæt på forløbet til B.T.

Allerede nu ligger det fast, at fynboerne senest fra sommer står uden en venstre back, da Jacob Barret Laursen skifter til Arminia Bielefeld, så OB viser rettidig omhu ved at hente en erstatning, hvis alt som ventet falder på plads med den norske back.

Jörgen Skjelvik til højre i sin tid i Rosenborg.
Jörgen Skjelvik til højre i sin tid i Rosenborg. Foto: ANDER GILLENEA
Vis mere

Samtidig kan den handel åbne for, at Jacob Barret Laursen allerede nu tager væk fra Ådalen.

28-årige Jörgen Skjelvik kommer, hvis alt går efter planen, til Superligaen efter et ophold i LA Galaxy. Her har han i et par tørnet ud for klubben fra Los Angeles og noteret sig for mere end 50 kampe.

Tidligere har han vundet mesterskaber med Rosenborg, og Jörgen Skjelvik har også spillet syv landskampe for Norge.

Nu skal han forsøge at hjælpe OB til at kravle op i top seks i Superligaen, når foråret skydes i gang.

Du kan følge Transfervinduet Live på B.T., når vi klokken 16 skyder 8,5 timers tv-transmission af og lukker det danske og internationale transfervindue.