5. januar 2020 slog verdenssundhedsorganisationen WHO alarm. Et udbrud af lungebetændelse i Kina lignede ikke noget, man tidligere havde set.

Omkring halvanden måned senere blev den første dansker testet positiv for covid-19. Pandemien var i gang, og nedlukninger, afstand, masker og jagten på en vaccine kom til at præge vores hverdag.

Seks år senere har Statens Serum Institut (SSI) nu opgjort tallene for, hvor galt det egentlig gik, da coronaen hærgede.

»Vi bruger tallene som en måling af, hvor alvorlig covid-19 var. Der er ingen tvivl om, at det var en meget alvorlig sygdom,« siger Sarah Nørgaard, der er statistiker på Statens Serum Institut.

»Den totale dødelighed under pandemien var i Europa næsten 10 procent højere end den forventede dødelighed.«

Sammen med europæiske kolleger har hun i European Mortality Monitoring (EuroMOMO) opgjort antallet af mennesker, der døde under pandemien.

Kort før jul i 2020 blev den første vaccine mod covid-19 godkendt herhjemme og en storstilet vaccineindsats blev sat i gang. 
Kort før jul i 2020 blev den første vaccine mod covid-19 godkendt herhjemme og en storstilet vaccineindsats blev sat i gang.  Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tallene viser, at Danmark var et af de europæiske lande, der klarede sig bedst gennem pandemien.

Hver dag dør mennesker af sygdom og alderdom. Når statistikkerne skal opgøre, hvor mange, der døde af eller med corona, kan det kun blive et skøn. For ikke alle gik til lægen med deres symptomer, og langt fra alle blev testet positiv for covid-19.

For at kunne lave den mest retvisende vurdering af antallet af coronadøde, registrerer forskerne alle dem, der er døde af alle mulige årsager i den periode, hvor pandemien rasede. 

»Når der dør flere folk, end vi ville have forventet i en periode, taler vi om en øget dødelighed,« forklarer Sarah Nørgaard.

Coronabølgen havde fire toppe, hvor dødeligheden i Europa steg.

I hele Europa blev der observeret en overdødelighed under den første og anden bølge, hvor det især var de ældre aldersgrupper, der måtte lade livet.

Men i den tredje og fjerde bølge var dødeligheden på niveau med en almindelig influenzasæson, viser de nye tal, der er offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

»Covid-19 ramte ikke på samme tid i hele Europa, og det er enormt forskelligt, hvordan de enkelte lande blev ramt. Ikke to lande oplevede det ens,« siger Sarah Nørgaard.

»Italien, der blev ramt først, havde en væsentligt højere dødelighed end os, der nåede at sætte foranstaltninger op. Jeg vil sige, at det ser ud til, at Danmark kom fint gennem smitten.«

I Danmark var overdødeligheden knap 45 ekstra dødsfald om året pr. 100.000 indbyggere.

»Det placerer Danmark blandt de lande i Europa med lavest overdødelighed under pandemien – som nummer seks ud af 26 lande. Kun fem lande lå lavere,« siger hun.

»Den relativt lave dødelighed kan blandt andet hænge sammen med en kombination af smitteforebyggende indsatser, befolkningens adfærd og den høje vaccinationstilslutning.«

De lande, der havde den højeste dødelighed under hele pandemien er Ungarn, Grækenland og Italien.

Spanien, Portugal, Slovenien og Ungarn oplevede de stejleste bølger, da pandemien ramte.

Den 5. maj 2023 meddelte WHO's generaldirektør, at COVID-19-pandemien var forbi som international sundhedskrise, da virussen var under kontrol, og immuniteten i befolkningen høj.