22-årige Alex Gersbach var udtaget til Australiens U23-landshold, men har takket nej til at tage med.

Han vil hellere spille fodbold for AGF på Ærø.

Det er ikke meget spilletid det er blevet til for den unge Alex Gersbach, der står bag Casper Højer Nielsen i kampen om spilletid på venstreback i AGF. Men nu ser det ud til, at Gersbach endelig får lov at starte inde.

Onsdag spiller AGF nemlig mod Marstal/Rise på Ærø, som spiller i Fynsserien, og der stiller AGF højst sandsynligt med et reservehold.

Udsigten til fuld spilletid for Aarhus-klubben har medført til, at Gersbach har takket nej til at mødes med det australiske U23-landshold, for i stedet at vise sig frem for David NIelsen.

Om overvejelserne omkring beslutningen fortæller Alex Gersbach følgende til stiften.dk:

»Jeg talte med landstræneren og vi besluttede, at det var bedre for mig at blive her og spille pokalkampen fordi jeg endnu ikke har optrådt for AGF. Han er glad på mine vegne for, at jeg får spilletid her i stedet for at jeg skulle rejse rundt om jorden. Jeg er glad for, at han har forståelse for min situation,« siger Alex Gersbach.

Australieren ved godt , at han er i hård konkurrence med Casper Højer, men han mener selv, at tålmodighed er vejen frem:

Casper Højer Nielsen fejrer en scoring.
Casper Højer Nielsen fejrer en scoring. Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Jeg har fokus på mig selv for at være sikker på, at jeg er i topform når jeg får chancen. Klubben tror på mig og har en plan med mig, de har ikke hentet mig her til uden grund. Jeg må bare være tålmodig. Jeg har tidligere oplevet ikke at spille i weekenderne, så jeg ved, hvad jeg skal gøre. Jeg stoler på, at klubben ikke har hentet mig uden grund og min tid nok skal komme. Jeg gør mit for at presse Casper Højer og hjælpe holdet når der er brug for det,« siger Alex Gersbach.

Nu kommer spilletiden så for, Alex Gersbach, men hvad mener manden selv, at de medrejsende AGF-fans kan forvente at se fra ham i onsdagens opgør?:

»Jeg er jo australier. Så jeg kan ikke spille fodbold, men jeg kan løbe hurtigt, tackle og er god til at bruge min fysik,« fortæller Alex Gersbach.

Den unge australier har et flot CV, der tæller klubber som Rosenborg BK, Lens og NAC Breda, inden han kom til AGF i sommer.