AGF-spilleren Casper Højer Nielsen har haft nok at se til, selvom Superligaen har ligget stillet i flere måneder.

23. marts blev han nemlig far for første gang, da han fik en lille datter.

»Det er svært at sætte ord på, medmindre man selv har prøvet det. Men det var selvfølgelig kærlighed og lykke,« siger Casper Højer i et interview til Eurosport, som du kan se i toppen af artiklen.

»Det var en masse følelser, der gik igennem ens krop, så det var dejligt at prøve.«

AGF's Casper Højer Nielsen, matchvinder, jubler over sejren i Superliga-kampen mellem AGF og Vejle Boldklub på Ceres Park i Aarhus mandag 3. december 2018. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
AGF's Casper Højer Nielsen, matchvinder, jubler over sejren i Superliga-kampen mellem AGF og Vejle Boldklub på Ceres Park i Aarhus mandag 3. december 2018. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) Foto: Henning Bagger
Vis mere

25-årige Casper Højer Nielsen fik sit første barn midt under coronakrisens hærgen i Danmark, og derfor var der også lidt andre omstændigheder at tage højde for i forbindelse med det lille barns ankomst til verden.

»Der gik nok lidt længere tid, før min mor og far og søskende kunne komme over og se barnet. Der var noget karantæne, de skulle igennem, og så videre. Så det var selvfølgelig specielt, men de fik set hende,« lyder det fra Casper Højer.

Ligesom resten af AGF-mandskabet har Casper Højer måttet undvære Superliga-fodbolden, siden ligaen blev sat på pause i marts.

Men nu får han endelig lov til at vende tilbage til fodbolden, når Superligaen sparkes i gang igen, når AGF tager imod Randers torsdag aften. Det opgør kan du følge live lige her på bt.dk.