FCK har fyret Ariël Jacobs og ansat den tidligere træner Ståle Solbakken som ny cheftræner. Det skriver Parken Sport & Entertainment i en fondsbørsmeddelelse.

Ståle Solbakken er blevet ansat på en tre-årig kontrakt med udløb 30. juni 2016.

Han afløser belgieren Ariël Jacobs, der har fået en historisk dårlig sæsonstart med det hold, han førte til det danske mesterskab i sin debutsæson i Danmark.

Læs også: På vej tilbage til Danmark? Fru Solbakken savner København

FC København har med Ariël Jacobs ved roret blot hentet to point i sæsonens første fem kampe, og han afløses nu af Ståle Solbakken, der stod bag københavnernes mest succesfulde periode i klubbens historie mellem 2006 og 2011.

Her sikrede FCK sig fem mesterskaber og blandt andet gik videre fra Champions Leagues gruppespil i 2010.