Fra første januar bliver det dyrere at gå til spinning, crossfit, dans og yoga - blandt andet.
Samtidig afslører nye fremskrivninger, at flere danskere i 2035 vil være svært overvægtige.
Det får SMVdanmark til at slå alarm. Mens idrætsekspert kritiserer politikerne for at være uambitiøse, når det kommer til folkesundheden.
»Lige nu ser man en stigning i overvægt og inaktivitet, så prisstigninger på motion er ikke det bedste politiske signal at sende. Når politikerne samtidig sænker afgifterne på sukker og chokolade, tager mange i sundhedssektoren sig til hovedet,« siger Henrik Brandt, der er direktør for IdrætsPlatformen Danmark og konsulent i Idrættens Konsulenthus.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 40 procent af de 16-34-årige jævnligt kommer i et kommercielt fitnesscenter. Det samme gælder for 30 procent eller færre af de ældre generationer.
Nu tvinger en EU-dom skatteministeriet til at lægge moms på motion. Derfor bliver det fra 1. januar dyrere at gå til holdundervisning i fitness- og yogacentre, ligesom der skal betales moms af personlig træning. Kommunale sportsforeninger går til gengæld fri af momsen.
Momsen på motion vil ifølge Henrik Brandt sende omkring 200 millioner kroner direkte i skattekassen. For at imødegå de stigende priser, har regeringen vedtaget et motionsfradrag, som træningsglade danskere fremover kan notere i deres forskudsopgørelse.
Alligevel frygter organisationen af små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, at momsen vil ramme de selvstændigt erhvervsdrivende, der driver for eksempel fitness- eller yogacentre.
»Vi forventer, at abonnementerne bliver dyrere, og frygter, at fradraget ikke kommer til at fungere. Dermed ender fitnesscentrene med sorteper. Men det samme gør danskernes sundhed. Vi er bekymrede for, at danskerne vil blive mindre aktive,« siger underdirektør i SMVdanmark Alexander Søndergaard.
Det var ellers en tilfreds skatteminister, der i august sagde:
»Det skal ikke være dyrere at prioritere sundhed og motion, og jeg er glad for, at vi kan kompensere nogle af dem, der bliver ramt af moms ved at indføre dette fradrag,« sagde Rasmus Stoklund (S).
Men både Alexander Søndergaard fra SVMdanmark og Idrætskonsulent Henrik Brandt kritiserer nu fradraget.
»Det har en årlig skatteværdi på 450 kroner. For mange danskere med et fitness-abonnement, dækker det kun en eller i bedste fald to måneder, og fradraget gælder kun bestemte aktiviteter,« siger Alexander Søndergaard og uddyber:
»En times holdtræning kan trækkes fra, men det kan den halve times styrketræning, man bagefter selv tager i maskinerne, ikke. Hvordan skal brugerne opgøre det på deres forskudsopgørelse?«
Desuden er det kun personer over 30 år, der kan få fradraget.
»Betyder det, at familie-abonnementer ikke kan trækkes fra i skat,« spørger Alexander Søndergaard og fortsætter:
»Vi tror, det i praksis bliver så bøvlet for danskere at bruge fradraget, at de opgiver det og i stedet opsiger deres abonnementer.«
Henrik Brandt er enige i, at mange danskere vil få et »chok, når de ser prisen stige«.
Men han stiller sig tvivlende overfor, om moms og fradrag i det lange løb vil afholde dem, der allerede elsker at træne fra at komme i fitnesscentrene.
Derimod beklager han, at politikerne har været uambitiøse, og har forsømt en anledning til at kanalisere pengene videre til dem, der har størst behov. Nemlig de svært overvægtige, de syge eller de ensomme:
»Man skulle hellere sende momsen til dem. Det ærgrer mig, at vi ikke kan lave en idrætspolitik, der gavner flest mulige.«
Han så hellere at momspengene blev brugt til generelt at hæve kvaliteten i motionsbranchen og sikre, at kommunerne kan købe undervisning til de borgere, der trænger mest.
»Problemet er, at det her er ren skatteteknik, det handler ikke om at få en idrætsektor, der er i bedst mulig form,« siger han og tilføjer.
»Jeg er bekymret for, at personlige trænere og yogalærere, som tilbyder undervisning, der rent faktisk kan flytte folk, bliver ramt på økonomien. Det her kan koste dem livet.«