Ny forskning viser, at en bestemt type medicin redder flere type 2-diabetikere fra at dø af hjerte-kar-sygdomme.
Åreforkalkning, forhøjet blodtryk, hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelser. Uanset hvilken form for hjerte-kar-sygdom du som type 2-diabetes-patient måtte døje med, kan du med en bestemt diabetes-medicin mindske din risiko for at dø med hele 38 pct. sammenlignet med den gængse behandling. Det fastslår et nyt studie.
Flere læger, som BT har talt med, kalder resultaterne for ’opsigtsvækkende’, ’interessante’ og ikke mindst ’banebrydende’. Bl.a. siger professor og overlæge på Endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital Henning Beck-Nielsen om forskningen, der for nylig blev præsenteret på American Heart Association-kongressen i USA:
»Det er banebrydende, forstået på den måde, at der ikke er andre studier, der har vist sig at være så effektive. Det er en god nyhed både for læger og patienter, at man kan mindske deres dødelighed,« siger han.
Flere end 7.000 patienter fra 42 lande med type 2-diabetes og en høj risiko for hjerte-kar-tilfælde har deltaget i studiet, hvor dele af resultaterne allerede blev fremlagt sidste år. Diabetesmedicinen, den såkaldte SGLT2-hæmmer empagliflozin har været på markedet siden juli 2014, men den udskrives stadig kun som tillæg til eksisterende præparater.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs hele artiklen om den nye medicin der mindsker risikoen for hjertedød. Test dig selv og se om du er i risiko-zonen for at udvikle diabetes og dermed også forkalkning i kranspulsåren.
Det får du:
- Artiklen' Professor kalder ny medicin for banebrydende'
- Fakta: Hvad er diabetes
- Gode råd: Forebyg diabetes
- Test: Er du i risiko-zonen?
- Grafik: Sådan opstår en blodprop
Ny forskning viser, at en bestemt type medicin redder flere type 2-diabetikere fra at dø af hjerte-kar-sygdomme
Åreforkalkning, forhøjet blodtryk, hjertesvigt, hjerterytmeforstyrrelser. Uanset hvilken form for hjerte-kar-sygdom du som type 2-diabetes-patient måtte døje med, kan du med en bestemt diabetes-medicin mindske din risiko for at dø med hele 38 pct. sammenlignet med den gængse behandling.
Det fastslår et nyt studie.
Flere læger, som BT har talt med, kalder resultaterne for ’opsigtsvækkende’, ’interessante’ og ikke mindst ’banebrydende’. Bl.a. siger professor og overlæge på Endokrinologisk afdeling på Odense Universitetshospital Henning Beck-Nielsen om forskningen, der for nylig blev præsenteret på American Heart Association-kongressen i USA:
»Det er banebrydende, forstået på den måde, at der ikke er andre studier, der har vist sig at være så effektive. Det er en god nyhed både for læger og patienter, at man kan mindske deres dødelighed,« siger han.
Flere end 7.000 patienter fra 42 lande med type 2-diabetes og en høj risiko for hjerte-kar-tilfælde har deltaget i studiet, hvor dele af resultaterne allerede blev fremlagt sidste år. Diabetesmedicinen, den såkaldte SGLT2-hæmmer empagliflozin har været på markedet siden juli 2014, men den udskrives stadig kun som tillæg til eksisterende præparater.
»Vi ved endnu ikke, hvordan empagliflozin virker alene, og det skal vi i højere grad afprøve ude i det virkelige liv. Derfor er metformin (det gængse middel til behandling af type 2-diabetes, red.) stadig førstevalg både herhjemme og i udlandet,« siger Henning Beck-Nielsen og påpeger, at prisen på empagliflozin i øvrigt også er ca. 10 gange højere end den gængse behandling.
Gode erfaringer
Rundt regnet 320.000 danskere lider af type 2-diabetes, hvoraf omkring en tredjedel menes at have en hjerte-kar-sygdom og dermed er i fare for at dø af f.eks. en blodprop i hjertet eller hjernen. De dystre fremtidsperspektiver behøver ifølge forskningen dog ikke at være så dystre endda, hvis lægen sammen med metformin ordinerer den såkaldte SGLT2-hæmmer, empagliflozin.
Det forklarer praktiserende læge i Gribskov Kommune Per Warrer Petersen, der er specialiseret i livsstilssygdomme. Han har gode erfaringer med medicinen i kombination med metformin, der kom på markedet for ca. 60 år siden:
»Ud over at kontrollere blodsukkeret, som er et problem, når man lider af diabetes, har medicinen også vist sig at kunne aflaste kredsløbet. Hvordan, ved vi ikke helt præcist, men det er epokegørende, at vi nu kan undgå senkomplikationer i hjertet og hjerte-kar-systemet. Det kan betyde, at de sidste 10 år af ens liv bliver gode år uden komplikationer fra hjertet, hjernen eller blodårerne,« siger Per Warrer Petersen.
Får man ikke behandlet sin diabetes, kan man foruden hjerte-kar-sygdomme også risikere at skade nyrer, øjne og nerverne til benene.
Det skyldes et forhøjet blodsukker, som opstår, bl.a. fordi kroppen ikke selv kan producere tilstrækkeligt med insulin, der er et livsvigtigt hormon, som bringer sukker fra blodet ind i cellerne og dermed giver kroppens celler energi.
Man skal tabe sig
Medicin er dog ikke den eneste vej til at få et stabilt blodsukker – også livsstilsændringer er afgørende for at mindske generne eller helt slippe af med type 2-diabetes. Det forklarer Henning Beck-Nielsen:
»Den ultimativt bedste behandling er, at folk taber sig og bliver normalvægtige. Jeg oplever, at mange ændrer deres livsstil og er interesseret i at gøre en indsats selv, men problemet er, at det er svært at holde fast, og de fleste falder tilbage i gamle vaner med usund mad og rygning. Hvis ikke man formår at ændre den måde, man lever på, så kan vi være nødt til at give medicin oveni,« siger Henning Beck-Nielsen.
Gode råd: Forebyg diabetes
1. Hold op med at ryge
Rygning øger risikoen for insulinresistens, dvs. at din evne til at optage sukker er nedsat og derved er du i fare for at udvikle sygdommen.
2. Motionér dagligt
Motion i 30 minutter om dagen kan hjælpe med at forebygge diabetes. Du vil bl.a. opleve, at dit blodsukker, blodtryk og kolesterol falder, når du taber dig. Motion ændrer muskelcellernes følsomhed overfor insulin, og dermed mindskes sygdommen, samtidig med at blodkarrene generelt styrkes.
3. Undgå overvægt
Ca. 80 pct. af type 2-diabetikere er overvægtige, viser en opgørelse. Det er vigtigt at kende taljemålet, fordi det farlige fedt sidder på maven og øger din risiko for diabetes. Overvægt forringer din insulinfølsomhed. Det betyder, at kroppens celler ikke kan optage sukkeret fra maden, du spiser.
4. Begræns dit indtag af alkohol
For meget alkohol kan fremprovokere type 2-diabetes. Mange alkoholiske drikke indeholder desuden mange kalorier.
5. Sluk tørsten i vand
Læskedrikke, juice og saft indeholder ofte meget sukker og virker derfor fedende.
6. Spis forebyggende kost
Nogle kulhydrater er længere om at blive fordøjet og holder blodsukkeret stabilt. Spis flere grøntsager, som er hjørnestenen i en forebyggende kost. Sørg for at få mange fibre, som findes i f.eks. kål og groft brød. Fibre nedsætter blodsukkeret, fordi de fordøjes langsomt.
7. Få mindst seks timers søvn
Søvnmangel forstyrrer dramatisk kroppens evne til at styre blodsukkeret.
8. Få styr på kolesterol
Dit kolesteroltal bør være under 4,5 mmol/l og LDL-kolesterolet under 2,5 mmol/l. Hvis du samtidig har åreforsnævring, skal kolesteroltallet være endnu lavere. Som diabetiker har du ofte behov for kolesterolsænkende medicin – de såkaldte statiner.
9. Få stabilt blodtryk
Dit blodtryk bør være lavere end 130/85 mmHg. Har du diabetes og højt blodtryk, kan du have behov for mindst to blodtryksnedsættende midler. Samtidig skal du spise en saltfattig kost.
Sådan opstår en blodprop
Diabetespatienter har en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme på grund af en kombination af store udsving i blodsukkeret, forhøjet kolesterol og for højt blodtryk, der tilsammen betyder, at de hurtigere udvikler åreforsnævring og dermed blodpropper. Blodpropper ses ofte i de tynde blodårer i hjertet og hjernen. I hjertet kan selve forsnævringen af blodårer også ramme kranspulsårerne og medføre, at der kommer nedsat iltforsyning til hjertemusklen.
1. Kolesterol og andre fedtstoffer cirkulerer i blodet og vil efterhånden sætte sig fast på indersiden af blodåren. Omkring den fedtaflejring vil der dannes en skal af plak.
2. Over tid er der risiko for, at der kommer en rift i det aflejrede plak - især hvis man har et højt blodtryk. Ligesom alle andre sår vil kroppen forsøge at ’dække hullet’ med blodplader, og der dannes en såkaldt trombe. Tromben vokser i størrelse, indtil den til sidst blokerer for blodgennemstrømningen, og der opstår en blodprop.En del af tromben kan også rive sig løs og blokere et andet sted i kroppen, hvor blodårerne er snævre. F.eks. i hjernen.
