Skattefinansieret skolemad er et af tiltagene i den nye finanslov, som trækker kommentarer på de sociale medier.
Da finansminister Nicolai Wammen (S) fredag præsenterede regeringens finanslovsudspil, takkede han SF og De Radikale for, at mere end 20.000 elever fra sommeren 2025 kan se frem til ikke selv at skulle have penge op af lommen for at betale for den mad, de spiser i skolen.
Iværksætteren Martin Thorborg er begejstret for det nye tiltag:
»Jeg ved godt, det ikke er populært, men jeg er kæmpe fan af mad i skolen. Jeg havde elsket at slippe for at lave madpakker til ungerne hver morgen, da de var små. Og så er det bare godt, at alle får noget ordentlig at spise, uanset hvor engagerede forældrene er. Det var bare det,« skriver han på X.
Men dét argument giver direktør i den borgerlige-liberale tænketank CEPOS, Jes Brinchmann, ikke meget for. Han mener, det er en forældreopgave, at skolebørn får mad i maven.
»Vælger man at få børn. Så skal man sørge for, ens egne børns maver bliver mætte. De børn, som af forskellige årsager ikke får en god madpakke med, skal vi selvfølgelig hjælpe som samfund, så de også bliver mætte og dermed kan koncentrere sig og lære bedre,« skriver han på X, men konkluderer:
»En skattepolitisk omfordeling via madpakker til børn er simpelthen en ommer. At bruge samlet set en lille milliard kroner på en forsøgsordning med skolemad, fordi 'forældrene har travlt om morgenen', er simpelthen et pivhamrende ringe argument.«
B.T.s debatredaktør Joachim B. Olsen fælder i en kommentar til Martin Thorborgs opslag følgende dom over den finanslovsbetalte skolemad:
»Lige her er jeg også positiv. Det er da konkret velfærd.«
Men han er derimod ikke overbevist om, at forsøget ender i succes:
»Det offentlige skal nok fucke det op. Det bliver sikkert dyrt og dårligt. Fordi det må koste, hvad det vil, skal være økologisk og leve op til FNs verdensmål. Men ideen er god, synes jeg.«
Ifølge finanslovsaftalen vil ordningen »i hovedparten omfatte ordninger med fuldt finansieret skolemad, men det vil også omfatte ordninger med delvis forældrebetaling«.
Over de næste fire år afsættes i alt 854 millioner kroner til et forsøg med skolemad. Men tidligere beregninger fra Finansministeriet har vist, at det vil koste mellem 2 og 3,3 milliarder kroner årligt, hvis børn i alle skoler skal have deres frokost betalt af skatteborgerne.
Det får den konservative politiker Mai Mercado til på X at spørge til forligsparternes planerne med forsøget:
»Skolemad for 3,3 milliarder kroner. Har partierne bag finansloven tænkt sig at bruge milliarder på skolemad på sigt? Eller er det kun udvalgte skoler, der skal have denne mulighed fremadrettet? Man laver vel ikke et forsøg på 850 millioner kroner, som man ikke har tænkt sig at følge til dørs på et senere tidspunkt,« spørger hun retorisk.
Fra de partier, der har fået den for eleverne gratis frokost på finansloven, er der dog kun begejstring at spore:
Skolemad vil give børnefamilier »ro«, sagde SFs formand, Pia Olsen Dyhr, mens De Radikales finansordfører, Samira Nawa, håber, at ordningen især kan komme børn fra udsatte familier til gode.
