Dokumentarserien om fodboldlivet i AGF 'Mellem håb og håbløshed' lægges i graven, og stopper ved de fire afsnit, der blev produceret gennem efteråret.

AGF og Discovery Networks producerede gennem efteråret fire afsnit af fodbolddokumentaren 'Mellem håb og håbløshed', hvor fodboldfans fik et indblik i hverdagen i en dansk fodboldklub.

Discovery Networks meddeler i dag, at serien nu stopper, og at der ikke kommer flere afsnit i foråret:

»Projektet med AGF stoppede med fire afsnit, som vi er særdeles stolte af,« siger Christian Thye-Petersen fra Discovery Sport til Ekstrabladet.

Discovery stod før AGF-serien også bag dokumentarserien 'Superliga Backstage', der gav et spændende om end noget konfliktfyldt indblik i Randers FC.

Det skal nu blive spændende at følge, om det prisvindende koncept igen kan overbevise en klub om værdien i at åbne op for deres hverdag til glæde for de danske fodboldfans.