Ny undskyldning for at synde: Chokolade kan nedsætte risikoen for demens med 40 procent.

De fleste forbinder måske hjernetræning med panderynker, sudoku og husketeknikker. Men nu viser et nyt studie, at der findes en meget lettere og mere velsmagende vej til en sund hjerne. Chokolade kan nemlig forebygge demens hos personer over 60 år.

Det skriver Norges nyhedsmedie NTB ifølge Videnskab.dk.

Opdagelsen er gjort af portugisiske forskere fra Universitetet i Porto og Lisboa, som har opdaget chokoladens forebyggende effekt på demens og andre kognitionslidelser hos ældre.

Studiet er udgivet i Journal of Alzheimers Disease.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere afliver fordom: Sex i fjernsynet påvirker ikke teenagere

I alt deltog 531 personer på over 65 år i undersøgelsen, der blandt andet testede de ældres evne til at opfatte, behandle og benytte sig af ny information.

Her viste det sig, at 43 procent af de ældre, som havde spist chokolade det sidste år, før studiet begyndte, havde 40 procent lavere risiko for at udvikle demens og andre kognitive lidelser.

Undersøgelsen tog også højde for de ældres generelle helbred, alder, uddannelsesbaggrund, ryge- og alkoholvaner.

Læs mere på Videnskab.dk: Fedme kan gemme sig i mandens sæd

Man har længe kendt til kakaobønnens øjeblikkelige positive effekt på hjernen, men at chokolade kan have en langtidsvirkende effekt på hjernen, er nyt:

»Risikoen for demens og andre kognitionssygdomme bliver stærkt reduceret,« forklarer overlæge Hårvard Bentsen fra Senter for Psykofarmakologi på Diakonhjemmet-sykehus i Oslo til NTB.

Han er specialist i psykiatri og klinisk farmakologi og forsker i, hvordan kost påvirker hjernen.

Læs mere på Videnskab.dk: WWW fylder 25 år: Husker du, hvor grimt det var?

Men hvorfor virker den lækre chokolade sådan på vores hjerner?

Kakaobønnen indeholder antioxidanter, som man også kan finde i kaffe.

Antioxidanter holder vores hjerner unge og sunde og gør aldringsprocessen langsommere, og derfor virker chokoladen forebyggende mod demens.

I undersøgelsen skelnes der hverken mellem mørk eller lys chokolade eller, hvor meget sukker eller mælk der er i.

Andre artikler på Videnskab.dk

Bliver man mere fuld af at drikke med sugerør?

Lille numsefisk skyder lys ud af enden

Varme drikke kan give kræft i spiserøre