Det findes et hav af kosttilskud, naturmidler og andre hjælpemidler mod gigtsmerter, og selv om de kan have en virkning for den enkelte, bør man være kritisk og prøve sig frem.
Pinden, som hun kalder den, er altid med i tasken, når 72-årige Lisa Hansen fra Egå lufter hunde. I over 25 år har hun haft slidgigt i hele kroppen, og derfor har hun indtil for et år siden fået indsprøjtninger i leddene for at komme igennem hverdagen. Men så foreslog hendes søn, at hun prøvede en smertelindringspind, som ved hjælp af elektriske impulser fjerner akutte og kroniske smerter.
»Den (smertepinden, red.) har givet mig en meget stor frihed: Jeg kan igen arbejde i haven og lufte hundene, og hvis jeg får ondt undervejs, sætter jeg mig bare på en sten og bruger pinden,« siger hun.
Lisa Hansen er ikke den eneste dansker, der tyer til alternative produkter i kampen mod smerterne. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 80 procent af alle de 700.000 gigtpatienter på et tidspunkt benyttet naturlægemidler eller kosttilskud som supplement til deres øvrige behandling. Og forbruget stiger, siger flere eksperter, som BT har talt med.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om alternativ gigtmedicin. Vi har prøvet at gøre virvaret af præparater let og overskueligt for dig. Her får du svar og forklaringer på, hvilket medicin der virker, og hvilket der ikke virker. Her er eksperternes dom ...
Det får du:
- Artikel og interview med 72-årige Lisa Hansen: Gigtpatienter vilde med alternativ medicin
- Fakta om slidgigt
- STOR oversigt: Eksperternes dom - Her er præparatererne for alternativ smertelindring
- Oversigt: Det ved vi, virker
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Det findes et hav af kosttilskud, naturmidler og andre hjælpemidler mod gigtsmerter, og selv om de kan have en virkning for den enkelte, bør man være kritisk og prøve sig frem.
Pinden, som hun kalder den, er altid med i tasken, når 72-årige Lisa Hansen fra Egå lufter hunde. I over 25 år har hun haft slidgigt i hele kroppen, og derfor har hun indtil for et år siden fået indsprøjtninger i leddene for at komme igennem hverdagen. Men så foreslog hendes søn, at hun prøvede en smertelindringspind, som ved hjælp af elektriske impulser fjerner akutte og kroniske smerter.
»Den (smertepinden, red.) har givet mig en meget stor frihed: Jeg kan igen arbejde i haven og lufte hundene, og hvis jeg får ondt undervejs, sætter jeg mig bare på en sten og bruger pinden,« siger hun.
Lisa Hansen er ikke den eneste dansker, der tyer til alternative produkter i kampen mod smerterne. Ifølge Sundhedsstyrelsen har 80 procent af alle de 700.000 gigtpatienter på et tidspunkt benyttet naturlægemidler eller kosttilskud som supplement til deres øvrige behandling. Og forbruget stiger, siger flere eksperter, som BT har talt med.
»Vi oplever i stigende grad, at folk henvender sig til vores rådgivning, efter de har set reklamer for alternative præparater. De vil nemlig rigtig gerne selv gøre noget ved deres smerter, og de har måske en idé om, at der ikke er nær så mange bivirkninger som ved den gængse medicin. Og generelt mangler der jo behandling, når det gælder gigtsygdomme, så det er formentlig et udtryk for, at patienterne søger nogle andre muligheder end de eksisterende,« siger kostvejleder i Gigtforeningen Henriette Thorseng.
Vær kritisk og prøv dig frem
Man skal dog ikke købe de populære præparater fuldstændig ukritisk. For man kan let komme til at bruge en masse penge på noget, der måske slet ikke virker. Det vurderer professor og overlæge i reumatologi ved Parker Instituttet, Bispebjerg Frederiksberg Hospital, Henning Bliddal.
»Hvis man som kronisk patient kommer til at hænge på et behandlingsprincip, der er dyrt, så gør vi jo folk en bjørnetjeneste. Derfor skal man se på priserne, når man går i gang med behandling af kronisk syge, fordi det er noget, folk kan komme til at tage i mange år. Det må godt være hundedyrt, hvis det har en fuldstændig helbredende effekt. Men hvis virkningen kun er delvis, så har vi et moralsk problem ved at anbefale det. Derfor ønsker vi fra forskningens side at undersøge, hvad der har den bedste virkning til prisen,« siger han.
Nogle kan opleve en effekt
Ingen af de eksperter, BT har talt med, ønsker dog at anbefale et produkt frem for et andet. Men de fraråder heller ikke, at man prøver sig frem med de alternative gigt-præparater. Nogle kan nemlig - trods den manglende videnskabelige dokumentation - opleve en effekt. Det forklarer overlæge Ole Simonsen ved ’Center of Excellence for Osteoarthritis’ ved Aalborg Universitetshospital:
»Der er ikke to mennesker, der er ens. Derfor skal man prøve det, man har lyst til, men gøre det i en begrænset periode. Så kan man i det tidsrum vurdere, om det hjælper eller ej. Hvis ikke det hjælper, skal man stoppe. Spørger man sin læge, vil han jo typisk foreslå midler som NSAID-midler eller binyrebarkhormon, der har dokumenteret effekt. Men det betyder jo ikke nødvendigvis, at der ikke er andet, der kan virke for den enkelte,« siger han.
Det synspunkt bakker Henning Bliddal op om:
»Det interessante ved alternative præparater er blandt andet placebovirkningen (snyde-effekten, red) At troen på, at det virker, får præparaterne til at virke. Den virkning er enorm og ikke noget, man skal undervurdere. Hvis vi kunne udnytte placeboeffekten, ville vi gøre det til enhver tid. Der ligger fantastiske muligheder for via en omvej at påvirke sygdomme, uden man kan forvente særlig mange bivirkninger,« siger han.
Lisa Hansen søger normalt ikke de alternative veje. Men med smertepinden er det lykkedes hende at mindske smerterne så meget, at hun ikke længere har behov for indsprøjtninger og de stærke piller, som tidligere gav hende kvalme og ondt i maven.
»Det kan godt være, at tro flytter bjerge, men det virker for mig. Og hvis jeg kan skrue ned for piller og alt muligt andet bras, så er det jo en god ting,« siger hun.
Alternativ smertelindring
BT har bedt en række af landets dygtigste eksperter om vurdere den smerte-lindrende effekt af det virvar af alternativ medicin, der findes på markedet
Her er eksperterne: Professor Merete Hetland (MH) ved Videncenter for Reumatologi, Glostrup Hospital, overlæge Salome Kristensen (SK) ved Center of Excellence for Artrose (CE-OA) ved Aalborg Universitetshospital samt professor og overlæge Henning Bliddal (HB) ved Parker Instituttet Bispebjerg Frederiksberg Hospital vurderer her de populære kosttilskud, naturmidler og andre hjælpemidler mod slidgigt.
- Præparaterne på listen er udvalgt på baggrund af samtale med Gigtforeningens rådgivning, A-apoteket og vores eksperter. Det er typisk denne type præparater, som folk lige nu efterspørger og ønsker viden om.
EKSPERTERNES DOM:
Smertelindringspen PainXit
Virkning: En smertelindrende pen, der ved hjælp af elektriske impulser skulle kunne lindre både akutte og kroniske smerter, herunder gigtsmerter. Ifølge producenten oplever de fleste øjeblikkelig smertelindring, mens andre skal bruge apparatet to eller flere gange dagligt i flere dage, før virkningen indtræffer.
Pennen er en videreudvikling af produktet ’Paingone’.
Bivirkninger: Ingen.
Eksperternes dom
SK: Generelt har vi ikke kunnet påvise nogen effekt ved elektriske impulser.
MH: Dokumentationen er begrænset. Effekten er formentlig på niveau med placebo-effekt, det vil sige, at nogle vil opleve, at det virker for dem, mens andre oplever ingen effekt overhovedet.
HB: Det er ikke noget, man har undersøgt i forskerverdenen.
Glucosamin
Virkning: Glucosamin indgår naturligt i ledbrusk, som glycosaminoglykaner. Teorien er, at man ved at øge tilførsel af bruskens ’byggesten’ kan modvirke den brusknedbrydning, der sker ved slidgigt. En typisk dosis er 1.200 mg om dagen, og Glucosamin er et lægemiddel i fri handel.
Bivirkninger: Milde gener for mave og tarm, hovedpine, udslæt.
Eksperternes dom
MH + SK + HB: Er et af de gigt-præparater, som især er blevet undersøgt i videnskabelige undersøgelser, men det har desværre ikke vist sig at have en effekt, selv om mange siger, at de oplever færre smerter og øget bevægelighed. Derfor kan vi ikke anbefale, at folk tager det for slidgigt.
Magnet-bandager
Virkning: Indeholder magneter syet ind i bandagen, som ifølge producenten er med til at øge blodcirkulationen og udskille affaldsstoffer. Det betyder, at smerter og spændinger forsvinder. Bandagerne findes til både håndled, læg, ankel, hænder, nakke, knæ og ryg. Du kan bære bandagerne under tøjet.
Bivirkninger: Ingen oplyst.
Eksperternes dom
MH: Min vurdering er, at man kan forvente en effekt på niveau med f.eks. varmepude.
SK: Nogle patienter oplever en effekt, mens andre ingenting mærker. Men vi har ingen dokumentation for, at det skulle virke.
HB: Der er ingen forskning, der underbygger virkningen. Det lyder intuitivt godt med en øget blodgennemstrømning, men for gigtpatienter er det ikke entydigt godt, hvis der i forvejen ‘er lidt for meget gang i butikken’ i leddet.
Fiskeolie
Virkning: Høje doser fiskeolie skulle have en gavnlig effekt på symptomer ved leddegigt i forhold til i mild grad at reducere smerte, mindske graden af morgenstivhed samt antallet af ømme og hævede led. Det er de flerumættede n-3 fedtsyrer EPA og DHA, som findes i fisk og fiskeolie, der i forsøg har vist sig at have en betændelsesdæmpende virkning.
Bivirkninger: Opstød med fiskesmag, løs afføring, især ved høj dosis.
Eksperternes dom
SK + MH: Nogle studier har vist, at man i de tidlige stadier af sygdommen kan opnå en vis smertelindring. Det kræver dog, at man indtager mindst fire til fem gram om dagen for at få en effekt.
HB: Der er lavet mange undersøgelser af fiskeolies virkning, men gennemsnittet viser ingen virkning ved slidgigt, mens den kan have en virkning på leddegigt.
Fit – Smertelindrende plaster
Virkning: Plastrene er ifølge producenten i stand til at bortlede ophobede affaldsstoffer og kan derfor bekæmpe muskelspændinger, infiltrationer og inflammationer. Plastrene kan f.eks. benyttes i forbindelse med slidgigt.
Bivirkninger: Ingen oplyst.
Eksperternes dom
SK + MH + HB: Vi kender ingen studier, som viser en påviselig effekt ved denne type plastre. Effekten er formentlig på niveau med at bruge en varmepude.
Hyben
Virkning: Hyben-præparater som f.eks. hybenpulver sælges til gigtpatienter med lovning om, at det aktive stof fra hybenfrugter nedsætter smerte og stivhed. Hyben er anerkendt for sit høje indhold af C-vitamin, og det er snart 10 år siden, der blev dokumenteret en smertereducerende effekt af hybenpulver på slidgigt i knæ og hofte hos slidgigt-patienter.
Bivirkninger: Ingen ved normal dosis.
Eksperternes dom
SK + MH + HB: Nogle undersøgelser viser effekt på bevægelighed, andre på smerter. Men effekterne er små og relativt beskedne, og ikke noget, der kan forhindre en eventuel operation i knæ eller hofte. Men det kan lindre og måske mindske ens forbrug af smertestillende som f.eks. Paracetamol.
Back on track – rygbælte og nakkevarmer
Ifølge producenten indeholder rygbæltet og nakkevarmeren keramiske partikler, som reflekterer kropsvarmen på samme måde som den metalfolie, falckreddere lægger over en tilskadekommen ved en ulykke. Varmen øger blodcirkulationen, giver smertelindring og løsner op i musklerne.
Bivirkninger: Ingen oplyst.
Eksperternes dom
SK: Mange patienter har gavn af varme mod deres gigtsmerter. Men min vurdering er, at dette ikke er bedre end f.eks. ophold i varmt vand eller sauna.
MH: Jeg vil forvente, at effekten er på niveau med en varm forbinding, varmepude eller lignende.
HB: Der er ingen forskning, der underbygger virkning. Igen kan en øget blodgennemstrømning se godt ud i en annoncetekst, men det er ikke entydigt godt for alle gigtpatienter.
Ingefær
Virkning: Ingefær (frisk eller som piller) kan reducere smerter og forbedre bevægeligheden ved slidgigt. I nogle tilfælde kan ingefær-tilskud helt eller delvist erstatte almindelige smertestillende piller.
Bivirkninger: Let maveirritation, sure opstød, kvalme.
Eksperternes dom
SK + MH: Enkelte undersøgelser har vist, at personer med slidgigt i knæ og hofter kan have gavn af ingefær.
HB: Der ser ud til at være en virkning på et niveau, hvor det ligger mellem Paracetamol og Ipren. Det er ingen mirakelkur.
Finitro
Virkning: Finitro Forte Plus indeholder foruden glucosamin også type 2 kollagen, som ifølge producenten fremmer gendannelsen af ødelagt brusk, forårsaget af slidgigt ,og hæmmer den autoimmune reaktion hos mennesker med gigt, hvilket hjælper med at mindske ledbetændelse.
Bivirkninger: Ingen kendte bivirkninger, dog er der ifølge producenten rapporteret mavegener i forbindelse med indtag.
Eksperternes dom
HB: Finitros aktive stof af glucosamin. Der er forsket meget i virkningen, men gennemsnittet af undersøgelserne viser, at glucosamin ingen virkning har.
Movizin
Virkning: Ingefær, hyben samt boswellia er samlet i dette naturmedicin-kompleks, som ifølge producenten kan afhjælpe ledproblemer.
Bivirkninger: Ingen.
Eksperternes dom
HB + Gigtforeningen: Movizin er en blanding af hyben, ingefær og boswelliaekstrakt. Hver for sig kan disse ingredienser være undersøgt i forhold til slidgigt, men der er ingen forskning af sammensætningen. Det er derfor ikke muligt at beskrive virkning eller bivirkning.
Revadol
Virkning: Revadol er udviklet med udgangspunkt i rejeskaller, der har et højt indhold af sukkerstoffet glucosamin. Glucosamin indgår i opbygningen af vores led som byggemateriale til vores brusk. Brusken er den ‘elastiske’ del af vores led, der gør, at bevægeligheden foregår gnidningsløst. Teorien er, at man ved at øge tilførsel af bruskens ’byggesten’ kan modvirke den brusknedbrydning, der sker ved slidgigt.
Bivirkninger: Milde gener for mave og tarm, hovedpine, udslæt.
Eksperternes dom
MH + HB: Det aktive stof er igen glucosamin. Der er forsket meget i virkningen, men gennemsnittet af undersøgelserne viser, at glucosamin ingen virkning har.
Avosol
Virkning: Avosol-kapsler indeholder et specielt ekstrakt af avocado og soja (ASU) samt vitamin C, der kan reducere smerter ved slidgigt i knæ og hofte.
Bivirkninger: Ingen.
Eksperternes dom
HB: Der er undersøgelser, der peger på en effekt af Avosol i forhold til at smertelindre ved slidgigt .
DET VED VI, VIRKER:
Smid bildækket
Forskere fra Syddansk Universitet har fundet ud af, at man kan udskyde gigtsmerter i mindst 10 år bare ved at smide nogle få kilo. Man bør således holde sit BMI (Body Mass Index) på omkring 20-21 for at opnå den effekt. Stiger det til 24-25, har man tre gange større risiko for at blive plaget af slidgigt-smerter i knæet, og ryger BMI’et op på 30, er gigt- og smerterisikoen mere end otte gange forhøjet.
Spring på cyklen
Daglig motion kan modvirke gigtsmerter to-tre gange bedre end smertestillende medicin, fordi det styrker leddene, viser forskning fra Syddansk Universitet. Forskere har ligefrem påvist, at det kan stimulere celledannelsen i knæets brusk, som er skadet ved slidgigt. Cykling, svømning og styrketræning er oplagte træningsformer, og selv lidt mere bevægelse i hverdagen f.eks. en gåtur eller husarbejde kan gøre en forskel.
Grib grøntsagerne
Det er en dokumenteret sammenhæng mellem tarmsystemet, kosten og ledsmerter, men præcis hvordan, forskes der stadig i. Spiser man meget rødt kød og drikker en del rødvin, vil det typisk forværre smerterne, hvorimod grøntsagskost eller vegetarisk kost har en lindrende virkning.
Spænd af
Forskning har dokumenteret, at fysioterapi, meditation, yoga og musik har en lindrende effekt. Gigtsmerter kan give spændte muskler og medføre stress og angst. Derfor skal musklerne løsnes.
Smertestillende I håndkøb
Håndkøbsmedicin som Ibuprofen, Panodil, Ipren, Naproxen, Pinex og Kodimagnyl indeholder ikke såkaldte COX-2-hæmmere og giver derfor ikke en øget risiko for blodpropper i hjernen. De kan dog – ligesom al anden medicin – medføre bivirkninger, men altså samtidig virke smertelindrende.
Kilder: Professor Merete Hetland, Gigtforeningen o.a.
