Lægerne på Aarhus Universitetshospital er dygtigere end lægerne på Rigshospitalet til at behandle brystkræft. Men lider du af tarmkræft, så er der alt mulig grund til at opsøge lægerne på Bispebjerg Hospital, for den behandling klarer de ofte bedre end deres kollegaer andre steder.
Det afslører en undersøgelse fra Dagens Medicin. Der er forskel på, hvor dygtige lægerne på de danske sygehuse er til forskellige specialer. Alligevel er det kun få danskere, der benytter sig af det frie sygehusvalg og går derhen, hvor de får den bedste behandling for netop deres sygdom.
Med BT PLUS får du:
- Adgang til en liste over hvilke sygehuse, der er særligt gode til hvilke specialer
- Guide til, hvordan du kan benytte dig af det frie sygehus-valg
- Artikler om Danmarks bedste læger
Bl.a.:
'Du skal være fagligt dygtig, empatisk og have kommunikationsevner ud over det sædvanlige.'
Teksten er ikke hentet fra en kontaktannonce på dating.dk. Heller ikke fra en jobannonce. Det er derimod danskernes krav til lægerne i det danske sundhedssystem anno 2012
Der var engang, hvor det at være kirurg eller overlæge automatisk bragte én op i de absolut øverste cirkler i samfundet. Lægen havde autoritet på linie med Gud og konge, for han kunne gøre syge raske og ingen stillede spørgsmål ved lægens behandling.
I dag er lægen i langt højere grad patientens samarbejdspartner, som skal hjælpe patienten til at blive rask. Det kræver helt andre kompetencer.
- Lægerne har den generelle viden om sygdomme, men patienten kommer med den konkrete viden, som lægen skal bruge, for at kunne stille en diagnose. Derfor skal lægen kunne lytte til og forstå, hvad patienten siger, siger Annette Wandel, der er chefkonsulent i patientforeningen Danske Patienter.
Sygdomsbilledet er i dag langt mere broget end for 50 år siden. Mange danskere lever og lever længe med en sygdom. 1,7 mio danskere er kronisk syge og halvdelen af dem, har mere end en diagnose.
Samlet set bruges 80 pct af det danske sundhedsbudget på kronisk syge.
- I gamle dage kom folk til lægen med f.eks. lungebetændelse, som de fik en pille for. I dag lider vi af livsstilssygdomme, som det kræver livstilsændringer at behandle, det kan lægen kun gøre i nært samarbejde med patienten.
- For 50 år siden ville patienterne blive urolige, hvis lægen sagde, hvad synes du selv. I dag forventer vi at blive taget med på råd, siger Annette Wandel.
Eller som Jes Søgaard, der er direktør i Dansk Sundhedsinstitut siger:
- Det er 68’generationen, der er patienter nu. Så patientpresset er meget større i dag.
