10 danske børn og unge er siden januar blevet smittet med den samme type salmonella, som er skyld i et internationalt udbrud med flere end 80 sygdomstilfælde.
Det skriver Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.
Tre af de danske børn har været så syge af infektionen, at de har været indlagt.
I Tyskland og Litauen har myndighederne sporet udbruddet til at stamme fra indtagelse af instantnudler med smag fra en ukrainsk producent.
Del: