Kun ni ud af 34 forsikrings- og pensionsselskaber anerkender demenssygdomme som kritiske, viser en optælling foretaget af Alzheimerforeningen for BT. Se hvilke nedenfor
Se også nederst, hvordan lægen stiller demens-diagnosen.
Alka Gruppeliv: Nej, kun den yderst sjældne Creutzfeldt-Jakob sygdom.
Alka/HK: Nej, kun den yderst sjældne Creutzfeldt-Jakob sygdom.
Alm. Brand: Nej
AP Pension: Ja - dækker Alzheimers Sygdom og beslægtede demenssygdomme
Arkitekternes Pension: Nej
Aros Forsikring: Nej, kun den yderst sjældne Creutzfeldt-Jakob sygdom.
Codan Erhverv: Nej
Codan Privat: Nej
Danica Pension: Nej, kun den yderst sjældne Creutzfeldt-Jakob sygdom.
Danmarks Lærerforening: Nej
Danske Civil og Akademiingeniørers Pensionskasse: Nej
FOA Gruppeliv: Ja - diagnosen skal dog være stillet på en neuromedicinsk afdeling efter de internationalt anerkendte kriterier for Alzheimers Sygdom. Dækningen gælder dog ikke demens ledsaget af bevægelsesforstyrrelser, det vil sige f.eks. Huntingtons Sygdom, Parkinsons Sygdom og demens som følge af forkalkningssygdom i hjernekar, traumer eller infektioner, det vil sige såkaldt vaskulær demens.
Forenede gruppeliv: Nej
If Skadesforsikring: Ja
Industriens Pension: Ja
Juristernes og Økonomernes Pensionskasse: Nej
Lægernes Pensionskasse: Nej
MP Pension: Nej, kun den yderst sjældne Creutzfeldt-Jakob sygdom.
Nordea Liv & Pension: Nej
Nykredit Livsforsikring: Nej, kun
PBU Pædagogernes Pensionskasse: Nej, kun den yderst sjældne Creutzfeldt-Jakob sygdom.
PenSam: Ja
Pension Danmark: Ja
Pension for Teknikum og Diplomingeniører : Ja, Alzheimers Sygdom og beslægtede demenssygdomme.
Pensionskassen for farmakonomer: Nej
Pensionskassen for jordbrugskandidater og dyrlæger: Nej
PFA Pension: Nej, kun den yderst sjældne Creutzfeldt-Jakob sygdom.
PKA: Ja
Sampension: Nej
SEB Pension: Nej
Skandia Livsforsikring A/S: Ja, Alzheimers Sygdom før 60 år.
Sygeforsikringen Danmark: Nej
Topdanmark Livsforsikring A/S: Nej, kun den yderst sjældne Creutzfeldt-Jakob sygdom.
Tryg: Ja
SÅDAN STILLER LÆGEN DEMENS-DIAGNOSEN
1) Sygehistorie og undersøgelse
Lægen spørger ind til symptomer. F.eks. hvad glemmer du? Hvornår begyndte det? Derudover vil lægen lave en helbredsundersøgelse med test af syn, reflekser, balance etc.
2) Test af hukommelse
Lægen tester sine mentale færdigheder i en kort test, som tager ca. 15-20 min. Du bliver bl.a. testet i, om du kan tegne visere på en urskive og lave hovedregning.
3) Blodprøver
Man kan ikke se, om man har demens gennem blodprøver. Når man alligevel tager prøverne, er det for at udelukke andre tilstande, som kan give symptomer, som minder om demens. Som f.eks. mangel på B- eller D-vitamin, lavt stofskifte, et højt alkoholindtag mv.
4) Scanning af hjernen
Ved hjælp af en CT- eller MR-scanning tager man billeder af hjernen. Billederne kan bl.a. afsløre blodpropper, svind af hjerneceller, svulster eller væskeophobninger. Ud fra det kan man mere sikkert sige, hvilken type demens eller anden sygdom, der er tale om.
5) Neuropsykologisk test
Det er ikke alle, der skal igennem denne test, som går mere i dybden med at teste bl.a. hukommelse. Du bliver f.eks. bedt om at bygge og tegne ting.
6) Scanning af hjerneaktivitet
Med en såkaldt FDG-scanning kigger man på aktiviteten i forskellige områder i hjernen for at blive klogere på, hvilken type demenssygdom der er tale om. Scanningen er relativ dyr, så den bruges ofte i tilfælde, hvor lægen er i tvivl om diagnosen.
7) Prøve af rygmarvsvæske
Ved at trække væske ud af rygmarven kan man blive klogere på forholdene i hjernen. Særlige proteinstoffer i væsken er tegn på Alzheimers Sygdom - men de kan også forekomme ved andre demenssygdomme. Igen er det kun en undersøgelse lægen laver, hvis man er i tvivl om diagnosen.
Kilde: Alzheimerforeningen.
