Et af tidens store modeord er robusthed. Vi skal være mentalt robuste. Men mental sund er ikke noget man er. Det er noget man bliver som del af et fællesskab. Nyt forskningssamarbejde undersøger, hvordan vi kan styrke vores fælles mentale sundhed
En hurtig søgning på jobzonen.dk viser, at robust er en egenskab, som arbejdsgivere elsker.
Ikke færre end 200 stillingsopslag i og omkring København efterlyser lige nu kandidater, der er robuste. I debatten om stress støder man ofte på holdningen, at stress handler om, at vi som mennesker er blevet nogle pjevs, som ikke kan tåle modgang.
Men selv om den enkeltes psyke naturligvis betyder noget, så er kravet om robusthed som en individuel egenskab misforstået, siger seniorforsker Vibeke Koushede. Hun er projektleder på ’ABC for mental sundhed’ på Statens Institut for Folkesundhed og med i et nyt, stort forskningssamarbejde, som skal forbedre danskernes mentale sundhed og finde metoder til at sikre, at flere har det godt og at færre udvikler stress, angst og depression.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvor galt det mentalt set står til hos verdens lykkeligste folk - danskerne. Her får du blandt andet en udførlig guide til mental robusthed, så umennesklige job-annonce-krav og andre uopnåeligheder i hverdagen bliver hevet ned på et mentalt overskueligt niveau, hvor alle kan være med. Lad os hjælpe hinanden ...
Det får du:
- Artikel: Robusthed – er noget, vi giver til hinanden
- GUIDE: Hjælp andre og dig selv med at blive mentalt robust
- Artikel: vi trives dårligere
- Oversigt: ABC for mental sundhed
- Fakta: Vi føler os robuste, hvis vi ...
Et af tidens store modeord er robusthed. Vi skal være mentalt robuste. Men mental sund er ikke noget man er. Det er noget man bliver som del af et fællesskab. Nyt forskningssamarbejde undersøger, hvordan vi kan styrke vores fælles mentale sundhed
En hurtig søgning på jobzonen.dk viser, at robust er en egenskab, som arbejdsgivere elsker.
Ikke færre end 200 stillingsopslag i og omkring København efterlyser lige nu kandidater, der er robuste. I debatten om stress støder man ofte på holdningen, at stress handler om, at vi som mennesker er blevet nogle pjevs, som ikke kan tåle modgang.
Men selv om den enkeltes psyke naturligvis betyder noget, så er kravet om robusthed som en individuel egenskab misforstået, siger seniorforsker Vibeke Koushede. Hun er projektleder på ’ABC for mental sundhed’ på Statens Institut for Folkesundhed og med i et nyt, stort forskningssamarbejde, som skal forbedre danskernes mentale sundhed og finde metoder til at sikre, at flere har det godt og at færre udvikler stress, angst og depression.
»Det store fokus på individet har fået os til at tro, at sårbarhed alene er en fejl hos den enkelte. Men når jeg ser en arbejdsplads efterlyse robuste medarbejdere, ser jeg en arbejdsplads, som siger ‘vi har et elendigt arbejdsklima og en dårlig ledelse’. De fleste, der bukker under for stress, angst og depression, er helt almindelige danskere og ikke i nogen særlig risikogruppe. Når udviklingen går den forkerte vej, er det ikke, fordi vi er blevet mindre modstandsdygtige, men fordi presset og kravet om individuel præstation er steget,« siger hun.
Fællesskab beskytter
Det nye forskningsprojekt tager udgangspunkt i en australsk indsats kaldet ABC (Det står for: Act. Belong. Commit), som har vist sig effektiv.
Det bygger på faktorer, som man med solid forskning i ryggen kan sige fremmer mental sundhed og beskytter mod mentale lidelser. I grunden er det såre banalt, siger Vibeke Koushede.
»Det handler først og fremmest om netværk – om fællesskaber. Når vi er en del af et robust fællesskab, har vi det bedre og kan tåle mere. Man kan sige, at mental sundhed er noget, vi giver til hinanden.«
Forskningen afslører tre grundlæggende faktorer, som gør os mentalt stærkere, og som går igen på tværs af kultur, sociale skel, alder og køn.
’ABC for mental sundhed’ har tre overordnede budskaber: ’Gør noget Aktivt. Gør noget sammen. Gør noget meningsfuldt’. Det særlige ved projektet er, at det retter sig mod alle og altså ikke kun de grupper, som normalt ses som risikogrupper.
»Vi skal naturligvis fortsat hjælpe den enkelte til at blive rask, men hidtil har fokus stort set udelukkende været på individuel behandling. I ABC-projektet er udgangspunktet et andet, nemlig hvordan vi skaber de bedste betingelser for at forblive mentalt sunde hos den brede befolkning,« siger Vibeke Koushede.
Sammenhænge gør en forskel
Den indfaldsvinkel er helt rigtig, mener Thomas Milsted, der er generalsekretær i Stresstænketanken og ekspert i psykisk og socialt arbejdsmiljø.
»Den enkelte kan selv gøre noget for at kunne håndtere modgang, men det er afgørende for vores mentale sundhed, at vi er i nogle rammer, som fungerer og giver os plads til, at vi kan udvikle os og kan få støtte i modgang. Det er forbandet svært at stå fast, når der ikke er noget at holde fast i. Robusthed er noget, som opstår i samspil med andre,« siger han.
GUIDE: Hjælp andre og dig selv med at blive mentalt robust
Hjælper du andre, hjælper du også dig selv og gør dig mentalt mere robust. Ved at investere tid og engagement i fællesskaber og i andre mennesker, bliver du gladere for dig selv og kan se mere mening med din tilværelse. Vi er sociale væsner. Når vi er nyttige for andre, trives vi bedre.
Vær en god ven
Ved at lytte til andre uden fordømmelse og ved at støtte, hvor du kan, i ord og gerning, hjælper du andre til at håndtere modgang.
Når vi udsættes for modstand, er det vigtigt, at vide, hvor vi kan søge støtte. Nogle gange er der behov for et andet menneske at tale med eller en skulder at græde ud ved, nogle gange kan det være godt med lange samtaler om, hvordan et konkret problem skal håndteres, andre gange kan det være lavpraktisk hjælp, f.eks. hjælp til at få handlet til aftensmaden i en situation, hvor tiden og overskuddet er presset.
Er du på en arbejdsplads, så tænk over, om du er den kollega, du gerne selv vil have. Hjælper og støtter du, hvor du kan? Når fællesskabet på arbejdspladsen er robust, trives I alle bedre, og har bedre chancer for at komme godt igennem store forandringer og svære opgaver.
Gør noget for andre
Det kan være som lektiehjælper, besøgsven eller ved at handle ind for en syg nabo. Måske kan du være med til at skabe en klub, fællesspisning eller at planlægge en fælles tur for nabolaget. Det afgørende er, at du engagerer dig i andre.
Alle mennesker kan bidrage med noget. Men vær opmærksom på, at det er deres behov, der er udgangspunktet og ikke noget, du føler, de burde have hjælp til.
Mød andre med respekt
Der er en tendens til kun at fokusere på præstationer og bedømme andre, efter hvor godt de klarer sig. Men alle mennesker har en værdi – i sig selv.
Vi er afhængige af at føle, at vi er noget værd. Ved at møde andre respektfuldt, viser du dem, at du betragter dem som ligeværdige mennesker. Når vi føler os værdifulde, kan vi tåle mere modgang.
Vær åben om problemer
Vi er alle sårbare. Du skal ikke konstant gå rundt og fortælle alt. Men vi har en tendens til at skjule det, når noget går skidt, fordi vi er bange for at fejle og ikke præstere godt nok. Det skaber et falsk billede af, at alt er i orden. Man kan føle sig som den eneste med problemer.
Skab et rum, hvor det er muligt også at fortælle om usikkerhed uden at blive dømt som svag eller en fiasko.
Tænk f.eks. over, hvordan du fremstiller dig selv på de sociale medier. Viser du kun et perfekt glansbilledliv, som skal få dig til at fremstå som verdensmester? Eller tør du også vise, når livet ikke er perfekt?
Vi trives dårligere
Selv om vi er et af verdens lykkeligste folk, viser tallene, at det går den forkerte vej med mentale lidelser som stress, angst og depression
Af: Susanne Sayers | btweekend@bt.dk
Flere børn og unge i Danmark har det skidt. De fortæller, at de ser deres venner langt mindre end jævnaldrende i de fleste andre lande.
Flere voksne går ned med stress, eller udvikler angst eller depression, og mentale lidelser er nu helt i top på listen over sygdomme, som koster den enkelte og samfundet dyrt.
Alene angst skønnes at koste ni mia. kr. årligt i sygedage, førtidspensioner og tabte leveår.
Faktisk går det på flere fronter den gale vej med vores trivsel i Danmark, der ellers skulle være et af verdens lykkeligste lande. Det viser statistik fra Statens Institut for Folkesundhed.
Udviklingen er foruroligende, siger projektleder Vibeke Koushede fra Statens Institut for Folkesundhed.
»Mange af dem, der bliver ramt, tilhører ikke de grupper, vi normalt ville kalde sårbare,« siger hun.
Vi måles for meget
Vibeke Koushede mener, at præstationspres er en af hovedforklaringerne på udviklingen.
»Vi bliver målt og vejet konstant. Helt ned i børnehavealderen er der fokus på individuel præstationen. Samtidig er der en tendens i samfundet til at gøre sygdom og sundhed til et spørgsmål om den enkeltes ansvar. Robusthed f.eks. bliver set som noget, vi kan fikse hos den enkelte, men vores forskning viser, at mental sundhed og dermed modstandskraft bl.a. handler om at have meningsfulde fællesskaber.«
Stressekspert Thomas Milsted peger på, at stress og mentale lidelser i høj grad skyldes, at vi ikke får støtte til at komme gennem svære perioder og ikke får mulighed for at puste ud mellem anstrengelserne.
»Jeg ser arbejdspladser, hvor ledelsen ønsker hjælp til at gøre medarbejderne mere robuste. Så giver man medarbejderne et kursus i mindfulness, som skal gøre den enkelte bedre til at håndtere stress. Men det er spild af penge, hvis man ikke er parat til at ændre de rammer, som stresser medarbejderne,« siger han.
Nordea-fonden har netop støttet ’ABC for mental sundhed’ med mere end 10 mio. kr.. Projektet involverer en række danske kommuner, foreninger, organisationer og forskere, som skal undersøge, hvordan man kan styrke danskernes mentale sundhed.
Artiklen fortsætter under billedet
ABC for mental sundhed
- Ni organisationer og seks kommuner skal arbejde sammen om at skabe meningsfulde og aktive fællesskaber og bedre rammer for mental sundhed.
- De seks kommuner er Gribskov, Odense, Aalborg, Slagelse, Læsø og Frederiksberg.
- De deltagende organisationer er Statens Institut for Folkesundhed, Psykiatrifonden, Det Danske Spejderkorps, DGI Storkøbenhavn, Røde Kors Hovedstaden, Sund By Netværket, Center for Forebyggelse i Praksis, Det Sociale Netværk og Dansk Oplysningsforbund.
- Foreløbig skal projektet køre i to år støttet af Nordeafonden.
- I Australien har ABC-modellen fået 20 pct. til at ændre adfærd og engagere sig i aktiviteter, der fremmer deres trivsel. De har ændret holdning til mental sundhed og psykisk sygdom, f.eks. er de mere åbne omkring problemer. Andelen af befolkningen, som er bevidst om, at de selv kan gøre noget for deres egen og andres mentale sundhed er steget med 75 pct. Samtidig er der opstået en række nye fællesskaber, og mange af de eksisterende foreninger har fået flere og mere aktive medlemmer.
