Søndag eftermiddag vandt Randers FC med 3-0 over AaB i Aalborg.

Trods en målløs første halvleg vandt kronjyderne komfortabelt med tre mål, hvoraf et langskud af Mikkel Kallesøe skilte sig ud.

Opgøret var præget af frispark til begge hold, hvilket hindrede kampens flydende spil i størstedelen af opgøret.

Det var således sjældent, at holdene kom gennem de bageste kæder. Især hjemmeholdet havde det svært.

Gennem kampen havde Randers i høj grad spillet. AaB blev presset tilbage på banen, og aalborgenserne formåede ikke at finde hinanden på afleveringerne.

Dermed var det også udeholdet, der kom til de største chancer.

Randers-back Kevin Conboy kom helt frit til skud foran målmand Jacob Rinne efter knap fem minutter. Men svenskeren i målet fik styr på skuddet.

Fem minutter senere stod angriber Benjamin Stokke i præcis samme position. Men angriberen flugtede bolden forbi AaB-målet.

 
Randers er kommet foran 3-0 efter Mikkel Kallesøes fremragende kasse.
Vis mere


Efter knap en time faldt første mål, da kantspiller Mikkel Kallesøe scorede på et lavt skud fra kanten af feltet.

Kort efter blev det 2-0, da Benjamin Stokke fik hovedet på en lang bold og fandt kantspiller Saba Lobjanidze i feltet. Herfra udplacerede han Jacob Rinne i mål.

Med 20 minutter igen lukkede Mikkel Kallesøe kampen, da han fangede et målspark fra Jacob Rinne og scorede på et langskud fra midten af banen.

Med sejren har Randers FC 31 point. Det rækker til en tredjeplads inden søndagens resterende kampe, og dermed lægger kronjyderne afstand til flere top-6-bejlere.

AaB indtager en sjetteplads med 28 point.

Efter grundspillet kvalificerer de seks bedste hold sig til Superligaens mesterskabsspil. Der er fem kampe tilbage inden slutspillet.

/ritzau/

Genlæs LIVE-bloggen her: