Psykiske lidelser koster hvert år samfundet milliarder af kroner. Nu forsøger en række internationale og danske forskere at bekæmpe alt fra angst til depression og skizofreni med virtual reality.

Hele 750 millioner. Så mange mennesker rundt omkring i verden døjer dagligt med mentale lidelser som f.eks. angst, depression og skizofreni.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO, der står bag en to år gammel rapport om klodens mentale sundhed, vil hver fjerde opleve at få ondt i sjælen på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Tallene er mildest talt deprimerende. Zoomer man ind på Danmark, skranter det psykiske helbred gevaldigt. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed koster angst, skizofreni og depression samfundet 17,4 mia. kr. alene i tabt produktion i form af sygedage, førtidspension og tidlig død. Cirka 20 pct. af den danske befolkning vil i løbet af et år opleve problemer med deres mentale sundhed. Det svarer til 7-800.000 mænd, kvinder og børn.

Lindrer krigstraumer

Store dele af behandlingen af psykiske lidelser foregår med medicin og samtaleterapi, men nu er forskere fra både ind- og udland også begyndt at tage tidens mest hypede teknologi, virtual reality, i brug mod flere af de psykiske lidelser.

I USA bruger det amerikanske firma USC Institute for Creative Technologies en virtuel verden ved navn ‘Bravemind’ til at lindre og behandle patienter med Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD).

Via et headset og et par vr-briller bliver patienterne transporteret til en krigszone, hvor de får mulighed for at konfrontere deres angst i trygge rammer. Bravemind består af 14 forskellige trin, som stiger i voldsomhed og intensitet for hvert level. På den måde bliver patienterne gradvist eksponeret for deres frygt og krigstraumer. I Bravemind konfronterer patienten sine traumatiske minder i den virtuelle verden i samarbejde med en trænet psykolog.

Simulationen har flere forskellige scenarier i mellemøstlige byer og ørkener. Via et kontrolpanel kan psykologen udløse forskellige begivenheder, hvilket gør det muligt at skræddersy forløbet til den enkelte patient.

»Flere patienter har fortalt mig, at jeg er langt bedre til at forstå, hvad det er, de gennemgår, fordi jeg bogstaveligt talt observerer dem gennemleve deres traume. Det ultimative mål med behandlingen er at gøre patienterne i stand til at se noget på vejen i virkeligheden og ikke automatisk reagere, som om det er en potentiel bombe,« har projektets leder Skip Rizzo forklaret til magasinet Rolling Stone.

Den alternative behandlingsform har vist sig at have en positiv effekt på eks-soldaternes PTSD-symptomer, og nu håber læger og psykologer verden over, at lignende virtual reality-terapisessioner også kan lindre langt mere udbredte sygdomme som angst, depression og stress.

Eksponer angsten

Angst har de seneste årtier udviklet sig til en regulær folkesygdom i den vestlige verden. Alene herhjemme koster sygdommen hvert år samfundet mere end 10 mia. kr. i tabt produktion, medicinudgifter og indlæggelser.

Selvom man skal passe på med at tro, at virtual reality gemmer på de vises sten, når det kommer til behandling af social angst, fobier og lignende, har teknologien et stort potentiale i behandlingen af angst. Det mener Mia Lichtenstein, der er psykolog og forsker ved Telepsykiatrisk Center ved Region Syddanmark.

»Virtual Reality er rigtig oplagt at bruge til behandling af angst. Teknologien kan bruges som bindeled mellem almindelig samtaleterapi og eksponering for angsten i den virkelige verden. Virtual reality gør det muligt for os at eksponere patienten for det, som han eller hun frygter, i nogle trygge rammer, som patienten hurtigt kan komme ud af igen,« siger hun.

Hajsvømning fra hospitalssengen

Sammen med kollegaer fra Telepsykiatrisk Center har Mia Lichtenstein gennemført en række pilotprojekter med virtual reality som behandling mod angst. Et af forsøgene involverede testpersoner med social angst, der skulle tage på en virtuel shoppetur for at konfrontere frygten for at være i et rum med mange mennesker på én gang.

»Patienterne fortalte, at deres angst blev udløst af virtual reality-simulationen. Hvilket egentlig var dét, vi var interesseret i i første omgang. For hvis vi kan tricke deres angst, kan vi rent faktisk også hjælpe dem.«

Hun slår dog fast, at man skal passe på med at tilskrive teknikken mirakuløse egenskaber.

»Virtual reality er under konstant udvikling, men teknologien er så ny, at vi i virkeligheden ikke aner særlig meget om mulighederne endnu. Derfor er det vigtigt, at vi ikke blot blindt omfavner virtual reality som behandlingsmetode. Vi er nødt til at have respekt for, at det ikke nødvendigvis virker på alle patienter.«

På Rigshospitalet har lægerne ved Ungdomsmedicinsk Videnscenter gode erfaring med brugen af virtual reality hos yngre patienter, der ikke må forlade hospitalet på grund af længerevarende sygdom. Gennem en række virtual reality-videoer, optaget i Zoologisk Have i København og på Den Blå Planet i Kastrup, har unge patienter siden foråret 2016 haft mulighed for at gå på opdagelse i dyrenes forunderlige verden ved blot at iføre sig et par virtual reality-briller i hospitalssengen.

I følge psykolog Mia Lichtenstein er virtual reality endnu ikke et vidundermiddel, der kan gøre en ende på mentale lidelser.

»Jeg tror ikke, virtual reality kommer til at erstatte medicin eller spare samfundet for millioner af kroner. Men som supplement til medicinsk og teraupeutisk behandling af mentale lidelser som angst har virtual reality et enormt potentiale.«​

GUIDE: Sådan bekæmper virtual reality fobier, depression og skizofreni
Fobier

  • Personer med lidelsen på verdensplan: 260 millioner

Se din frygt i øjnene, lyder et velmenende råd. Men det kan være ualmindelig svært for de seks til syv pct. af den danske befolkning, som lider af fobier. Faktisk viser flere undersøgelser, at mellem 60 og 80 pct. af folk med fobier tøver med at søge professionel hjælp, fordi de simpelthen er for bange for at stå ansigt til ansigt med frygten. De tal håber forskere at sænke gevaldigt med virtual reality eksponeringsterapi. Ideen bag metoden er, at patienterne kan konfrontere deres fobier i virtuelle spil med en behandler ved deres side. På Stockholm Universitet udviklede psykologer sidste år et spil, hvor folk med araknofobi – frygt for edderkopper – kunne konfrontere frygten for det ottebenede kryb i en virtuel verden. Lignende forsøg er enten lavet eller i gang i Danmark og resten af verden. Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvor effektiv metoden er.

Skizofreni

  • Personer med lidelsen på verdensplan: 21 millioner

I Danmark lever omkring 40.000 mennesker med skizofreni. Livet er hårdt, når man dagligt skal kæmpe mod stemmer i hovedet og uhyggelige vrangforestillinger. Jo tidligere, man diagnosticerer sygdommen, des større chance er der for en effektiv behandling. Her kan virtual reality komme til at spille en stor rolle. I hvert fald viser et britisk forsøg fra sidste år, at et såkaldt ‘spejlspil’, hvor en række testpersoner blev bedt om at kopiere bevægelser efter en computerskabt person – også kaldet en ‘avatar’, kan bruges til at opdage sygdommen. Testpersonernes bevægelser og interaktioner med den virtuelle person i spillet blev sammenlignet med bevægelserne hos skizofreni-patienter. Anden forskning viser nemlig, at folk med mentale lidelser som f.eks. skizofreni bevæger sig på helt specifikke måder. Virtual reality-spillet kunne hjælpe forskerne med at fange tidlige tegn på den mentale lidelse.

Depression

  • Personer med lidelsen på verdensplan: 300 millioner

Siden 2005 er antallet af folk med depression steget med 18 pct. på verdensplan. Ifølge en ny rapport fra verdenssundhedsorganisationen WHO er depression nu den største helbredstrussel på kloden. Men måske kan virtual reality i fremtiden være med til at få tallet til at falde. I 2016 publicerede britiske psykologer ved University College London et studie, der viste, at virtual reality kan booste følelsen af selvværd og nedbringe negative, selvkritiske tanker betragteligt hos folk med depression. 15 mennesker med lidelsen deltog i forsøget, hvor de ved hjælp af et virtual reality-headset fik mulighed for at se verden gennem en voksen computer-avatar. Igennem en række virtuelle sessioner blev forsøgsdeltagerne i den virtuelle verden først bedt om at trøste et barn. Dernæst fik de lov til at se scenen udspille sig gennem avatar-barnets øjne. Forsøget strakte sig over tre uger, og efter endt forsøg sagde ni af deltagerne, at symptomerne på deres depression var markant reduceret.

Virtual reality-teknologien skal hjælpe ældre demensramte til at huske bedre

Virtual reality-teknologien skal hjælpe ældre demensramte til at huske bedre

På Danmarks Tekniske Universitet har en række forskere kastet sig over den nye virtual reality-teknologi i et helt nyt behandlingsforsøg. Målet er at hjælpe ældre demenspatienter med at huske bedre.

»Vores forsøg bringer ældre demenspatienter i situationer, hvor de kan genkende eller opdage noget, der minder dem om tidligere erfaringer. F.eks. har vi lavet virtuelle miljøer af gårde og veteranbiler, som vi ved har haft stor betydning for vores patienter i fortiden. Håbet er, at dette miljø kan hjælpe dem med at genskabe deres minder og samtidig stimulere deres sprog, når de skal formulere deres egne minder,« siger Farzad Saber, direktør ved Pactor A/S.

Sammen med DTU Compute på Danmarks Tekniske Universitet har han i lidt over et halvt år testet virtual reality-spil- og simulationer på ældre med demens fra to plejecentre i Ballerup Kommune.

Farzad Sabers it-firma har udviklet teknologien bag de alternative behandlingsformer, der består af to forskellige virtual reality-oplevelser. Det ene er et aktivt spil, hvor patienterne skal lægge puslespil og derved styrke deres mentale færdigheder. Det andet viser virtuelle verdener, som er designet til at vække minder fra fortiden.

Endnu kun forsøg

Første del af forsøget med virtual reality som terapiform for demenspatienter blev afsluttet kort før jul sidste år, mens anden del af forsøget netop er gået i gang og forventes afsluttet i slutningen af februar.

Farzad Saber og hans kollegaer mangler stadig at indsamle og analysere data om forsøgenes effekt. Men der er dog ingen tvivl om, at teknologien påvirker patienterne.

»Der er dage, hvor virtual reality gør en forskel, og patienterne bliver glade, og der er andre dage, hvor det ikke har nogen effekt. Men at der sker noget i hjernen hos patienterne, når de bliver udsat for virtual reality, det er der ingen tvivl om. Nu mangler vi bare at finde ud af præcis, hvad det er,« siger han.

For nogle af patienterne har den alternative behandlingsform umiddelbart en positiv effekt. I hvert fald er flere patienter begyndt at fortælle om ting fra fortiden, de ikke tidligere har nævnt, efter blot én enkelt tur med virtual reality.

»Men vi har også oplevet, at virtual reality har haft en negativ indflydelse på nogle af patienterne. Det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af, hvorfor teknologien også kan have dén effekt. Det vigtigste er at få alle nuancerne med, og dér er vi altså ikke endnu.«

Alt om virtual reality

  • l Virtual reality virker måske futuristisk og hypermoderne, men den første virtual reality-maskine så faktisk allerede dagens lys i 1962.
  • l Maskinen hed Sensorama og viste kortfilm i 3D med vidvinkel og stereolyd, krydret med blæst og duftstoffer udsendt på specifikke tidspunkter.
  • l Sensorama blev dog aldrig den store succes, og der skulle gå tre årtier, før ideen om virtual reality som underholdning igen blev taget op.
  • l I 1990erne haltede softwaren gevaldigt, og det er først inden for de seneste år, at virtual reality for alvor er begyndt at slå igennem.
  • l Ifølge analysebureauet Greenlight Insights vil virtual reality omsætte for 450 mia. kr. på verdensplan allerede i 2020. Men allerede i år forudser flere eksperter, at teknologien vil gå fra niche til mainstream, når verdens første trådløse virtual reality-headset rammer butikkerne.
  • l Èn af dem, der har størst tiltro til teknologien, er Facebook-grundlæggeren Mark Zuckerberg. I 2014 købte han firmaet Oculus Rift (der producerer markedets førende vr-briller) for to mia. kr. Zuckerberg er ikke i tvivl om, at teknologien vil forandre verden til det bedre: »Vi kommer ikke udenom, at vores virkelighed er begrænset. Der er steder, vi ikke kan gå, mennesker, vi ikke kan møde, og ting, vi ikke kan gøre. Virtual reality gør, at vi kan opleve ting, der ellers ikke ville have været muligt. Teknologien isolerer os ikke, som nogle kritikere påstår. Den sætter os fri.«

Sådan virker teknologien

  • Virtual reality består af en VR-brille, som gør det muligt at træde ind i en virtuel, computerskabt verden.
  • VR-brillerne fungerer ved at skabe et virtuelt synsfelt hele vejen rundt om bæreren af brillen.
  • En skærm foran hvert øje skaber dybde og 3D-effekt i billedet.
  • I brillen er et accelerometer, som registrerer hovedets bevægelser og sørger for, at man kan kigge rundt i det virtuelle univers.
  • Nogle former for VR bruger også lyde og dufte til at skabe en endnu mere virkelighedstro oplevelse.
  • De billigste VR-briller kan man købe for 100 kr. i Føtex, mens markedets førende model, Oculus Rift, koster 3.600 kr.