Er du også en af dem, der køber urte- eller planteekstrakter som f.eks. ingefærkapsler, biloba eller rød solhat? Så bør du måske overveje endnu en gang, om du overhovedet har behovet. Ifølge en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet ved vi danskere nemlig for lidt om de tilskud, vi putter i munden.
Det er danskernes forbrug af de såkaldte plantebaserede kosttilskud, altså produkter udvundet fra planter, som forskerne på DTU på opfordring af Fødevarestyrelsen har undersøgt ved at interviewe en række danskere, der i forvejen tager tilskuddene. Og konklusionen er klar: Brugerne har en begrænset viden om de tilskud, de spiser, og kender ikke til de generelle anbefalinger for indtag af kosttilskud. Det betyder, at flere formentlig får et overforbrug, når de forsøger at bekæmpe eller forebygge mulige skavanker som f.eks. hukommelsesbevær, forkølelse, blærebetændelse, stress, gigt mv.
Log ind med BT PLUS og find ud af hvordan du finder vej i junglen af kosttilskud.
Det får du:
- Artikel: Undgå unødvendige kosttilskud
- Guide: Find vej i junglen af kosttilskud
- Oversigt: Kosttilskud
Mange danskere spiser kosttilskud, selvom de slet ikke har brug for det og ikke ved, hvor meget de egentlig bør spise, viser ny undersøgelse
Er du også en af dem, der køber urte- eller planteekstrakter som f.eks. ingefærkapsler, biloba eller rød solhat? Så bør du måske overveje endnu en gang, om du overhovedet har behovet. Ifølge en ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet ved vi danskere nemlig for lidt om de tilskud, vi putter i munden.
Det er danskernes forbrug af de såkaldte plantebaserede kosttilskud, altså produkter udvundet fra planter, som forskerne på DTU på opfordring af Fødevarestyrelsen har undersøgt ved at interviewe en række danskere, der i forvejen tager tilskuddene. Og konklusionen er klar: Brugerne har en begrænset viden om de tilskud, de spiser, og kender ikke til de generelle anbefalinger for indtag af kosttilskud. Det betyder, at flere formentlig får et overforbrug, når de forsøger at bekæmpe eller forebygge mulige skavanker som f.eks. hukommelsesbevær, forkølelse, blærebetændelse, stress, gigt mv.
»Der er rigtig mange danskere, som tager kosttilskud, som ikke har brug for det,« siger seniorrådgiver Sisse Fagt.
Tilskud som en ekstra sikring
Det er ikke første gang, at DTU Fødevareinstituttet undersøger danskernes indtag af kosttilskud. I marts 2016 kortlagde forskerne knap 4.000 danskeres kost- og kosttilskudsvaner. Her kom det frem, at langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem den daglige mad. Alligevel køber danskerne kosttilskud for milliarder;
»Folk, som mærker eller tror på en gavnlig effekt, eller som er bekymrede for, hvordan helbredet vil have det uden tilskuddene, fortsætter med at tage dem som en slags forsikring. Nogle føler, at hvis tilskuddene ikke har den forventede effekt, er det værste, der kan ske, at de spilder deres penge,« siger Sisse Fagt.
En af de lidelser, som danskerne især tager plantebaserede tilskud imod, er folkesygdommen slidgigt. Professor i reumatologi ved Glostrup Hospital Merete Hetland møder derfor mange patenter, som forsøger sig med kosttilskud i kampen mod sygdommen. Hun råder som regel patienterne til at lade være:
»De bliver ikke syge af at tage dem, men jeg synes da, det er et problem, at de bruger penge på noget, der har en beskeden eller ingen effekt. Tit er gigtpatienter jo en gruppe mennesker, som er sygemeldt eller arbejder på flekstid og derfor i forvejen ikke har særlig mange penge. De burde hellere bruge deres penge på at spise bedre mad. Det er gennem kosten og ikke via kosttilskud, at du bliver et sundt menneske,« siger Merete Hetland.
Hun ønsker ikke at anbefale specifikke plante-baserede plante-præparater og påpeger, at man også skal huske på, at der kan være bivirkninger ved kosttilskud:
»Folk har en tendens til at opfatte medicin som noget, man skal være forsigtigt med pga. bivirkninger, og kosttilskud som noget, man bare kan spise løs af, fordi det er sundt og trygt. Men faktisk er det jo lige omvendt, fordi der er høje krav til, hvad medicin må indeholde. Det er mere uklart, hvad kosttilskud rent faktisk består af,« siger professoren.
Det er endnu uklart, hvad Fødevarestyrelsen, der har bestilt undersøgelsen hos DTU, vil bruge de nye resultater til. Det fortæller sektionsleder Anette Flensborg.
Danskerne er storforbrugere
»Vi har været nysgerrige på, hvorfor folk indtager så mange kosttilskud, når det kun er særlige befolkningsgrupper, der har et behov. Derfor kan det være, at vi nu vil bruge resultaterne til fremadrettet at give danskerne mere information. Men vi skal ikke ud med løftede pegefingre. Vores anbefalinger er baseret på videnskab, og jeg synes jo, at de er klare nok i forvejen,« siger hun.
64 pct. af danskerne mellem 18-65 år indtager kosttilskud, mens 5 pct. i aldersgruppen spiser plantebaseret kosttilskud, viser tal fra DTU Fødevareinstituttet. Dermed er danskernes forbrug blandt de højeste i Europa.
Kosttilskud
64 pct. af danskerne spiser kosttilskud, som er et supplement til kosten i form af vitaminer, mineraler, urter eller andre næringsstoffer og har udelukkende til formål at supplere den daglige kost. Det er ikke beregnet til at behandle sygdomme. Kosttilskud skal leve op til reglerne for fødevarer, men der stilles ikke særligt store krav til dokumentation af virkning, ligesom forhandleren ikke er forpligtet til at oplyse bivirkninger. Tal derfor altid med din læge, når du begynder at tage et kosttilskud - især hvis du samtidig tager anden medicin.
Multivitamin- og mineraltilskud
48 pct. af danskerne tager en multivitamin-pille, selv om langt de fleste får dækket deres behov for vitaminer og mineraler gennem kosten.
Anbefaling: Småtspisende ældre bør spise en multivitaminpille. Resten af den danske befolkning bør i stedet fokusere på at spise varieret af grøntsager, kød, fisk og fuldkornsprodukter.
Hvis du vælger at give dit barn et vitamin- og/eller mineraltilskud, er det vigtigt at vælge et produkt til børn.
Enkelte vitaminer og mineraler
Vi får stort set dækket vores behov for vitaminer og mineraler gennem kosten med undtagelse af D-vitamin (især om vinteren) og jern (især unge piger).
Anbefaling: Generelt: Undgå store doser, medmindre en læge har anbefalet dig det, da det kan være farligt.
D-vitamin: Der er en særlig risiko for, at små børn op til 2 år, gravide, ældre og personer, der får for lidt soleksponering eller har mørk hud, får for lidt D-vitamin. Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne, at disse grupper tager et D-vitamin-tilskud.
Jern: Unge kvinder, som menstruerer og samtidig kun spiser lidt kød, kan have behov for et tilskud af jern. Ligesom for tidligt fødte får jerntilskud.
Calcium: Calciumtilskud kan komme på tale for børn og gravide, som er allergiske overfor mælk. Folk med risiko for knogleskørhed anbefales tilskud af calcium og D-vitamin.
Folinsyre (B-vitamin): Gravide og kvinder som planlægger at blive gravide.
Plantebaseret kosttilskud
5 pct. af danskerne tager kosttilskud, hvor de aktive stoffer kommer fra planter som f.eks. hvidløg, ingefær og ginseng. De bliver ofte taget som sygdomsforebyggende i forhold til f.eks. forkølelse og blærebetændelse eller som symptomdæmpende i forbindelse med f.eks. gigt.
Anbefaling: Der er officielle anbefalinger i forhold til plantebaserede kosttilskud. Tror du på, at det har en virkning, kan du afprøve produktet en måneds tid. Hvis virkningen ikke har vist sig efter en måned, er der ikke grund til at kaste flere penge efter det. Vær opmærksom på, at det kan give bivirkninger, hvis det tages sammen med anden medicin. F.eks. kan kosttilskud med ginkgo biloba og hvidløg forstærke virkningen af blodfortyndende medicin
Fiskeolie
43 pct. af danskerne tager kosttilskud, som indeholder omega-3-fedtsyrer også kaldt fiskeolie. Typisk gør man det for at forebygge hjerte-kar-sygdomme, dæmpe gigtsymptomer, eller fordi man slet ikke spiser fisk.
Anbefaling: Ligesom med vitaminer og mineraler gælder det, at man opnår den bedste effekt ved at spise sig til fiskeolierne. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 350 gram fisk om ugen. Heraf ca. 200 gram fed fisk som f.eks. laks, ørred, makrel og sild. Spiser man ikke fisk, er fiskeolietilskud en mulighed. Vær opmærksom på, at fiskeolie kan forstærke virkningen af blodfortyndende medicin.
Andre kosttilskud
Man kan også tage kosttilskud, der indeholder koffein eller andre stoffer, der allerede findes i kroppen, som f.eks. cholin og aminosyrer. Den type af kosttilskud bliver blandt andet taget for at holde hjernen skarp eller for at få mere energi.
Anbefaling: Der er officielle anbefalinger i forhold til andre kosttilskud. Tror du på, at det har en virkning, kan du afprøve produktet en måneds tid. Hvis virkningen ikke har vist sig efter en måned, er der ikke grund til at kaste flere penge efter det. Vær opmærksom på, at det kan give bivirkninger, hvis det tages sammen med anden medicin.
Naturmedicin
Naturmedicin er beregnet til at behandle mod sygdom. Der bliver ikke stillet lige så høje krav til dokumentation af naturmedicins virkning som til almindelig medicin. Forhandleren skal blot sansynliggøre, at der er en effekt. Selvom de virksomme stoffer i naturmedicin kommer fra naturen og ikke er mere koncentrerede, end de findes i naturen, så kan der være bivirkninger. Især hvis de tages sammen med anden medicin, da det kan forstærke virkningen. På srab.dk kan du læse om de godkendte naturlægemidlers virkning og bivirkninger.
