Hver gang Martin Kreutzer er ude at holde foredrag, stiller han et spørgsmål til publikum.

»Hvor mange af jer faster?«

I løbet af 2025 har ernærings- og livsstilscoachen registreret en markant ændring i svarene.

»På et tidspunkt var det som om, alle var på 16/8 eller en anden form for fastekur. Nu er det måske fem hænder i en hel sal, der ryger i vejret.«

Iagttagelsen får ham til at konkludere, at faste ikke er en trend, de fleste tager med ind i 2026.

»Det ser ud til, at den ballon helt er punkteret. Og det er meget godt. I min optik vil de fleste være bedre stillet ved at spise et sundt måltid mad.«

Martin Kreutzer mener, de fleste vil have bedre af at spise sundt end at faste. 
Martin Kreutzer mener, de fleste vil have bedre af at spise sundt end at faste.  Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Martin Kreutzer har arbejdet som ernæringskonsulent ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, skriver bøger om sund mad og lever af at holde sig opdateret på danskernes sundhed, mad og træning.

Han er en af de sundhedseksperter, B.T. har bedt give deres bud på, sundhedstrends, der toppede i 2025, og dem, der vil præge 2026.

Tre tendenser fik ifølge Martin Kreutzer 'fortjent eller ufortjent' luft under vingerne i 2025.

Den første er opmærksomheden på kvinders overgangsalder.

I det forløbne år blev overgangsalderen et emne, der både blandt kvinder, forskere og medicinalfirmaer er blev skrevet og talt meget om. 

»Kvinder har fået mulighed for at tage meget mere ejerskab over den periode i deres liv. Fordi de er blevet anerkendt for den kropsforandring, der faktisk sker. Fordi de kan tage hormoner og fordi de kan påvirke tilstanden med både sundhed og træning.«

Det giver mulighed for at kvinder kan tage et større ansvar for deres eget liv, mener Martin Kreutzer.

»Overgangsalderen er en udfordring, men dens konsekvenser står ikke mejslet i sten. Vel har man større risiko for at blive fed omkring maven, men det er ikke det samme som, at man skal blive det.«

»Vel er det vanskeligere at holde sig i form, men det er ikke umuligt,« siger han og fastslår, at for eksempel hedeture, og søvnproblemer kan reduceres markant, med en 'optimeret livsstil':

»Ligesom med kronisk sygdom, kan man føle sig som et offer eller man kan acceptere tingenes tilstand – og kæmpe imod.«

I 2025 fik danskerne igen øjnene op for styrketræning, siger Martin Kreutzer.
I 2025 fik danskerne igen øjnene op for styrketræning, siger Martin Kreutzer. Britta Pedersen/AP/Ritzau Scanpix

Fokus på overgangsalderen er en bølge, han spår han ‘endnu mere medvind i 2026’.

En anden tendens, der har fået ‘ekstremt stort fokus’ i år, er nødvendigheden af at være stærk.

»Sammenhængen mellem styrke og protein er virkelig kommet i højsædet, som en modpol til kardiobølgen, hvor discipliner som maraton og triatlon i mange år har været det ypperste blandt træningsentusiaster.«

I det, Martin Kreutzer kalder den 'narcissistiske kredsløbstræning’, er fokus ofte på næste løb eller næste performance, mens fokus, når man taler om styrketræning, har et andet sigte.

»Styrketræning og protein er en langtidsinvestering i kroppen, for muskelsvækkelse er en tragedie i alderdommen. Derfor er fitnesscenteret blevet det tempel, vi nu tilbeder vores krop i.«

En tredje tendens, som har fået ‘enorm bevågenhed’ det seneste år, er kreatin.

»Det forbløffer mig. Kreatin har i mange år været et populært stof blandt ambitiøse, mandlige styrketrænere. Pludselig har det også fået opmærksomhed fra kvinder, der har hørt, at det 'vistnok er sundt for muskler og hjerne'.«

Kreatin er tidligere blevet brugt af mandlige bodybuildere. Nu er kvinder blevet en ny målgruppe, til stor forbløffelse for Martin Kreutzer. 
Kreatin er tidligere blevet brugt af mandlige bodybuildere. Nu er kvinder blevet en ny målgruppe, til stor forbløffelse for Martin Kreutzer.  Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

»Jeg havde aldrig spået, at et performancestof som det, skulle blive en sundhedstrend i en helt anden målgruppe.«

Og det er også fuldstændig misforstået fastslår han:

»De fleste, der i dag tager kreatin, er nogle, jeg slet ikke ville anbefale det til. Det er spild af penge.«

Skal han tage et kig i krystalkuglen og forudsige, hvilke sundhedstendenser vi bliver optaget af i det kommende år, lyder det:

»Både det store fokus på kvinders overgangsalder og det nye sundhedsparadigme med at være stærk, ser jeg som noget, der fortsætter.«

Desuden spår han øget opmærksomhed til dét, han kalder ‘værdien af at øge energi, overskud og robusthed’.

»Jeg tror, at den mere performance orienterede træning og kost, der handler om at nå målbare resultater eller slankhed, bliver afløst af større opmærksomhed på evnen til at håndtere livet.«

»Og så håber jeg, at longevity-bølgen, som den er repræsenteret ved for eksempel Emil Thorup og Bryan Johnson er på vej væk.«

»Jeg håber, vi dropper snakken om at leve længe, men i stedet snakker om at leve godt. Dét, håber jeg, bliver en trend i 2026.«

Skal han komme med et nytårsforsæt, som de fleste danskerne ville have glæde af, siger han:

»Hav fokus på én ting ad gangen og hold mindst fem små pauser i løbet af  arbejdsdagen. Så undgår du, at hjernen brænder sammen.«