»Det var den mest surrealistiske tur hjem. Man havde en følelse af …« siger den 45-årige Bo Henriksen uden at færdiggøre sin sætning.
»For første gang i mit voksenliv som sådan var jeg arbejdsløs. For første gang nogensinde havde jeg ikke noget, som jeg skulle hjem og forberede.«
På et døgn blev der vendt op og ned på det hele i den karismatiske træners liv. Og halvanden time, hvor han traf en livsomvæltende beslutning – mandag 24. august for at være helt præcis – blev fuldstændig definerende for Bo Henriksens fremtid.
»Jeg kørte halvanden time fra Sydfyn til Aarhus, hvor jeg gik fra at være totalt arbejdsløs til at få en eller anden form for fremtid på plads. Det var en fuldstændig vanvittig tur hjem fra Falsled,« fortæller han.
Men det vender vi tilbage til.
For Bo Henriksen har det altid handlet om fodbold. Først som spiller og dernæst som træner, senest i AC Horsens. Her blev det til 222 kampe og lidt mere end seks succesfulde år ved roret inden skilsmissen.
Men søndag 23. august får Bo Henriksen en melding fra sin direktør, Kristian Nielsen. Der er fundet en afløser, som tiltræder med det samme. Tidligere havde Bo Henriksen udtalt, at han ville forlade Horsens i sommeren 2021.
Derfor kom det ikke bag på ham, at Horsens gerne ville skifte ud på posten allerede dér. For at udvise rettidig omhu.
»Vi mødtes på Grand Hotel i Odense. Jeg tror faktisk, at Champions League-finalen blev spillet samtidig med, at vi mødtes. Formanden, direktøren og jeg,« siger Bo Henriksen.
»Jeg havde selvfølgelig gjort mig nogle overvejelser omkring, hvad jeg skulle, hvis de valgte at opsige samarbejdet. Når man træffer en beslutning her i livet – ligesom jeg gjorde – så kommer der nogle konsekvenser,« fortæller Bo Henriksen.
En teambuildingtur var grunden til, at træneren og resten af Horsens-holdet var på Fyn på den sene sommerdag. Men i stedet for det planlagte program endte Bo Henriksen med at tage ned og sige farvel til sine spillere og byde den nye træner velkommen. Hans navn var Jonas Dahl.
Og så er vi tilbage til den famøse, ja nærmest surrealistiske tur.
»Da jeg satte mig ind i bilen for at køre derfra, var det voldsomt grænseoverskridende ikke at skulle noget dagen efter. Jeg har altid haft fornemmelsen af, at man var i gang med et eller andet,« siger Bo Henriksen, der efter eget udsagn arbejdede døgnet rundt og havde et sted mellem 50 og 100 opkald om dagen, da han var i Horsens.
»Men på den tur snakker jeg så med Kim Mikkelsen, som er sportschef på TV3, og vi fik en god snak omkring, hvordan det kunne se ud, hvis vi skulle lave et samarbejde.«
Godt en uge efter annoncerede TV3, at man rekrutterede Bo Henriksen som fodboldekspert. Men turen betød ikke bare, at Bo Henriksen fik sig et job.
På en måde blev han som person redefineret.
»Den tur hjem er det mest vilde, jeg har prøvet. Det gav mig en form for plads i livet,« stopper han og fortsætter.
»Det endte jo med, at der kun gik et par timer fra, at jeg havde følelsen af pludselig at skulle finde min plads i livet, til at være en del af noget igen.«
Hele omvæltningen for Bo Henriksen startede i det sekund, han meddelte, at han ville forlade sin post i AC Horsens i sommeren 2021. Den beslutning endte med at ændre radikalt på hans liv – allerede i 2020.
Et år, der i øvrigt i sig selv bød på et scenario, ingen kunne have forudset.
»Et eller andet sted har det været det mest vanvittige, surrealistiske og på alle parametre mest udfordrende år i de flestes liv. I mit voksenliv, mit arbejdsliv, har det været det mest spændende, udfordrende, kaotiske, lærerige, omvæltende og vanvittige år.«
Men den tidligere Brønshøj-træner fortryder på ingen måde, at han er endt i et job som tv-ekspert.
Han har mere tid til familien og er mere til stede, når han er hjemme. Og selvom telefonen ikke ringer så ofte som tidligere, savner han ikke sit tidligere job.
»En gammel ven fortalte mig engang én ting. Hvis han kun havde en uge tilbage at leve i, og han kunne leve den som den seneste uge, han lige havde været igennem, så ville han være vanvittig lykkelig for det. Sådan har jeg det også. Jeg har det fantastisk.«
Den rapkæftede træner med de store armbevægelser lyder næsten som en lallende jubelidiot, når han fortæller om sit nye job. Men man kan mærke, at det kommer helt inde fra marven.
Han er virkelig glad for sit nye liv og arbejde. Indtil videre så meget, at han ikke vil afvise, at han måske har stået i spidsen for et fodboldhold for sidste gang.
»Det er absolut en mulighed, at jeg ikke skal træne igen. Hvis ikke der kommer noget, jeg synes er så interessant, at jeg ikke kan sige nej, så er jeg ikke fodboldtræner mere.«
»Jeg skal ikke ud at finde noget for at finde noget. Helt konkret skal jeg føle, at jeg kan vinde et eller andet. Føle, at jeg kan lave en kæmpekæmpe-kæmpekæmpe-kæmpestor forskel,« siger han på ægte Bo Henriksen-facon.
Han har sagt det en del gange før.
Og det har ikke ændret sig på trods af, at han er det sted, hvor han allerhelst vil være. Lige nu.
»Mit mål har jo altid været at blive landstræner. På et eller andet niveau er det stadig forhåbningen. Om det så er hvordan, hvorledes eller om 20 år, det bruger jeg sådan set ikke så meget energi på.«
