Det største øjeblik i Superliga-profilen Mustafa Aminis liv varede i tre uger, inden han beruset af glæde blev ramt af noget af det sværeste i eksistensen.

7. marts blev han nemlig far for første gang, da hans kæreste Nathalie fødte deres lille datter Vienna i Aarhus, og da statsminister Mette Frederiksen så få dage senere lukkede landet ned, fik han bare endnu mere tid til at nyde det vigtigste i hans liv.

»Jeg fik otte og en halv uge med vores datter derhjemme og har set hende vokse på tætteste hold. Det har været en lille smule underligt for mig ikke at skulle tage til træning, men jeg har hele tiden været beskæftiget med den lille,« siger Mustafa Amini, der ligesom alle andre nybagte forældre er sat på mindst lige så hårdt arbejde, som når han søndag efter søndag lægger hvert et græsstrå ned på Superliga-stadionerne.

»Der er masser af hårdt arbejde i det, og når man selv bliver forælder, lærer man at værdsætte sine egne forældre rigtig meget. Det er sgu benhårdt for både mor og far, men det er samtidig en flot ting at give liv til et andet menneske og have ansvaret for det.«

»Så mit livssyn er stadig det samme som før, og jeg nyder bare, at jeg nu har jeg en datter, og mit største ønske er, at hun får et sundt og godt liv. Hun får os til at stå tidligt op, og det er også helt okay,« udbryder han med et efterfølgende grin.

Den slags har Mustafa Amini den seneste halvanden måneds tid ellers haft særdeles svært ved.

»30. marts fik jeg et Facetime-opkald fra min familie i Australien, og jeg kunne næsten ikke tage den, fordi jeg indeni vidste, hvad det handlede om. At min far er gået bort. Det var et virkelig svært øjeblik og har gjort meget, meget ondt. Min far har altid været en vigtig person i mit liv og er en stor årsag til, hvor langt jeg er kommet med min fodbold,« forklarer Amini, der sætter flere ord på det skæbnesvangre øjeblik den næstsidste dag af marts.

»Jeg var sammen med Nathalie og Vienna, og det var meget svært at håndtere. Man kan aldrig forberede sig på at miste en forælder, men det er vel bare en del af rejsen i livet. Når det sker, gør det bare virkelig ondt,« lyder det fra Amini.

Allerede dagen efter blev faren begravet, og det blev selvsagt uden AGF-stjernen, der ingen mulighed havde for at sige farvel, om Mustafa Amini så var hastet til den anden side af kloden med et privatfly.

»Det gjorde det ekstra svært for mig, at jeg ikke kunne være dér, fordi alt var lukket ned, og der var en regel i Australien om karantæne i 14 dage på et hotel for nyankomne til landet, så jeg ville ikke engang kunne deltage i begravelsen, hvis jeg kunne være kommet hjem. Det ville ikke give mening,« pointerer Amini og fortæller, at han måtte overvære begravelsen af sin far online:

»Begravelsen var klokken 03.00 om natten i Danmark, og jeg så den på en privat livestream for at deltage. Det gjorde rigtig ondt, det er helt sikkert. Han var kun 55 år, og det var tidligt i livet at sige farvel. Vi sagde vores bønner med min mor, brødre og søster og fik ham lagt i grunden. Det er ikke et syn, man vil se, og det er bare endnu sværere, når man er så langt væk fysisk,« bemærker Amini med de otte australske landskampe.

Den nyslåede far har i de seneste par år vænnet sig til tanken om, at hans egen far ikke ville blive gammel, da han i to et halvt år har været ramt af kræft.

Derfor var deres afsked efter fodboldspillerens seneste besøg mere vemodigt end normalt, hvorfor han i Superligaens vinterpause alligevel på en måde nåede at sige farvel til sin far.

»Dét øjeblik i lufthavnen 7. januar er et af de sværeste i mit liv. Jeg husker, at jeg ikke havde lyst til at tage flyet tilbage til Danmark, fordi jeg vidste, hvad der skulle ske. Men jeg var nødt til at sige farvel, selv om det var vanskeligt, fordi det kunne blive det sidste kram, jeg ville give ham,« erindrer Amini og supplerer om sit sidste fysiske møde med sin far:

»På det tidspunkt var han stadig frisk, vi tog ud og spiste, spillede kort sammen og gjorde alt det, vi plejer, og jeg nød det ekstra meget, fordi jeg vidste, det kunne være slut. Det er en del af livet, og man er nødt til at komme videre, men han vil altid være hos mig, og han har hele tiden ønsket, at jeg skal være en god person, så det vil jeg leve op til. Han sagde altid: 'Nyd livet, min søn', så det gør jeg,« siger den 27-årige Mustafa Amini, der har til gode at besøge sin fars gravplads og ikke kommer til det før sæsonens afslutning i slutningen af juli.

Lykkeligvis har han fået et nyt lys i livet, og den nykårede bedstefar Amini nåede at se hende virtuelt, inden han rejste videre.