Det står ikke til diskussion. Situationen for den norske kronprinsesse er alvorlig. Til NRK fortæller Mette-Marit, at hun er begyndt at forberede sig på en lungetransplantation.
At det er et alvorligt skridt at tage, lægger DRs læge Peter Qvortrup Geisling ikke skjul på.
»En lungetransplantation er en stor operation,« siger han, men tilføjer, at lægerne er blevet dygtige til den type af transplantation.
Det er syv år siden, kronprinsessen fik lungefibrose.
Hidtil har hun kunnet holde sygdommen i skak med medicin, men nu er der altså behov for at tage næste skridt:
»Jeg har tilbragt det meste af de sidste seks måneder i Jessheim eller på Universitetssygehuset, hvor jeg har gennemgået nye undersøgelser, og vi har haft en række drøftelser i efteråret om lungetransplantation,« siger kronprinsessen til NRK.
Hun fortsætter:
»Det nye er, at vi nu begynder at nærme os det stadie. Det har været en lang proces for mig at nå til dette punkt mentalt.«
Men er man som lungesyg stærkt hæmmet i hverdagen, så er en transplantation ikke kun en dårlig nyhed, siger tv-lægen.
»Er man nede på en lungekapacitet langt under det normale, er man meget hæmmet af sygdommen,« siger Peter Qvortrup Geisling og tilføjer:
»Så er det at få et nyt sæt lunger, som at få livet tilbage.«
Som ved enhver anden form for transplantation er der ‘en risiko for afstødelse’. Altså at kroppen ikke accepterer det nye organ.
Men tal fra Lungeforeningen viser, at 85 procent af alle lungetransplanterede er i live et år efter operationen, mens det efter fem år gælder for 65-70 procent.
»For langt de fleste er en lungetransplantation en kæmpe positiv omvæltning,« siger Peter Qvortrup Geisling.
Ifølge Lungeforeningen er de fleste patienter klar til at blive udskrevet efter fire ugers behandling og genoptræning:
»Efter en lungetransplantation har de fleste patienter udsigt til at leve i mange år med deres transplanterede lunge. De klarer sig selv og færdes frit uden iltbehandling, rejser på ferie og genoptager ofte deres arbejde,« skriver patientforeningen.