Viralt kosttilskud rives af hylderne: Hamstringen undrer eksperter
Siden sidste år er salget af kosttilskuddet fordoblet. På sociale medier hævdes det at afhjælpe en lang række sundhedsproblemer.

Siden sidste år er salget af kosttilskuddet fordoblet. På sociale medier hævdes det at afhjælpe en lang række sundhedsproblemer.

Det skulle hjælpe med at falde i søvn, gøre overgangsalderen nemmere og sikre, at der er masser af energi til at give den gas i hverdagen.
Sådan lyder det hvert fald på sociale medier, hvor magnesium i form af kosttilskud er gået viralt som et mirakelmiddel mod vifte sundhedsproblemer.
En trend, som har fået danskere til at rive kosttilskuddet ned af hylderne. Det skriver DR.
Helse- og skønhedsgiganten Matas fortæller til mediet, at salget af produkter indeholdende magnesium glycinat er fordoblet siden sidste år.
Yderligere lyder det Matas pressechef, Kevin Arildtoft Moer, at interessen ses for en række typer af magnesium, og to ud af de fem mest sælgende kosttilskud er nu magnesium-præparater.
En interesse, der er drives frem af virale videoer om kosttilskuddets virkning, siger Morten Hostrup, der er seniorforsker på Bispebjerg Hospital, til mediet:
»Det sælges på alt. At det er løsningen på, at du fungerer kognitivt bedre. At du får bedre søvn. At det er godt til overgangsalderen. At du er mere frisk og kan klø mere på i hverdagen. Til sundhedseffekter. Og sådan er det mange gange på sociale medier. Så bliver der lovet guld og grønne skove,« siger Morten Hostrup til mediet.
Han tilføjer dog, at der ikke er klinisk belæg for de påstande, der frembringes på sociale medier.
Kosttilskuddet medfører dog i udgangspunktet ingen farlige bivirkninger. Tager man for meget, kan der opleves kvalme og diarré.
Eksperten tilføjer, at de fleste danskere i forvejen får den anbefalede mængde magnesium gennem kosten.