Ny forskning viser, at migræne kan knyttes sammen med vitaminmangel.

En høj procentdel af børn, teenagere og unge voksne, som lider af migræne, har en lille mangel på vitamin D, riboflavin - også kaldet B2-vitamin - og coenzym Q10; et vitaminlignende stof, som findes i alle kroppens celler og producerer energi til cellevækst og -vedligeholdelse. Det viser et nyt studie ifølge sciencedaily.com, skriver Videnskab.dk.

Det nye studie blev præsenteret ved det 58. Annual Scientific Meeting of the American Headache Society i San Diego 10. juni.

»Der er brug for yderligere studier for at belyse, hvorvidt vitamintilskud er effektivt for migrænepatienter på et generalt plan, og om patienter med en mild grad af vitaminmangel har større sandsynlighed for at få gavn af tilskuddene, siger læge Suzanne Hagler, som er ansat ved Hovedpinecentret på neurologisk afdeling ved Cincinnati Children's Hospital Medical Center og hovedforfatter på det nye studie, ifølge sciencedaily.com.

Læs mere på Videnskab.dk: Migræne og hovedpine kan måske kureres med elektricitet

Det nye studie er baseret på en database over 7.691 børn, teenagere og unge med migræne, som ifølge Hovedpinecentret ved Cincinnati Children's Hospitals praksis, fik deres baseline blodniveau - altså deres niveau inden behandlingsstart - undersøgt for vitamin D, riboflavin, coenzym Q10 og folinsyre. Alle vitamintyper har været involveret i migræner i nogen grad i tidligere studier.

Knap 70 procent af forsøgspersonerne havde betydningsfyldt lave niveauer af D-vitamin, 30 procent havde coenzym Q10-niveauer i den lave ende af den standardiserede referenceskala, mens 15 procent havde riboflavin-niveauer, der lå under normalværdien.

Læs mere på Videnskab.dk: Berømt Wagner-opera er inspireret af migræne

Piger og unge kvinder led hyppigst af coenzym Q10-mangel, mens drenge og unge mænd i højere grad var i vitamin D-mangel, viser studiet. Patienter med kronisk migræne manglede oftere coenzym Q10 og riboflavin end dem med forbigående migræner, skriver sciencedaily.com.

Da få af forsøgspersonerne var på vitamintilskud som eneste behandling mod deres migræne, kunne forskerne bag det nye studie dog ikke afgøre vitaminers effektivitet i forhold til at forhindre og forebygge migræner.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forskning i astronauters hovedpine skal hjælpe patienter på Jorden

Den seksuelle frigørelse begyndte allerede i 1930'erne

Sådan presser du dig selv endnu mere, når du træner