Danskerne spilder penge på overflødige kosttilskud, viser forskning fra DTU. Mange er dog i D-vitamin- og jern-underskud.

Føler du dig usædvanlig træt og svag? Har du kvalme eller muskelkramper? Ja, så tilhører du måske den store gruppe danskere, der har et underskud af jern og D-vitamin.

Størstedelen af befolkningen spiser kosttilskud, der er uden effekt. Vitaminer og mineraler gennem kosten er tilstrækkelig. Det viser ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet (Danmarks Tekniske Universitet, red.).

Dog afslører samme omfattende undersøgelse, at D-vitamin og mineralet jern stadig er en mangelvare i danskernes kroppe.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om undersøgelsen fra DTU, hvor man har kortlagt knap 4000 danskeres kost- og kosttilskuds-vaner. Og hovedkonklusionen er klar: Langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem den daglige mad. BT har også besøgt Agathe Dorado, der er indehaver af Natur Poteket, der sælger en lang række forskellige kosttilskud.

Det får du:

  • Artikel: Langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og mineraler
  • Artikel: Jeg kan ikke nægte folk at købe vitaminer
  • Grafik: Gode kilder til vitaminer og mineraler
  • Fakta: Hvem har behov for kosttilskud?
  • Forsker: Pas på kosttilskud til børn

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Danskerne spilder penge på overflødige kosttilskud, viser forskning fra DTU. Mange er dog i D-vitamin- og jern-underskud.

Føler du dig usædvanlig træt og svag? Har du kvalme eller muskelkramper? Ja, så tilhører du måske den store gruppe danskere, der har et underskud af jern og D-vitamin.

Størstedelen af befolkningen spiser kosttilskud, der er uden effekt. Vitaminer og mineraler gennem kosten er tilstrækkelig. Det viser ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet (Danmarks Tekniske Universitet, red.).

Dog afslører samme omfattende undersøgelse, at D-vitamin og mineralet jern stadig er en mangelvare i danskernes kroppe.

D-vitamin er vigtig for alle mennesker. Det øger optagelsen af kalcium fra tarmsystemet. Kalcium er afgørende for mange processer i kroppen. Vitaminet har blandt andet betydning for energiniveau, humør og blodsukker. Nogle få undersøgelser har også peget på, at D-vitamin kan forebygge nogle former for kræft.

Usunde kostvaner

I undersøgelsen fra DTU har man kortlagt knap 4000 danskeres kost- og kosttilskuds-vaner. Og hovedkonklusionen er klar: Langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem den daglige mad.

»Men når det handler om D-vitamin og jern, så kan det for mange være en god idé med kosttilskud,« siger Anja Biltoft-Jensen, seniorforsker på Afdeling for Risikovurdering og Ernæring ved DTU Fødevareinstituttet. Man skal dog vide, om man har en reel mangel.

Det er primært kvinder i den fødedygtige alder, der mangler jern, mens det er stort set alle, der er i underskud af D-vitamin. Manglen på jern hos kvinder skyldes, at de i forbindelse med deres menstruation jævnligt oplever et blodtab, og jern findes bl.a. i blodet. 53 pct. af kvinderne i alderen 18 til 50 år får ikke et tilstrækkeligt indtag af jern gennem kosten.

Især unge mellem 11 og 17 år har et utilstrækkeligt indtag af D-vitamin fra kosten. 97 pct. af de 11-17-årige har således et indtag, der ligger under gennemsnitsbehovet.

»Teenagere har usunde kostvaner,« siger Anja Biltoft-Jensen, der forklarer, at vi får det meste D-vitamin fra solen om sommeren, men om vinteren bliver kosten den vigtigste kilde. En usund diæt kan derfor gøre det svært at få dækket behovet for D-vitamin.

»Det er svært at få dækket, fordi det kun er fede fisk som makrel, laks, sild, torskerogn, hellefisk og sardiner, der er rige på D-vitamin,« siger Anja Biltoft-Jensen.

Træt og uoplagt

For voksne er manglen på D-vitamin mindre udtalt. For voksne i alderen 18 til 50 år har 26 pct. et indtag af D-vitamin, der er utilstrækkeligt, selv når bidrag fra kosttilskud inkluderes.

Jernmangel kan betyde, at man føler sig træt og uoplagt. Det kan være svært at overkomme så meget, hvis man er i underskud af mineralet. Hvis ikke man får nok D-vitamin, kan man risikere at udvikle knogleskørhed på sigt, fordi knoglerne afkalker hurtigere, forklarer Anja Biltoft-Jensen. Kvalme, muskelkramper og en svækkelse af kroppens muskler kan være tegn på, at man mangler D-vitamin.

Det er dog først og fremmest kosten, der skal dække vores behov for vitaminer og mineraler. Den indeholder vigtige stoffer, som vi ikke får ved kosttilskud.

»Man kan ikke løse det hele ved at spise kosttilskud, fordi kosten indeholder andre stoffer af betydning for vores sundhed,« siger Anja Biltoft-Jensen.

Det er f.eks. plantestoffer og kostfibre, der bl.a. virker som antioxidanter, som beskytter cellerne i vores krop mod nedbrydning. Og med undtagelse af D-vitamin og jern får de fleste altså tilstrækkelige mængder af vitaminer og mineraler fra kosten alene.

Agathe Dorado, 53 år, indehaver af helsekost-butikken ’Natur Poteket’
Agathe Dorado, 53 år, indehaver af helsekost-butikken ’Natur Poteket’
Vis mere

’JEG KAN IKKE NÆGTE FOLK AT KØBE VITAMINER'

BT har besøgt den 53-årige Agathe Dorado, der er indehaver af Natur Poteket, der sælger en lang række forskellige kosttilskud.

Ny forskning fra DTU peger på, at langt de fleste danskere får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem den daglige kost. Du lever bl.a. af at sælge kosttilskud, så hvordan forholder du dig til den konklusion?

»Jeg er helt uenig i, at vi får, hvad vi skal bruge gennem kosten. Det tror jeg bestemt ikke, man gør. Hvis man vil have ordentlig mad, må man stoppe med at hælde gift i vores mad. Der er ikke meget næring i sådan en pesticid-grøntsag eller en pesticid-frugt.«

Det fremgår af undersøgelsen, at kosttilskud kan føre til et for stort indtag af visse vitaminer og mineraler. Er det dit ansvar f.eks. at spørge kunderne, hvad de skal bruge kosttilskuddene til?

»Jeg sørger for at have nogle præparater, der er biotilgængelige (optagelige for kroppen, red). Hvis folk kommer herind og siger, de f.eks. har D-vitamin-mangel, vil jeg da opfordre dem til at tage til lægen for at blive tjekket, så de kan være sikre.«

Det er jo dig, der langer det over disken. Er det almindelig praksis at henvise til lægen for at blive tjekket, inden du sælger kosttilskuddene, eller får de lov til at købe præparatet alligevel?

»Selvfølgelig gør de det. Det er folks ansvar. Jeg kan ikke stå her i min egen forretning og nægte folk at købe vitaminer. Det skal jeg da gøre de første 100 gange, så kan det da være, de finder et andet sted.«

FORSKER: PAS PÅ KOSTTILSKUD TIL BØRN

Mange børn får kosttilskud. For mange af børnene betyder det, at de får et for stort indtag af visse vitaminer og mineraler. Det drejer sig om A-vitamin (retinol), zink og jern.

Ifølge ny forskning fra DTU Fødevareinstituttet overskrider 73 pct. af børn mellem fire og seks år maksimumsniveauet for zink. For A-vitamin og jern er tallene henholdsvis 43 og 45 pct. Det skyldes, at børn typisk får deres behov dækket i deres daglige kost.

»Yngre børn er dem, der oftest tager kosttilskud, og det er dem, der i forvejen har en lidt sundere kost, fordi den ofte er forældrestyret,« siger Anja Biltoft-Jensen, seniorforsker på Afdeling for Risikovurdering og Ernæring ved DTU Fødevareinstituttet.

En for stor mængde af zink, A-vitamin og jern i kroppen over en længere periode kan have skadelige effekter på leveren, føre til dårlig mave og blødninger i mave-tarm-kanalen og svække immunforsvaret.

Store mængder

Derfor har de ikke behov for kosttilskud, og især multivitaminer bør man være påpasselige med, fordi de, som navnet antyder, indeholder flere forskellige vitaminer og mineraler, og det er ikke sikkert, at man har brug for dem alle sammen, men kun nogle få specifikke – som f.eks. D-vitamin.

»Multivitaminer kan være problematiske for især børnene, dels fordi de er de flittigste brugere af multivitamin- og mineraltabletter, men også fordi tilskuddene lægger 100 pct. oveni det, man får fra kosten,« siger Anja Biltoft Jensen.

Dermed bliver det mere end et ’tilskud’ og kan altså føre til, at børnene får for store mængder af især zink, jern og A-vitamin.