Rækker du sommetider ud efter sovepiller eller melatonin, når du skal falde i søvn om aftenen, så er du ikke alene.
En undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige viser, at hver femte dansker bruger hjælpemidler til at få en god nats søvn.
Det resultat vækker blandede følelser hos søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet.
»På den ene side er det rigtig godt, at der er kommet mere opmærksomhed på vigtigheden af søvn,« siger Birgitte Kornum til B.T. og fortsætter:
»Men de typer medicin, der findes til at inducere søvn, er ikke særligt gode. De har mange bivirkninger, og man kan blive meget afhængig. Med tiden udvikler man også en tolerance, så tager man mere medicin og udvikler flere bivirkninger.«
Men det er ikke kun sovepiller, der bliver taget i brug, når danskerne skal falde til ro.
Ifølge Gjensidige viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som selskabet har fået udleveret, at antallet af indløste recepter på melatonin er næsten fordoblet over de seneste fem år.
Det er gået fra 88.000 recepter i 2020 til 174.000 i 2025.
Men søvnhormonet melatonin er ikke noget, som Birgitte Rahbek Kornum anbefaler, at man tager ekstra af.
»Melatonin har ikke rigtig nogen dokumenteret effekt på raske mennesker og mennesker uden diagnoser,« siger søvnforskeren og fortsætter:
»Det er et stof, som hjernen selv kan producere. Når det bliver mørkt om aftenen, så stiger melatoninen, og der bliver sendt et signal til hjernen om, at det er et godt tidspunkt at sove på.«
Selvom der ikke er nogen dokumenteret effekt på raske mennesker, så forklarer Birgitte Rahbek Kornum, at melatonin alligevel kan hjælpe en med at falde i søvn:
»Søvn er en meget psykisk ting. Man skal have ro for at falde i søvn, så hvis man tror på, at en pille (melatonin red.) virker, så opnår man en placebo-effekt og falder til ro,« siger hun.
Men hvad er så problemet med at tage melatonin?
»Problemet er, at hvis man tager melatonin i mange år, så risikerer man at få nogle bivirkninger, som vi ikke kender,« siger Birgitte Rahbek Kornum og fortsætter:
»Du påfører dig selv en ukendt risiko. Det kan godt være, at risikoen er nul, men det kan også være, at den er høj.«
Birgitte Rahbek Kornum pointerer, at melatonin-produktionen hos mennesker med autismespektrum- eller adhd-diagnoser kan være forstyrret.
Det kan den også være hos ældre mennesker, og derfor er melatonin ikke helt udelukket som hjælpemiddel til at falde i søvn.
»Hvis du er gammel, altså rigtig gammel – det er ikke nok at være 65 – så er der nogen, hvis hjerner stopper med at producere det i tilstrækkelige mængder. Så kan det hjælpe at tage det som en pille,« siger Birgitte Rahbek Kornum.