Dovenskab kan forøge livsglæden og give mere overskud i hverdagen, mener forfatter.

Budskabet står i kontrast til velkendte paroler om, at det er nødvendigt at give den en skalle for at få succes på jobbet og privat. Men faktisk kan dovenskab også øge livsglæden og give os mere overskud i hverdagen, mener pædagog Thomas Grønnemark, der i sin nye bog ’Doven energi’ oplister ’syv dovne principper’, som skal hjælpe danskerne af med stress og give mere overskud.

Log ind på BT PLUS og læs de 7 gode grunde til dovenskab. Efterlever man dem, får man mere overskud i en travl hverdag, hvor familieliv og arbejdsliv skal balancere.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Dovenskab kan forøge livsglæden og give mere overskud i hverdagen, mener forfatter.

Tag en slapper i sofaen sammen med andre. Spring over, hvor gærdet er lavest. Sådan lyder opfordringen i en ny bog, der skitserer syv gode grunde til at være doven. Efterlever man dem, får man mere overskud i en travl hverdag, hvor familieliv og arbejdsliv skal balancere, mener forfatteren.

Budskabet står i kontrast til velkendte paroler om, at det er nødvendigt at give den en skalle for at få succes på jobbet og privat. Men faktisk kan dovenskab også øge livsglæden og give os mere overskud i hverdagen, mener pædagog Thomas Grønnemark, der i sin nye bog ’Doven energi’ oplister ’syv dovne principper’, som skal hjælpe danskerne af med stress og give mere overskud.

Restitution i hverdagen

»Jeg har set venner og bekendte, der er gået ned med stress. Men High performance-kulturen, der handler om at præstere, går ikke meget op i at restituere. Restitution i hverdagen er enormt vigtigt, fordi arbejdsopgaver og opvask i hjemmet kolliderer for mange,« siger Thomas Grønnemark, der selv er et aktivt menneske og desuden er tidligere professionel bobslædekører. Han har derfor mærket præstationskulturen på egen krop.

Thomas Grønnemark mener, at man skal lade være med at bruge tid på ting, som ikke giver værdi i arbejdslivet og privat. Nogle af principperne vil nok kunne provokere en del, erkender forfatteren. I det sjette princip anbefaler han endda, at man i situationer skal lade arbejdskollegaer eller ægtefællen gøre arbejdet, hvis man ikke selv har evnerne.

»Vi har alle vores styrker, og hvis man ikke selv er god til en ting, skal man lade en anden, som er bedre til det, gøre det. Så undgår man stress. Det mener jeg ikke er egoistisk,« siger Thomas Grønnemark.

Humor og provokation

»Nogle vil trække på smilebåndet og andre blive provokeret, når de hører om principperne. Når der ligger humor eller provokation i det, vil det altid kunne misforstås. Men jeg vil jo gerne have, at folk bliver nysgerrige,« siger han.

Et kontroversielt indspark

Forfatteren erkender, at hans bog er et kontroversielt indspark i debatten om stress. Og han har da også mødt folk til sine foredrag, som ryster på hovedet over det dovne budskab.

»Det kan være svært at leve efter alle principper på en gang, og ligesom slankekure er der risiko for tilbagefald, hvis man tager et for stort skridt ad gangen,« siger Thomas Grønnemark, hvis personlige doven-disciplin er at slappe af, når lejlighed byder sig.

Bogen ’Doven energi’ kan købes fra den 6. november. Udkommer på forlaget Lazy Press.

1. Slap af, når du kan

Når vi har travlt, glemmer vi ofte det, som er vigtigt for os. På jobbet handler det derfor om at være god til at holde pauser. Man kan ikke være en supermand hele dagen igennem, og det er vigtigt for effektiviteten at huske åndehullerne i løbet af dagen, lyder det fra Thomas Grønnemark.

 

2. ​Træk andre ned i sofaen

Man skal huske det sociale, så alt ikke kommer til at handle om arbejde. Det er vigtigt, at man husker hinanden på at få tid til det sociale liv. Mange kan blive så opslugt af arbejdet, at de glemmer at holde kontakt til vennerne. Stærke relationer på jobbet giver også bedre resultater.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

 

3. Hold flere fester

Vi skal nå de mål, vi sætter os. Vi skal huske at glæde os sammen med andre og huske, at arbejdet ikke skal fylde alt. Jo flere fester og fornøjelser gør os faktisk mere effektive, påpeger forfatteren.

 

​4. Snyd dig udenom

Man er sommetider nødt til at acceptere, at man fejler og derfor kommer i mentalt underskud. Men i stedet for at blive rasende over det, skal man se på det objektivt. Man skal altså snyde sig udenom underskuddet ved at acceptere, at man kommer i underskud en gang imellem. Det er helt i orden, at den søde tand får sin vilje i ny og næ.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

 

​5. Hjælp, hvis du orker det

Det er godt at hjælpe andre mennesker, fordi man får bedre livskvalitet af det. Men man skal kun hjælpe, hvis man orker det. Nogle gange kommer man nemlig til at hjælpe mere, end man har overskud til. Det handler om at være bevidst om, hvor meget overskud man har til at hjælpe. Nogle kan hjælpe helt vildt, mens andre ikke har lige så meget overskud til at hjælpe. ? »For mig er det vigtigt at have familietid med min datter om mandagen, og jeg måtte derfor sige nej, da jeg blev spurgt, om jeg ville være træner i den lokale atletik-klub om mandagen,« siger Thomas Grønnemark.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

 

6. Spring over, hvor gærdet er lavest

»Det handler om at være effektiv, så der også er tid til at slappe af. Mange mennesker bruger tid på noget, de ikke ønsker at bruge tid på, eller som ikke er nødvendigt. Det gælder både i privat- og arbejdslivet,« lyder det fra Thomas Grønnemark. ?Er man ikke nogle gange nødt til at bruge tid på noget, man ikke synes er sjovt??»Jo, absolut. Hvis man sidder og surfer på noget arbejdsmæssigt, som ikke er nødvendigt, så spilder man sin tid. Man gør det sværere for sig selv at komme over gærdet.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

 

7. Lad andre gøre arbejdet

»Når jeg skriver, at man skal lade andre gøre arbejdet, så lyder det som om, jeg ikke vil gøre noget selv, men det er ikke tilfældet. Vi har alle vores styrker, og hvis man ikke selv er god til en ting, skal man lade en anden gøre det, som er bedre til det. Så undgår man selv at blive stresset. Det mener jeg ikke er egoistisk. Jeg mener faktisk, det er det modsatte,« siger Thomas Grønnemark.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere