Hvis du gerne vil male værelset lyserødt, inden den lille ny kommer til verden, så vent lige med at åbne malerbøtten.

Spørgsmål til jordemoderen:

Hej Helle

Vi vil gerne gøre værelset klar til vores lille pige kommer til verden, men pludselig bliver jeg i tvivl, om det egentlig er smart at stå i malerdampe, når jeg er gravid. Hvad vil du anbefale?

Kærlig hilsen
Mor-om-lidt

Svar fra jordemoder Helle Lindskjold:

Hej Mor-om-lidt

Det frarådes generelt gravide at male med alle former for maling og sprayprodukter under graviditeten.

Alle former maling frarådes
www.babykemi.dk kan du læse meget mere om maling under graviditeten. Her står blandt andet:

Hvis du bruger produkter på sprayform eller maler, indånder du dampe og bittesmå partikler med kemikalier, herunder organiske opløsningsmidler. Kemikalierne kan optages i din krop og kan dermed overføres til dit barn.

Barnet indånder dampene
Der findes ingen typer maling, som ikke afgiver kemikaliedampe - heller ikke de vandbaserede! Undgå derfor selv at male i perioden, og lad være med at få malet dit barns værelse den sidste uge, inden det skal sove i det. Dit barn har nemlig heller ikke godt af at indånde de dampe, der kommer fra de nymalede vægge.

Luft ud
Luft godt ud, hvis der er blevet malet - det kan tage flere uger før malinglugten helt forsvinder.

Helle Lindskjold, uddannelsesansvarlig jordemoder og underviser på Odense Universitets Hospital.

Mere fra jordemoderens brevkasse:

Må jeg gå i sauna under graviditeten?

Må jeg spise sushi under graviditeten?

Må jeg komme i fuld narkose under graviditeten?

Må jeg bruge næsespray mod forkølelse under graviditeten?