De fleste danskere børster tænder to gange om dagen. Om morgenen og om aftenen. 

Men hvis man gør det om morgenen, kort før man spiser morgenmad, har det dog en meget lav virkning, siger tandlæge Rahel Myklebust til norske Din Side

Men der er også en anden fælde, man kan falde i om morgenen, som er endnu værre.

»Når man drikker kaffe, juice eller sodavand, bliver emaljen midlertidigt blød på grund af syren. Hvis man rækker ud efter sin tandbørste umiddelbart efter, fungerer børstning næsten som sandpapir. Man slider simpelthen den beskyttende emalje væk,« siger Myklebust til mediet.

Har man travlt om morgenen, anbefaler tandlægen derfor at droppe tandbørstningen og i stedet skylle munden grundigt med vand. 

Hun mener, at mange mennesker gør mere skade end gavn, når de stresser over at børste tænder på vej ud af døren.

Her er det langt bedre at have en tandstik eller en flaske vand med på farten end en tandbørste, efter man har spist eller drukket noget surt, anbefaler tandlægen. 

»Hvis du skal tage bare én ny vane med dig, så lad det være denne: Hver gang du drikker noget surt, bør du skylle munden med vand bagefter. Det er det enkleste og mest effektive, du kan gøre for at beskytte din tandemalje.« konkluderer Rahel Myklebust.