Vi elsker kosttilskud, og har blind tillid til for eksempel calcium, D-vitamin, multivitamin, fiskeolie og planteekstrakter.
Danskerne tager kosttilskud for at blive sundere, stærkere eller som kompensation for en usund livsstil. Men vi bør være meget mere opmærksomme på de bivirkninger, de kan have, siger ekspert.
»Mange tror, at kosttilskud er trygt, godt, sikkert – og langt mere kontrollerede, end de er,« siger Kirsten Pilegaard, der er toksikolog og på Danmarks Tekniske Universitet og forsker i giftstoffers virkning på kroppen.
Kosttilskud kan sagtens være ok, siger hun, men advarer om, at de skal tages som foreskrevet:
»Tager du fem tabletter om dagen, i stedet for den anbefalede én, betyder det ikke, at det er meget bedre for dig. Det betyder bare, at du er i større risiko for at få uønskede bivirkninger.«
Derfor undrer hun sig, når influencere på de sociale medier anbefaler meget store doser.
»Jeg er forundret over dem, der vil spise 50 kosttilskud af forskellige slags. Jeg tror ikke, de ved, hvad de gør, eller hvad der kan komme ud af det.«
»Dybest set ved vi ikke, hvad risikoen er. Men når man blander ingredienser sammen, som ikke engang enkeltvis er grundigt undersøgt, så er der en større risiko for bivirkninger.«
Kirsten Pilegaard er en af forfatterne bag en artikel i Ugeskrift for Læger, der opfordrer både forbrugere og læger til at få øjnene op for sideeffekterne af de populære piller, pulvere eller tabletter.
‘Det er vigtigt, at bivirkninger indberettes, uanset om kosttilskuddene er solgt i danske butikker, fra dansksprogede eller udenlandske hjemmesider,' skriver de i artiklen.
Kosttilskud behandles efter fødevareloven og bør ikke have bivirkninger.
Alligevel kan nogle af dem udløse reaktioner fra udslæt, kløe og kvalme over forstoppelse og diarré til alvorlige tilstande som gulsot, forstyrret hjerterytme, stroke og i sjældne tilfælde død.
Ifølge forskerne er 'hepatitis (leverskader, red) nok den bivirkning, der oftest er blevet koblet sammen med indtag af kosttilskud'.
I 2016 foretog forskerne fra DTU en stikprøveundersøgelse blandt 63 mænd i alderen 15-35 år. Fælles for dem var, at de trænede i et fitnesscenter, og at de tog kosttilskud.
Da mændene blev spurgt, om de havde oplevet bivirkninger, svarede 29 procent, eller næsten hver tredje - ja.
Mændene fortalte om søvnløshed, muskelrystelser, hovedpine, forøget hjerterytme og hudkløe. Alligevel havde ingen af dem indberettet bivirkningerne.
»Dem, der tog det, var ret ubekymrede. Selvom nogle af dem også havde taget noget, som Fødevarestyrelsen direkte advarede imod,« siger Kirsten Pilegaard.
Det er langt fra kun unge mænd med et ønske om større muskler, der tager kosttilskud.
Da forbruget i 2013 sidst blev grundigt kortlagt, tog 64 procent af alle danskere dagligt et eller flere tilskud.
Intet tyder på, at produkterne siden da er blevet mindre populære. I dag fylder kosttilskuddene mange hyldemeter både i supermarkeder, på apoteket, hos Matas, i helsekostforretninger og på nettet.
Men trods det store marked modtager Fødevarestyrelsen kun mellem seks og 16 bivirkningsindberetninger om året. Til sammenligning registreres der hvert år i Frankrig 442 bivirkninger fra kosttilskud.
Nogle af de ingredienser, der i udlandet har ført til flest indberetninger, er koffein, curcumin fra gurkemeje og piperin fra sort peber. Alle tre kan være indholdsstof i mange forskellige kosttilskud.
Et andet eksempel er epigallocatechin-3-gallat, som findes i grøn te, og som i for høje doser kan forårsage leverskade.
Kirsten Pilegaard advarer om, at der ofte er 'større risiko' for at støde på bivirkninger, hvis man køber kosttilskud online eller fra udlandet.
»Der er salg i det her - og store penge, og dér støder man lettere på banditter i habitter.«