Programmet for slutspillet i Superligaen er nu fastlagt.

Søndag blev det i sidste runde af grundspillet afgjort, hvilke Superliga-klubber, der skal kæmpe med om medlajerne i top 6, og hvilke, der skal kæmpe for overlevelse i nedrykningsspillet.

Og nu er Superliga-klubberens program for foråret, hvor der tages hul på slutspillet, også faldet på plads. Mesterskabsspillet først, hvor holdene i runde 27 mødes som følger:

Brøndby - OB, FCM - FCN og FCK - Esbjerg.

Sådan ser første del af programmet ud.
Sådan ser første del af programmet ud. Foto: Superligaen
Vis mere

Det første derby mellem F.C. København er den 14. april i Brøndby, mens det andet er den 5. maj i Parken.

De to mesterskabskandidater, FCK og FCM, mødes i Parken den 18. april, mens kamp nummer to er den 12. maj i Herning - det er den 34. spillerunde.

Den næstsidste spillerunde er slet ikke planlagt, mens det kun er nogle af kampene i sidste spillerunde i mesterskabsspillet, der er lagt fast.

Dog meldte Divisionsforeningen ud allerede mandag, at de tre hold der lige nu ligger i top-3, altså FCK, FCM og OB, skal spille den runde på hjemmebane.

Sådan ser anden del af programmet ud.
Sådan ser anden del af programmet ud. Foto: Superligaen
Vis mere

I den sidste runde får FCK i Parken besøg af Kasper Hjulmands tropper, mens FC Midtjylland får Esbjerg på besøg.

Brøndby skal en tur til Odense, og de resterende opgør mangler altså at blive lagt helt fast.

I den modsatte ende af Superligaen er der selvfølgelig også en del kampe i vente. I gruppe 1 mødes Sønderjyske og AC Horsens i første runde, mens AGF får besøg af Vejle.

I gruppe 2 starter AaB hjemme mod Randers FC, mens Vendsyssel får besøg af Hobro. Efter runde 27 er spillet, venter der også et par opgør i DBU Pokalen, hvor semifinalerne spilles den 3. og 4. april. På den første dato spiller FC Midtjylland mod OB, mens Brøndby tager imod AaB dagen efter.