Varm kaffe øger risikoen for kræft
Heldigvis har forskerne også gode nyheder til dig, hvis du er en af de mange, mange kaffeelskere her til lands.

Heldigvis har forskerne også gode nyheder til dig, hvis du er en af de mange, mange kaffeelskere her til lands.

Er varm kaffe (også) en helt fast del af din morgenrutine?
Så er der en dårlig nyhed til dig – og heldigvis også en noget bedre en af slagsen.
En ny, stor britisk undersøgelse fra Universitetet i Oxford viser nemlig, at regelmæssig indtagelse af meget varme drikke som kaffe eller te øger risikoen for spiserørskræft markant.
Det skriver BBC.
Studiet når frem til, at personer, der drikker varme drikke ved en temperatur på over 65 grader har tre gange så stor risiko for at udvikle spiserørskræft som personer, der drikker eksempelvis kaffe eller te ved lavere temperaturer.
Derfor opfordrer forskerne dig til at vente lidt med at indtage din nyskænkede kop kaffe eller te, hvis du er bekymret for den øgede risiko for spiserørskræft.
Heldigvis har forskerne også gode nyheder til dig, hvis du er en af de mange, mange kaffeelskere her til lands:
Risikoen for at udvikle spiserørskræft er nemlig lav, uanset hvor varm du drikker din kaffe.
Eller din te, for den sags skyld.