En 23-årig mand varetægtsfængsles i to uger i sagen om brandangreb mod fodboldspillers lejlighed.

Kendelsen er afsagt ved Retten i Aarhus.

Manden har erkendt at have fremsat trusler over for tidligere AGF-profil Jens Stage og have kastet en røgbombe ind gennem vinduet til hans lejlighed natten til søndag.

Men han nægter sig skyldig i, at der er tale om ildspåsættelse efter en paragraf i straffeloven, der kan give fængsel op til livstid. Han nægter sig også skyldig i at have forvoldt fare.