Fra Guld-Glen til Glensyssel: Glen Riddersholm har på tre år taget turen fra guldtræner i FC Midtjylland over redningsmanden i AGF til sportsdirektør i Vendsyssel FF.
Den store tidligere danske trænerprofil forholder sig herunder til syv skarpe påstande i forbindelse med sit nye job i den lille nordjyske oprykkerklub i Superligaen.
Hvis du skal være ærlig, så var jobbet som sportsdirektør i en klub af Vendsyssel FF’s størrelse ikke engang på din top-10, da du begyndte jobjagten efter din fyring i AGF.
»Det er sandt. Lige da jeg stoppede i AGF, havde jeg ikke forestillet mig det her scenarie. Men det er klart, at som tiden er gået, har tanken om at kaste mig ud i en udfordring som sportsdirektør vokset sig større og større. Jeg har efter mange år i gamet oparbejdet en erfaring og forståelse for, hvad der skal til for at skabe et godt sportsligt setup og en stærk kultur. Der er en ambitiøs, men stadig realistisk tilgang til tingene her i Vendsyssel FF, som har et stort potentiale som klub. Det tiltalte mig. Også at jeg kan være med til at udvikle klubben. Og så var de andre muligheder, jeg havde på hånden, for kortsigtede i forhold til det her.«
Efter 13 måneder som ledig har du i de seneste måneder været ret desperat efter at få et job. Du har sågar overvejet at tage et job uden for fodboldverdenen.
»Jeg har fået tilbud på job, som jeg har sagt nej til, fordi jeg har været bange for, at det ville signalere, at jeg ikke var interesseret i at være i fodboldbranchen. Det er sandt. Der går jo længere tid i mellem, at der er ledige trænerstillinger, hvor jeg kunne se mig selv i en dansk kontekst. Og samtidig har jeg haft muligheder i udlandet. Men jeg har valgt at angribe mit arbejdsliv på en måde, hvor jeg har været tro mod mine egne værdier og overbevisninger uden at skyde genveje. Jeg tager ikke et job bare for at få løn.«
Med skiftet til sportsdirektør-stolen i en lille dansk klub, har du vinket farvel til din drøm om at blive træner i udlandet.
»Nej, det behøver ikke at være et afsluttet kapitel. Et langt liv i fodboldbranchen har lært mig, at man aldrig ved, hvad fremtiden bringer. Jeg er jo stadig ung - 46 år - og har et langt arbejdsliv foran mig. Lige nu og her vil jeg gøre alt for at dygtiggøre mig inden for sportsdirektør-faget. Jeg ser det bare som et sidste aspekt af trænergerningen, jeg endnu mangler at prøve kræfter med: Jeg har både været cheftræner, assistenttræner, talenttræner, landstræner og breddetræner.«
Du har taget et stort sats ved at sige ja til dette job, da du frygter, at hvis det ikke går godt, så kan det også ødelægge din fremtidige trænermuligheder – også her i Danmark.
»Nej, det tror jeg ikke. Jeg har været privilegeret i mine job med at arbejde dygtige folk, men også med at have succes med mesterskaber og medaljer. Mit træner-CV ændrer sig jo ikke. Og jeg er helt sikker på, at alle ved, at jeg med det her job bare får endnu flere kompetencer og mere erfaring. Jeg har valgt ambitiøst, men kommer samtidig til et sted, hvor jeg kan udvikle mig.«
Træner Jens Bertel Askou skal se sig over skulderen, for du venter bare på den først givne mulighed for at sparke ham ud, så du kan sætte dig i trænersædet.
»Jeg har set nogle af de her skriverer. Jeg forstår det, men jeg har kun skuldertræk til overs for den slags spekulationer. Jeg kommer ikke til at sætte mig i trænersædet. Var jeg blevet tilbudt en trænerstilling i Vendsyssel FF, så ville jeg ikke have sagt ja. Min opgave for trænerteamet, truppen og hele staben er at skabe de bedst mulige rammer. Jeg kommer ikke til at revolutionere noget, men de kan bruge mig og min ballast, hvis de har behov for det.«
Målet for Vendsyssel FF er ’etablering i Superligaen’ – så hvis klubben fortsat er i Superligaen, når den skrumper ind til 12 hold igen, så vil du betegner det som en succes på linje med det guld, som du skaffede med FC Midtjylland.
»Jeg har det lidt svært med at sammenligne bedrifter. Men det ville da være en kæmpe præstation og en stor bedrift, jeg ville kigge tilbage på med stolthed, hvis det lykkes.«
Når du engang om mange år ser tilbage på din karriere, vil du hellere huskes som 'Glensyssel' frem for som 'Guld-Glen'
»Jeg vil egentlig bare huskes som en træner og leder, der har haft stor fokus på 'mennesket', men som samtidig har formået at skabe resultater og udvikling, der hvor jeg har været. Det vigtigste for mig er at være autentisk og troværdig i forhold til de værdier, jeg lever efter. Betegnelsen er ikke vigtig for mig.«
