Diabetikeren Susanne Højlund led i årevis. Var det ikke hovedpine, træthed og uslukkelig tørst, døjede hun med maveonde og tarmproblemer fra sin medicin.

Det var indtil, hun fik Ozempic.

»Det var en lettelse,« husker den 64-årige kvinde fra Aalborg. Hun kunne pludselig leve et normalt liv med et velreguleret blodsukker trods sin type-2-diabetes.

Men imens tusindvis af danskere ligesom Susanne stak sig i maveskindet med Novos revolutionerende slankesprøjte, bankede de offentlige udgifter i vejret.

I 2023 brugte danske regioner på landsplan godt 1,5 milliarder kroner alene på tilskud til Ozempic – en medicin, som ikke bare er utroligt effektiv, men også utroligt dyr.

Så en dag i 2024, da Susanne Højlund var hos lægen, fik hun en nedslående besked: Du skal skifte medicin.

»Det var et helvedesforløb,« siger hun. 

Uden Ozempic blussede hendes kroniske sygdom op på ny, og hun oplevede et væld af negative konsekvenser: dårlig søvn, vand i kroppen, vejrtrækningsproblemer.

Hendes blodsukkeret steg også langsomt til et faretruende højt niveau.

Nye regler fra Lægemiddelstyrelsen betød, at diabetikere skal tvinges til at prøve billigere lægemidler, før de får lov til at komme på Ozempic.

For mange af dem, som blev taget af medicinen, steg blodsukkereret, hvilket kan øge risikoen for hjertekarsygdom.

Susannes oplevelse sætter fokus på et dilemma: Mens stadig flere danskere lever med diabetes, kan ønsket om at spare penge koste vigtig behandling.

På Steno Diabetescenter, hvor landets førende diabetes-eksperter sidder, er man ked af de nye strammere tilskudsregler for Ozempic.

»Vi har en vis forståelse for det økonomiske aspekt i det – men man kan ikke sige, vi er glade for dem,« siger forskningschef Jørgen Rungby.

»Vi ville helst kunne have alle muligheder i første omgang – også Ozempic, fordi det er så effektivt, som det er.«

Hvad er den negative konsekvens ved, at I ikke længere kan sætte folk på Ozempic med det samme?

»Den negative konsekvens er jo, at der går længere tid, før patienterne kommer på den mest effektive behandling.«

Hvad er det dårlige ved dét?

»Det er jo, at der måske går en periode, hvor man går rundt med højt blodsukker, som i princippet kan skade ens organer. Så det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt,« siger han.

Noget andet er, at Ozempic hjælper diabetikere på flere måder end nogle andre medicintyper, siger Rungby. 

»Det viser sig også, at det beskytter hjertet mod hjerteinfarkter. Det beskytter nyrerne mod nyresvigt. Og det beskytter måske endda nerverne mod nervebetændelse. Så Ozempic gør andre ting end bare at sænke blodsukkeret.«

Anton Pottegård, som er professor og seniorforfatter på studiet fra SDU, peger på, at der kan være penge at spare ved at behandle folk med Ozempic og lignende såkaldt GLP-1-medicin, selvom den er dyr.

»Det er en udgift, men til gengæld får vi behandlet nogen, og der er også et forebyggelsespotentiale. Men det er et stort spørgsmål: Hvis vi betaler for gyngerne, hvor meget sparer vi så på karrusellerne.«

Indholdsmæssigt er Ozempic identisk med slankemidlet Wegovy, og hos Steno Diabetescenter erkender man, at nogle læger på et tidspunkt nok har været lidt for rundhåndede med recepterne.

»Dels fordi nogle diabetespatienter måske ikke har haft brug for behandlingen, men også fordi det er blevet givet noget til nogle mennesker med overvægt, der har brugt det som vægttabsmedicin,« siger Jørgen Rungby.

Det er også en af grundene til, at Lægemiddelstyrelsen har strammet reglerne, siger han.

Tidligere på året slog Diabetesforeningen alarm: Flere danskere end nogensinde bliver ramt af diabetes, lød det. Sidste år blev 28.400 diagnosticeret med type-2-varianten.

Hvad er løsningen, hvis man ikke skal have udgifterne til at stige og stige i de kommende år?

»Ja, det er et virkelig godt spørgsmål. Der er to løsninger,« begynder Jørgen Rungby.

»Den ene er at forebygge, at folk får diabetes,« siger han. »Det er klart den mest effektive.«

Den næste bunder mere i et håb om billigere medicin.

»Vores tanke om type-2-diabetes er lige nu, at når man får type-2-diabetes, skal man ikke bare sørge for at behandle den godt; man skal se, om man kan få blodsukkeret helt derned, hvor man kan sige, at sygdommen er gået i hvile. Og det kræver ofte medicin,« siger han.

Susanne Højlund kom tilbage på Ozempic efter seks måneder, og det fik hendes langtidsblodsukker til at falde igen.

»Jeg har det fint, jeg går til vandgymnastik, og jeg har masser af frivilligt arbejde, jeg render til hele tiden. Så det går rigtig godt nu,« siger hun.