'Den noget ældre Sarah Zobel'.

En betegnelse, som jeg er stødt på adskilllige gange, efter at jeg har fået en 9 år yngre kæreste. Sjovt, som alderen lige pludselig betyder noget i den sammenhæng, bare fordi det er kvinden, som er ældre. For jeg synes aldrig, jeg er stødt på samme beskrivelse om mig og min eksmand. Selvom han også var ‘noget ældre’, nemlig 9 år. (Måske det bare stadig er sådan med alder og forhold, at mænd får karaktertræk, medens kvinder får rynker).

For alder er noget, man først begynder at tænke over, når den langsomt sniger sig ind på en. Jeg er f.eks. begyndt at lægge mærke til, at de unge hos bageren siger ‘De’ til mig. Så ved jeg ikke helt, om jeg skal grine eller græde eller bare bede dem om at tale ordentligt. For en ‘De’, er jeg sgu da ikke endnu. Ligesom der var en ung kvinde, der forleden havde skrevet på min instagram »Sådan vil jeg også se ud, når jeg bli’r over 40«. En dejlig kompliment, tak (men hvordan ‘ser man ud’, når man er over 40!).

Foto: Privatfoto
Vis mere

Men ét er snakken om alderens fysiske del, noget andet er, vores opfattelse af, hvad vi ‘skal’ og ‘bør’ gøre og hvornår. Hvad der er det ‘rigtige’ og forventelige at gøre i en vis alder. For det er noget, vi bliver indoktrineret med allerede, fra vi er babyer. Og så bliver det bare ved livet igennem, indtil vi til sidst har fået inddelt livet i fastlåste ‘alderskasser’. Vi laver simpelthen en ‘ens-for-alle’ plan for, hvordan livet helst skal forløbe.

»Nej, har hun ikke fået tænder endnu. Hun er 8 mdr.«

»Du skal kunne sove med slukket lys nu.«

»Er du ikke færdig med gymnasiet! Du er over 18!«

»Er du 30 år? Så er det også på tide at få børn.«

»Hun kan da ikke være sammen med ham, han er 20 år ældre!«

»Får hun børn i fyrrerne. Det er sgu sent.«

»Han kan da ikke begynde på en ny karriere. Han er næsten halvtreds.«

Og det er egentlig synd og ret begrænsende for vores liv! For denne inddeling gør, at vi nemt kan føle os forkerte eller udenfor, for langsomme eller for hurtige. Eller at vi bare ikke passer ind. For hvis der er noget, som er virkelig livsvigtigt for os som mennesker, så er det, at vi føler os forbundet og som en del af en gruppe. Og netop derfor tør mange ikke ‘bryde’ eller gå imod denne ‘ens-for-alle’ strøm.

Jeg tænker selv på alle de samtaler, jeg har haft med min datter om at gå ud, alkohol, sex osv. Og på hvor mange gange jeg har sagt ‘ej, det er for tidligt’ og ‘hvad gør de andre fra klassen’. Ligeledes har jeg ofte taget mig selv i, at tænke ‘nej, det er for sent’, hvis jeg f.eks. fik lysten til at begynde på et nyt job eller i det hele taget prøve noget helt nyt.

Foto: Privatfoto
Vis mere

Men hvor føles det bare vidunderligt befriende, når vi en gang imellem bryder muren af forventelighed og overrasker os selv – og andre. Ligesom når vi møder mennesker, vi normalt ikke ville have noget til fælles med, og vi så bare ‘klikker’. Min kæreste og jeg er f.eks. blevet rigtig gode venner med et ældre ægtepar, som er omkring 70 år gamle. Vi mødte dem, da vi var naboer for lidt tid tilbage. Og de var fra dag ét bare fantastiske mennesker at være sammen med. De er nemlige nysgerrige, sjove, fordomsfrie, og så har de levet et langt og spændende liv. Og hver gang vi har været sammen med dem, har jeg ikke på ét tidspunkt, tænkt på vores aldersforskel. Det føles nemlig som om, at der ingen alder er.

Hvilket minder mig om en mand, jeg kender, som ikke helt ved, hvor gammel han er. Han ved, han er i halvtredserne, men ikke mere. For der hvor han blev født, var der ikke helt styr på den slags. Og jeg kan ikke lade være, at misunde ham det engang imellem. Han virker nemlig som om, at han slet ikke går op i alder. Og vigtigere endnu, at han slet ikke er bundet af det.

For tænk hvis vi ikke vidste, hvor gamle vi var! Hvis vi bare levede uden fødselsdage og en indbygget stressende tidshorisont. Uden en tidslinje, der konstant skal minde os om, hvornår vi skal gøre hvad. Hvordan ville vi så leve vores liv?

Ja, så kunne det måske være, at vi faktisk blev bedre til at være til stede og nærværende, der hvor vi lige var. At vi var sammen med de mennesker, som vi havde kemi med, og at vi gjorde flere af de ting, vi havde lyst til at kaste os ud i. For i stedet for at bruge samfundets ‘to-do og not-to-do’ liste, ville vi automatisk lade os lede af vores intuition og at, hvad der ville gøre os glade – indeni. Så var det måske slut med ‘ej, det kan jeg ikke gøre nu’ – og ‘den noget ældre Sarah’.

Så lad os pakke alderstyranniet og kassetænkningen ned i de kasser, hvor de hører hjemme. Og byde hele livet op til dans. Uanset alder.

Milledin og jeg vil altså også prøve ’musicallyapp' :-)
Milledin og jeg vil altså også prøve ’musicallyapp' :-) Foto: privatfoto
Vis mere