En målmand gjorde sig særligt bemærket, og en holdkammerat der nok får mareridt.

Det er konklusionen, efter AGF i de allersidste sekunder smed sejren væk mod Randers FC.

En sejr, der betyder, at hestene skal til Brøndby Stadion på fredag.

Og David Nielsens mandskab går mere end skuffede på sommerferie.

Grabaras aften

Budskabet på banneret der blev vist frem var så simpelt - og klart. ‘Bliv i Aarhus, Kamil’, skrev hjemmeholdet fans til klubbens målmand. Og man forstår dem sådan set godt. For Kamil Grabara var en stor del af grunden til, at Randers ikke stod noteret for et par mål ved pausen. Men Grabara ville det anderledes, og hestene kunne simpelthen ikke galopere forbi ham. Pånær til allersidst, og det var ikke Grabaras skyld.

Europa-brag venter

Det kommer med stor sandsynlighed til at koge på Brøndby Stadion fredag aften, når Randers FC kommer på besøg. Der er kun én ting på programmet: en direkte duel om en plads i Europa League-kvalifikationen næste sæson. Meget er på spil, og en ting er sikkert. Det bliver vildt.

Gigantisk nedtur

Der var ikke engang 30 sekunder tilbage. Så havde den været hjemme. Men en gigantisk fejl af Mustapha Bundu betød, at AGFs europæiske drømme blev slukket med et brag i de døende sekunder. En gigantisk skuffelse for David Nielsen og resten af AGF-mandskabet. Bundu kommer nok til at have mareridt i nat over den frygtelige aflevering, der i sidste ende betød, at Marvin Egho med udligningen i overtiden blev den store helt.