Det er vores genetik, der gør os til både storrygere og storkaffedrikkere. Det kan  betyde, at kaffedrikkere har vanskeligere ved at kvitte tobakken end rygere, der ikke drikker kaffe.

Kaffe og tobak har et særligt forhold til hinanden. Det ved enhver, der har dyrket begge laster samtidig.

Så det er ikke helt overraskende, at store videnskabelige befokningsundersøgelser for år tilbage viste, at et stort forbrug af tobak går hånd i hånd med et stort forbrug af kaffe.

Jo flere cigaretter man ryger, jo mere kaffe drikker man. Eller omvendt: Jo  mere kaffe man drikker, jo mere ryger man. For årsagssammenhængen har man ikke været klar over. Det kan jo være cigaretterne, der får folk til at drikke mere. Eller det kan være kaffen, der får folk til at ryge flere cigaretter.

Men ingen af de to gæt er sande. Sammenhængen skyldes noget helt tredje, der får nogle mennesker til både at drikke mere kaffe og ryge mere tobak. Og samme faktor gør det samtidig mere vanskeligt at kvitte det ene, hvis man er storforbruger af det andet.

Og denne tredje faktor er vores genetik. Vores biologiske arv har stor indflydelse på, om vi bliver storrygere og stor-kaffedrikkere, eller om vi kan holde os fri af begge vaner. Hvis man er genetisk disponeret til at blive storryger, er man også disponeret til at få et stort forbrug af kaffe

Det viser en stor analyse af det store hollandske tvillingeregister , hvor genetiske oplysninger om 10 368 tvillinger er blevet sammenholdt med informationer om tvillingernse miljø og om vaner med rygning og kaffedrikning. Oplysningerne er kontrolleret ved hjælp af oplysninger fra den britiske »Avon« forældre-barn-undersøgelse, som har fulgt 14.500 familier i Bristol-området gennem 20 år.

Forskerne bag den store undersøgelse afviser på den baggrund, at det skulle være cigaretter, der får os til at drikke mere kaffe, eller kaffe, der får os til at ryge flere cigaretter. Som det er formuleret i den videnskabelige artikel, »der kan ikke påvises en kausal effekt af rygning på koffeinforbrug og vice versa«.

Det store forbrug af både kaffe og tobak hos de samme mennesker er en følge af disse menneskers samme og helt særlige genetiske opsætning. Derfor gætter forskerne bag undersøgelsen på, at inkarnerede kaffedrikkere vil have mere vanskeligt ved at holde op med at ryge end hvis man er en ryger, som ikke drikker meget kaffe.

Det er ikke kaffedrikningen i sig selv, der spænder ben for et rygestop, selvom koffein og nikotin deler nogle nedbrydningsmekanismer i kroppen, som betyder at de gensidigt påvirker hinandens effekt.

Derimod er det vores genetik, som gør os sårbare over for at blive afhængige af et stort forbrug af begge de to stimulanser -  fordi vi er velsignede eller forbandede med at få et særligt stort kick ud af dem.

Og derfor kan man ikke konkludere, at det bliver nemmere at holde op med at ryge, hvis man først skærer ned på kaffedrikningen. Og som Berlingske tidligere har skrevet, er der heller ingen andre gode grunde til så drastiske indgreb i livskvaliteten. Kaffe er nemlig godt for kvinderes blodtryk, det er en vigtig kilde til antioxidanter, det sænker risikoen for sukkersyge, det gavner fordøjelsen, det har potentiale som kræftmedicin, det nedsætter risikoen for apopleksi og er godt for hukommelsen.