Kvindelige forskere er generelt bedre end deres mandlige kollegaer til at se på, om der findes kønsforskelle inden for sundhedsområdet.

Det viser et nyt dansk-amerikansk studie, der har analyseret kønsfordelingen af forfattere på 1,5 millioner medicinske studier. Det skriver Videnskab.dk.

Det nye studie viser, at kvinder udgør 45 procent af forfatterne på de artikler, der medtager et kønsperspektiv, og kun 35 procent på de studier, som ikke har den kønsmæssige betragtning med.

Samtidig viser studiet, at artikler med kvindelige første- og sidsteforfattere har større sandsynlighed for at have kønsforskelles betydning med i deres forskning.

»Det er store sygdomsområder, hvor forskningens resultater påvirker, hvordan man i praksis behandler patienterne. Derfor er det vigtigt, at eventuelle kønsforskelle bliver belyst, og det gør de altså oftere, når der er kvindelige forfattere med i forskergruppen,« forklarer Mathias Wullum Nielsen, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og førsteforfatter til det nye studie.

Læs mere på Videnskab.dk: Det ved vi (ikke) om kønsforskelle i hjernen

Ifølge Mathias Wullum Nielsen har resultatet betydning for mere end bare fordelingen af kvinder og mænd i forskningen.

Det har også betydning for anvendeligheden af den forskning, som kommer ud af det.

Mathias Wullum Nielsen nævner som eksempel, at kvinder sjældnere end mænd indgår som forsøgspersoner i kliniske forsøg vedrørende hjerte-kar-sygdomme, selv om de oftere end mænd dør af disse sygdomme.

Selvom det nye forskningsresultat viser en betydelig forskel på indholdet af videnskabelige studier afhængigt af forskernes køn, overrasker resultatet ikke Rikke Andreassen, der er kønsforsker og professor mso ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

Hun fortæller, at forskningsresultater afhænger af forskernes forskningsspørgsmål, og at forskere har forskellige erfaringer med sig, som de inddrager i deres forskning.

Derfor er det ikke overraskende, at kvindelige forskere ser på, hvordan eksempelvis en given sygdom rammer kvinder i forhold til mænd.

»Ville det ikke være mere overraskende, hvis der ikke var en forskel?« spørger Rikke Andreassen retorisk.

Læs mere på Videnskab.dk: Er vores køn formet af biologi eller kultur?

https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-vores-kon-formet-af-biologi-eller-kultur

Det nye forskningsresultat er ifølge Mathias Wullum Nielsen også vigtigt, når man vil diskutere ligestilling i forskningsverden.

Både EU og det amerikanske National Institute of Health (NIH) har som mål at fremme ligestilling i forskningsverden, hvilket blandt andet vil sige flere kvindelige professorer og forskningsledere.

Da forskningsresultatet ikke specificerer en retning, men kun peger på en sammenhæng mellem andelen af kvinder på forfatterlisten til videnskabelige artikler og fokus på kønsperspektivet, kan mere forskning i medicinske kønsforskelle ifølge Mathias Wullum Nielsen muligvis være med til at nå målsætningerne.

Eksempelvis kunne de råd, der uddeler penge til forskning, måske overveje at øremærke flere midler til forskning, som fokuserer på kønsperspektivet.

Mathias Wullum Nielsen fortæller, at det nemlig tyder på, at den type forskning kan være med til at tiltrække de kvindelige forskere.

»Vores studie er på den måde et lille bidrag til hele diskussionen om vigtigheden i at fremme kønsperspektivet i forskning og få flere kvinder op i de øverste stillingsniveauer,« siger han.

Andre artikler på Videnskab.dk

Dør man øjeblikkeligt ved halshugning?

Video: Får kan genkende ansigter

Dansk studie: Katte i hjemmet påvirker vores gener – beskytter nyfødte børn mod astma