Vi er mere bange for at miste vores personlighed og evne til at klare os selv end at blive ramt af de sygdomme, som rent faktisk slår flest ihjel.

I hvert fald er demens den sygdom, som danskere over 50 år frygter mest, og det overrasker ikke Knud Juel, professor emeritus på Statens Institut for Folkesundhed:

»Hvis man har kendt nogle mennesker, som har været udsat for sygdommen, forstår man, hvor frygtelig en sygdom det er. De fleste af os vil jo allerhelst bare dø en naturlig død, uden vi opdager det,« siger professoren.

To ud af tre danskere over 50 år angiver demens som én af de to sygdomme, de helst vil undgå at blive ramt af i alderdommen, mens mere end hver anden i målgruppen frygter at få en blodprop i hjernen med lammelser til følge. Det viser en undersøgelse, foretaget af Yougov for BMTX.

Til sammenligning peger kun 37 pct. på kræft og 3 pct. på hjerte-kar-sygdomme, selvom det er de to sygdomme, der koster flest menneskeliv i Danmark.

Frygter at blive hjælpeløse

Sygeplejerske, forfatter og ejer af demensplejehjemmet Dagmarsminde i Græsted, May Bjerre Eiby, tror frygten for demens skyldes, at vi er bange for at miste evnen til selv at klare de mest basale færdigheder som f.eks. at gå i bad og spise mad.

»Demens gør, at man bliver mere afhængig af andres hjælp. Man føler sig til besvær og hjælpeløs, og det vil vi gerne undgå i vores samfund, hvor vi allerhelst vil kunne klare os selv,« siger hun og peger på, at den italesættelse hun oplever af demente, som ’uselvstændige’, ’uhelbredelige’ og ’ensomme’, underbygger den frygt.

Hun tror og håber derfor på, at man kan vende det negative syn, danskerne har på alderdom og især demens, så vi ikke skal frygte at blive ’hjælpeløse’ eller ’til besvær’.

»Vores beboere har lidt enormt mange nederlag, mistet selvtillid og selvværd, som vi skal hjælpe dem med at bygge op igen, så de igen tror på sig selv. Selv om de er demente, kan de rigtig meget. Men de har fået nogle nye livsvilkår, som de skal lære at leve med,« siger hun.

Danskerne lever længere end nogensinde før. Således vil et nyfødt barn i dag i gennemsnit kunne se frem til at sætte 80 lys i lagkagen. Det er godt tre lys mere end dem, der blev født i 2000. Den ekstra gode nyhed er, at vi ikke bare lever længere, men at vi også har flere gode år uden sygdom.

Medier spiller stor rolle

Når Knud Juel ser på, hvilke sygdomme som reelt fylder i alderdommen, opdeler han sygdommene i to kategorier. Der er de sygdomme, vi lever med, og så er der de sygdomme, der slår os ihjel. Kræft og hjertesygdomme ligger begge i den sidste kategori, men der er alligevel en stor forskel på, hvor meget de to sygdomme fylder i danskernes frygt.

»Jeg tror, vi har en større frygt for kræft end hjertesygdom, fordi kræft er en sygdom, som man lever med i nogle år, hvor det er meget synligt, at man er i behandling, fordi man f.eks. taber håret,« siger han.

Men medierne spiller også en stor rolle i forhold til, hvilke sygdomme vi frygter.

»De rygerelaterede sygdomme, som fylder ufatteligt meget i sygdomsbilledet, stjæler ikke særlig stort fokus i medierne, selvom lungekræft og KOL er blandt de sygdomme, som slår flest ihjel, og samtidig virkelig forringer de sidste leveår,« siger han.

Det er med andre ord sygdomme, som koster dyrt på ‘de gode leveår’, som er et vigtigt parameter at tænke ind i forhold til f.eks. forebyggelse – både for den enkelte men også for samfundet.

»Det kan i sidste ende betyde, at vi kan bidrage til samfundet i flere år. Når først vi er blevet syge, er det rigtig dyrt, derfor er der behov for nogle forebyggende tiltag,« siger han og peger blandt andet på salg af cigaretter til unge som et træfsikkert sted at sætte ind.

For uanset om man frygter demens eller hjertesygdom, er det de samme forebyggende tiltag, der virker. Det, der er sundt for hjertet, er nemlig også sundt for hjernen.

Kilder: Yougov, Cancerregistret, Hjertetal, Udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser, Dødsårsagsregistret.

… sådan forebygger du dem

Selvom sygdommene er vidt forskellige i forhold til, hvor meget de påvirker vores gode leveår og risiko for tidlig død, er de meget ens i forhold til, hvad vi selv kan gøre for at nedsætte risikoen for at blive ramt af dem. Dét, der er godt for hjertet, er nemlig også godt for hjernen.

KVIT SMØGERNE

Rygning er den enkelte risikofaktor, som påvirker vores sundhed allermest. Knap 14.000 danskere dør hvert år af en sygdom, som er relateret til rygning. Er du ryger, er det derfor det sted, hvor du vinder flest gode leveår ved at sætte ind.

BEVÆG DIG

30 minutters motion om dagen og cirka 20 minutter med rigtig høj puls et par gange om ugen nedsætter risikoen for sygdom. Virkningen hænger ikke kun sammen med, at vi forbrænder kalorier og dermed nedsætter risikoen for overvægt. Fysisk træning styrker også dannelsen af nye forbindelser i hjernen og muskulaturen omkring hjertet.

SPIS GRØNT

Kål lyder måske kedeligt. Men det er et perfekt eksempel på den type grove grøntsager, som dels giver god mæthed og dermed nedsætter risikoen for overvægt. Samtidig er de grove grøntsager spækket med antioxidanter, som øger din modstand mod sygdom.

FANG EN FISK

Skift de røde bøffer ud med en lækker laks. Mens kød fra firbenede dyr ser ud til at øge risikoen for kræft og samtidig ofte indeholder mættet fedt, som er skidt for hjerte- og hjernekredsløbet, har omega-3-fedtsyrerne i fisken gavnlige effekter for samme kredsløb.

SOV GODT

Ligesom kroppen har brug for fysisk aktivitet, har den også brug for helt ro til at bygge sig selv op, så de småskader, som sker i kroppen i løbet af en dag, kan blive repareret. Prøv så vidt muligt at gå i seng og stå op på samme tid hver dag, og gå efter cirka 7-8 timers søvn.

DYRK FÆLLESSKABET

Ensomhed kan påvirke både din mentale og fysiske sundhed. Når du er sammen med andre mennesker, opbygges nye forbindelser i hjernen. Men gode relationer kan også hjælpe dig til at fastholde en sund livsstil. Fodbold er f.eks. en af de sundeste motionsformer, fordi sporten udover den fysiske træning også har et socialt aspekt.

MEDICIN OM NØDVENDIGT

Forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og diabetes kan øge risikoen for at blive ramt af mere alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og demens. Få derfor tjekket hos lægen, om du er i risiko. Og tag medicin mod, hvis det er tilfældet.

UNDGÅ OVERVÆGT

Overvægt er en ekstra belastning for kroppen, som øger risikoen for sygdom. Vær især opmærksom, hvis de ekstra kilo er placeret omkring maven. Det er rigtig svært at tabe sig, hvis man først er overvægtig, fordi kroppen vil modarbejde vægttabet. Derfor skal man så vidt muligt undgå overhovedet at blive overvægtig.

DRIK MINDRE ALKOHOL

Et moderat alkoholforbrug kan være gavnligt for hjerne og hjerte, mens mere end syv genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd er skadeligt. Alkohol øger kræftrisikoen, så jo mere alkohol du drikker, jo større er risikoen. I forhold til kræft er det derfor bedst helt at lade være med at drikke alkohol.

STRESS AF

Langvarig stress kan øge din risiko for alvorlige sygdomme. Stresshormonerne påvirker kroppen uhensigtsmæssigt, når det sker over længere tid. Stress påvirker også vores livsstil negativt, så vi f.eks. ryger mere, sover mindre og spiser mere usundt i stressede perioder.

Kilde: Demensforsker Miia Kivipelto, Kræftens bekæmpelse, Hjerteforeningen m.fl.