Det er usundt for børnene, hvis deres forældre giver dem muligheden for selv at bestemme, alt hvad der gør, eller hvad de skal have at spise. Sådan lyder det fra familiepsykolog Ulla Dyrløv, der udkommer med bogen ’Pilot for dit barn’ og er kendt fra DRs ’Ingen styr på ungerne’.

Hun mener, at mange forældre spørger deres børn om alt for meget. Børnene får lov til at bestemme det hele og ender som konger i familien.

- I stedet skal de undgå at stille børnene spørgsmål. Både børnene og forældrene skal vide, at der er nogle ting, som ikke er til diskussion. Det er eksempelvis ikke til diskussion, at børnene skal have frisk luft og spise sundt, men de kan godt være med til at vælge, hvad de skal have af fritidsinteresser, siger Ulla Dyrløv.

Hun fortæller til BT, at hun kan se et klart billede af, at forældre i Danmark er bange for at tage ansvar for deres børn.

- Forældre tør ikke længere være forældre. Man vil bare gerne have, at børnene har det godt. Forældrene orker ikke at tage konflikten med deres børn, siger Ulla Dyrløv.

Ulla Dyrløv peger på, at grunden til, at danske forældre er blevet så optagede af, at deres børn skal forkæles, er manglen på overskud. I stedet for at have fokus på at opdrage børnene, er sundhed kommet højt på listen og tager en del fokus.

Ulla Dyrløv forklarer, at det betyder, at børnene kommer til at føle skyld, hvis der er noget, der går galt. Det var dem selv, der skulle tage stilling til, hvad der skulle ske eller hvad de skulle have at spise eller drikke.

- Hvis de får huller i tænderne, så tænker de, at det er deres egen skyld og ikke forældrenes, som ikke satte grænser for barnet, siger Ulla Dyrløv.

Her er tegnene på, at din opdragelse har fejlet

  

Foto: Scanpix / Iris
Vis mere

Ulla Dyrløv giver sit bud på de største faresignaler ved forkert opdragelse.

1- 6 års alderen: Det typiske faresignal er vrede og aggressiv adfærd. Børnene prøver at sparke en reaktion frem hos mor og far. De råber, skriger og slår for at få opmærksomhed. Det gør de, fordi de ønsker, at forældrene skal tage ansvar. Ifølge Ulla Dyrløv er dette dog den sundeste form for adfærd, fordi børnene stadig stiller forældrene til ansvar.

8- 12 års alderen: Her bliver børnene mere indadvendte. De klager ofte over fysiske smerter som ondt i maven. Det skyldes, at børnene har givet op. De kan ikke overskue, at ingen tager ansvar for deres handlinger, og at de skal opdrage på sig selv.

Teenagealderen: Her har den manglende opdragelse de største følger. Børnene bliver endnu mere indadvendte. De bebrejder ikke længere forældrene, som har været ’så søde’ at give dem hele ansvaret for deres opdragelse.

Børnene skyder ofte skylden på sig selv, når de møder modgang. De bliver selvdestruktive, og de føler, at de ikke kan finde ud af noget. I sidste ende kan det resultere i spiseforstyrrelse, eller at børnene begynder at skære i sig selv.

Ulla Dyrløvs og Jesper Juuls 10 råd til børnefamilien

  

Foto: Scanpix / Iris
Vis mere

1. Lad være med at stille spørgsmål til børnene om alt.

2. Lav et regelsæt. Gerne visuelt og med ord, hvis børnene kan læse.

3. Det, du ved, er ikke til diskussion. såsom at børnene skal have frisk luft og at det ikke er sundt at spille computer syv timer om dagen.

4. Det, du tror, er til diskussion. Påklædning er til diskussion så længe den passer til årstiden, er ren og ikke seksualiserende.

5. Tro på jer selv. Lad være med at være bange for at være dårlige forældre. Forældre må godt være ’dumme’ og børn må gerne være sure. Man skal bare kunne sige undskyld bagefter.

6. Find ud af, hvad du/I selv vil, og hvad dine værdier er.

7. Børn siger altid, hvad de vil og ikke vil – lær deres sprog i stedet for at pakke dine værdier og holdninger ind i pædagogisk vat.

8. Indstil dig på, at samværet med børn altid indeholder konflikter. Byd dem velkommen, lær (om dit barn og dig selv) af dem og husk at sige tak til barnet for inspirationen.

9. Husk at perfekte forældre er det værste, børn ved. Vær den bedste far/mor du kan være lige nu og her, og stå ved dine fejltrin.

10. Børn vil intet hellere end at gøre deres forældre glade og lykkelige. Når det ikke lykkes er det de voksne, der må tage en time-out og se nærmere på deres lederskab, og ikke børnene, der skal sendes i isolation eller straffes.