Sauna er ikke bare godt for kolde tæer og januarhumør. Ny studier tyder på, at den tørre varme kan nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme og demens

Sauna er hot som aldrig før, og der findes nærmest ikke en svømmehal i Danmark, der ikke har særlige saunagus-arrangementer. Men den piblende sved, stigende puls og varmebølgerne, som gusmeteren leverer med et svingende håndklæde over hovedet, er ikke kun wellness i en kold tid. Nye – og naturligvis finske – studier viser, at et besøg på træbænken kan påvirke både vores hjerne og hjertes sundhed.

De finske forskere har bl.a. fulgt 2.300 mænd i mere end 20 år. Dem, der gik i sauna fire til syv gange om ugen, havde 66 pct. mindre risiko for at blive diagnosticeret med demens, end dem der kun gik i sauna en gang om ugen, viser studiet, der for nyligt blev publiceret i det videnskabelige tidsskift Age and Ageing.

Det kan ifølge forskerne skyldes, at sauna har en positiv effekt på hjertets kredsløb og dermed også hjernen. Tidligere studier har nemlig vist, at mænd, som gik i sauna syv dage om ugen, har mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme.

En af forskerne bag studiet Jari Laukkanen, der er professor i klinisk medicin på University of Eastern Finland, forklarer til Reuters, at man efter sauna har et lavere blodtryk, og at forhøjet blodtryk er en afgørende risikofaktor for både hjertekarsygdomme og demens.

Netop blodtrykket har forskerne set nærmere på i et andet studie, hvor de - modsat de store befolkningsundersøgelser, der kun viser en sammenhæng -  har haft mulighed for at måle præcis, hvad der sker i forbindelse med et saunabesøg.

102 personer med en gennemsnitsalder på 51 år, som havde mindst én risikofaktor for hjerte-kar-sygdom, blev undersøgt før og efter 30 minutter i en sauna på 73 grader. Efter ophold i den tørre saunavarme faldt testpersonernes systoliske blodtryk fra 137 til 130 mmHg i gennemsnit, mens de diastoliske blodtryk faldt fra 82 til 75 mmHG. Faldet i det systoliske blodtryk var dog kun midlertidigt, mens det diastoliske blodtryk forsat var lavt 30 minutter efter besøget i sauna. Samtidig var stivheden i blodkarrene mindsket.

Samtidig steg pulsen under saunabesøget til et gennemsnit på 120 slag pr. minut, hvilket svarer til moderat fysisk aktivitet som f.eks. en rask gåtur eller cykeltur. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at saunabesøget er ligeså godt som at dyrke en fysisk aktivitet, pointerer Jari Laukkanen i en mail til Time Magazine, da der ikke er den samme aktivitet i musklerne, som når man er fysisk aktiv.

»Men påvirkningen af kredsløbet kan være den samme,« siger han og mener derfor, at sauna kan holde hjertet sundt og effektivt.

Professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason kalder undersøgelserne spændende.

»Blodtrykket falder, og stivheden i karsystemet ser ud til at mindskes under og umiddelbart efter sauna. Det er to ændringer, som er forbundet med mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men i undersøgelsen har man kun set en kortvarig effekt, så på den baggrund kan man ikke konkludere, at regelmæssig sauna vil mindske din risiko for at få hjertesygdom,« siger han, men understreger dog, at det nye studie understøtter de tidligere befolkningsundersøgelser, som finder en sammenhæng mellem sauna og lavere risiko for at dø af hjertesygdomme.

Jari Laukkanen selv er ikke tilbageholdende med at anbefale folk at gå i sauna – medmindre de allerede har hjertesygdomme, der skal tages særlig hensyn til. Og jo mere, des bedre, tyder forskernes resultater på. Yderligere studier er dog nødvendige, før de ligefrem kan udråbe sauna til en vigtig forebyggelse eller behandling af sygdom.

»Men det er helt sikkert ikke skadeligt,« siger han til Time Magazine.

10 gode grunde: Derfor skal du gå i sauna

Regelmæssig sauna-besøg ser ud til at booste din sundhed på en lang række områder: