Et stort antal unge indlægges på landets skadestuer med et alvorligt krampeanfald, som er udløst af deres misbrug af opioider.

Det skriver Berlingske.

Mediet har set en undersøgelse lavet af Aarhus Universitetshospital, hvor der er skræmmende oplysninger.

Alene på hospitalets akutmodtagelse var der 41 unge, der i en periode på to år tilsammen blev indlagt 61 gange med kramper efter at have taget opioiden med navnet tramadol.

»Det er et skræmmende høj tal,« siger Mads Lind Ingeman, der er overlæge på akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital, til Berlingske. 

Undersøgelsen på blev sat i gang, efter at lægerne på afdelingen stadig oftere hørte om misbrug af tramadol i forbindelse med indlæggelser efter krampeanfald hos unge mellem 15 og 30 år.

Overlægen oplyser, at de unge mennesker er kommet ind med rystelser, skum om munden, og så har de været helt væk på grund af opioiderne. 

Hos Lægemiddelstyrelsen fremhæver enhedschef Hanne Lomholt Larsen, at sundhedsmyndighederne gennem en årrække har arbejdet på at reducere brugen af tramadol og andre opioider.

Men de vil ikke fjerne adgangen til opioider som legal smertebehandling, fordi der er patienter, som ikke har andre muligheder for at opnå en tilstrækkelig smertedækning.

Spar kassen

Eksperterne afslører, at de har det helt store budget-excel-ark fremme en gang om året, men de synes også, sommeren er en god tid til at lave en halvårsstatus på sin privatøkonomi. Når du alligevel har fri i en længere periode, er det måske tid til at kigge på en sommerengøring af økonomien, og i seneste afsnit af Spar kassen får du at vide, hvad der er bedst at kigge på. Vært: Marie Milling, pengeredaktør på B.T. Gæst: Jeanette Kølbek, formueekspert hos Nykredit, og Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker hos Danske Bank. Producer: Daniel Sarto Lassen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T.   Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske