Solen skinner, træerne springer ud, og tusindvis af pollenallergiker må flygte i skjul.

I lørdagens pollenmålinger sneg birkepollen sig nemlig op på 1.548 i København, mens der i Viborg blev registreret 188 birkepollen pr. kubikmeter i døgnet.

»1.548 er rigtig højt, men ikke rekord. Og det er jo bagsiden af medajlen, når sommervejret rammer, fordi der er rigtig mange, som allergiske overfor birkepollen,« siger biolog og leder af pollentælligerne Karen Rasmussen fra Astma-Allergi Danmark.

Mens københavnerne valfarter til den lyserøde løber på Bispebjerg for at få et selfie med de japanske kirsebærtræer, er der altså ikke mange, der jubler over, at den lange fætter birketræet i disse dage udfolder sine blade.

»De næste tre-fire uger er rigtig hårde for dem med birkepollen. Det er meget individuelt, hvilke gener man får, men typisk er det kløende øjne, rigtig mange nys og i værste fald kan man også få astmasymptomer,« siger Karen Rasmussen.

Mens de japanske kiresbærtræer er et tilløbstykke i blomstringssæsonen, er det straks anderledes for den lange fætter birketræet.
Mens de japanske kiresbærtræer er et tilløbstykke i blomstringssæsonen, er det straks anderledes for den lange fætter birketræet. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Pollenallergi er mest udbredt blandt unge mellem 15-30 årige, hvor knap hver femte oplever gener. Og det ser ud til at blive endnu flere i fremtiden. Dels er der i løbet af de 40 år, hvor man har målt pollen, blevet registreret en stigning i antallet af birkepollen, som bl.a. kan skyldes varmere temperaturer og flere voksne birketræer, dels er der generelt blevet flere allergikere, uden at forskerne helt kan forklare hvorfor.

Til gengæld er der ingen tvivl om, pollenallergien i højsæsonen kan ramme livskvaliteten hårdt, fordi man ikke kan være ude og nyde det gode forårsvejr ligesom alle andre. Er man pollenallergiker kan man derfor også juble lidt indeni sig selv over, at DMI nu melder, at der er nedbør på vej til Danmark.

»Tørt og solrigt vejr får træerne til at åbne for blomsterne, så pollen kan flyve frit. Derfor kan man jo som allergiker håbe på lidt mere kedeligt efterårsagtigt vejr med nedbør, som får pollentallet til at falde,« siger Karen Rasmussen.

Vindretningen er dog også ret afgørende. De seneste dages vind fra syd har nemlig ikke bare betydet højere temperaturer til Danmark, men også sendt birkepollen over grænsen fra Tyskland, hvor der lige nu er højsæson for birkepollen.

Udover at folde hænderne og bede til vejrguderne, kan man som allergiker også på andre måde skærme sig selv fra pollen f.eks. ved at sørge for at gå med solbriller og undgå at lufte ud i hjemmet midt på dagen, hvor der er allerflest pollen i luften.

»Og så skal man selvfølgelig sammen med sin læge finde den rigtige behandling, som kan holde symptomerne nede,« siger Karen Rasmussen.

Sådan undgår du pollen:

Foto: Andreas Beck
Vis mere

Udendørs:

  • Brug solbriller eller cykelbriller, så du undgår pollen i øjnene.
  • Lad andre slå plænen, hvis du er allergisk over for græspollen.
  • Undgå skove, hvis du har allergi over for skimmelsvampesporer.
  • Lad andre vende kompostbunken, hvis du har allergi over for skimmelsvampesporer.

Indendørs:

  • Luft ud morgen eller aften, hvor der er færrest pollen i luften.
  • Lad være med at hænge vasketøj til tørre udendørs i pollensæsonen.
  • Skyl øjne og næse med isotonisk saltvand, hvis du har været udsat for pollen.
  • Vask eller skyl håret fri for pollen, inden du går i seng.
  • Dine høfebersymptomer kan blive værre, hvis du udsættes for tobaksrøg, os fra stearinlys, åben ild, forurening og parfume.

 

I bilen:

  • Hold døre, vinduer og soltag lukket.
  • Indstil ventilationen på recirkulation.
  • Installer eventuelt et pollenfilter i ventilationsanlægget.

Foto: STINE MUNK JENSEN
Vis mere

På ferien:

  • Bliv hjemme eller planlæg ferien sydpå. Pollensæsonen begynder nemlig tidligere i Sydeuropa og senere i de nordiske lande.

Kilde: Astma-Allergi Danmark